Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnejs - Gnejsgranit - Gnesen - Gnetaceæ - Gnetinæ - Gnetum - Gniben - Gnidesten - Gnidning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der er opstaaede af Granit, maa naturligvis
have dennes Sammensætning, men de andre
Former kan afvige derfra i alle mulige Retninger.
Hvad Dannelsesmaaden angaar, maa G.
ligesom de andre krystallinske Bjergarter antages
at være frembragt ved Omdannelse i Dybet
under Indvirkning af høj Temperatur og stærkt
Tryk; hvis G. gennem Overgange gaar over til
Granit-G. og derigennem til Granit, maa den
antages at være opstaaet af denne Bjergart og
kaldes da Eruptivgnejs (Ortognejs); andre Former,
der er stærkere lagdelte og danner Overgange
til Glimmerskifer, antages at være af
sedimentær Oprindelse og kaldes Sedimentgnejs
(Paragnejs). Dog kan Dannelsesmaaden ogsaa være
mere kompliceret, enten ved at en tidligere
Bjergart er delvis smeltet og igen størknet, ell.
ved at Kvarts-Feldspat-Lagene er dannet af
smeltede Masser, der er klemt ind mellem
Skiferlag, der bliver til de mellemliggende
Glimmerlag. I det Enkelte frembyder
Undersøgelsen af G. altid overordentlige
Vanskeligheder og er næppe noget St. gennemført med
Sikkerhed.
G. er en overordentlig udbredt Bjergart, der
navnlig udgør en Hovedbestanddel af det
saakaldte Grundfjeld (Skandinavien, Grønland,
Kanada) sammen med de andre krystallinske
Skifere og Granit i alle mulige
Omdannelsesstadier. I Sydsverige udgøres hele den vestlige
Halvdel f. Eks. af en ret ensartet G. (ses i
Kullen o. a. St.). I Forhold til Udbredelsen er G.
kun anvendt i ret ringe Grad; som
Bygningssten egner den sig kun i faa Tilfælde, da der
med Lagdelingen oftest er forbundet en stærk
Parallelkløvning, og Bjergarten tilmed i ret
høj Grad er tilbøjelig til at smulre hen (Navnet
G. menes at være af slavisk Oprindelse og
betyde »raadden«). I Kbhvn anvendes foruden den
under Granit omtalte Varberg-Granit den saa-
kaldte Söndrums-G., mellemkornet rødgraa med
røde Flammer (Absalons Statue, Østbanegade
5—7).
O. B. B.
Gnejsgranit, d. s. s. Granitgnejs.
Gnesen [’gne.zən] (polsk Gniezno), By i
preussisk Prov. Posen i Regeringsdistriktet
Bromberg, ligger 119 m. o. H., omgiven af
Bakker og Søer, 48 km NØ. f. Posen, og er et
Knudepunkt paa Jernbanelinien Posen—Thorn.
(1910) 25359 Indb., hvoraf c. 7800 evang. G. er
Sædet for en Landsret og en Amtsret. Der
findes 1 evang. og 9 kat. Kirker, bl. hvilke den
965 grundede Domkirke med kostbare Malerier
og smukke Kapeller, samt en Synagoge, et
Præsteseminarium og et Gymnasium. Industrien
beskæftiger sig med Maskin- og
Sukkerfabrikation og Mølledrift, tillige findes bet. Heste-,
Korn- og Kvægmarkeder. G. er en af de ældste
Byer i det tidligere Kongerige Polen og var
indtil 1320 de polske Kongers Kroningsstad.
Ærkebispedømmet, der 1821 flyttedes til Posen,
blev grundlagt her Aar 1000 af Kejser Otto III.
Ved Fredsslutningen efter Verdenskrigen blev
G. indlemmet i Polen.
G. Ht.
Gnetaceæ, Familie af Gnetinæ, kun
omfattende een Slægt, Gnetum (s. d.).
A. M.
Gnetinæ, Klasse af Nøgenfrøede, alle
Vedplanter med modsatte Blade. Harpiksbeholdere
mangler. Kar forefindes i det sekundære Ved.
Blomsterne har et tydeligt Bloster og er
særkønnede (enbo ell. tvebo). G., der
repræsenterer de højest organiserede bl. Nøgenfrøede,
omfatter 3 Familier: Ephedraceæ,
Welwitschiaceæ og Gnetaceæ (s. d.).
A. M.
Gnetum L., Slægt af Gnetaceæ, Lianer,
sjælden oprette Buske ell. Træer, med trinde,
nedenf. Bladfæsterne opsvulmede Stængler og
modsatte, stilkede, fjernervede og æg- eller
lancetdannede Blade, der tillige er læderagtige
og fleraarige. Oftest tvebo. Blomsterne sidder
i Aks, der hyppig er samlede i andre Stande og
ligesom Stængelen er leddelt. I Hanaksene
sidder talrige (indtil 40) Blomster i Krans ved
hvert Led, i Hunaksene kun 3—8.
Hanblomsterne har et rørformet, kantet Bloster, dannet
af 2 Blade, og inden for dette den
støvtraadlignende Blomsterakse, der i Spidsen bærer 2
Støvsække. Hunblomsternes Bloster er
flaskeformet og fliget i Spidsen; det omslutter et Æg
med 2 Hinder og bliver senere kødfuldt,
medens den ydre Hinde af Ægget forvedder. C.
20 Arter i det tropiske Amerika og Asien. Af
G. Gnemon L. (Ostindien) spises Frøene, og
Bladene anvendes til Gemyse; Basten bruges
til Snore o. l. Samme Bet. har G. edule Bl. o.
a. Arter. Af G. urens (Aubl.) spises Kernen i
Frøet, som udvendig skal være beklædt med
Brændehaar.
A. M.
Gniben. 1) Den nordligste Del af Sjællands
Odde. Yderenden af G. er 20 m høj, og herfra
skyder Sjællands Rev sig c. 5 Sm. ud mod N.
2) Nordvestpynten af Sejerø, paa hvilken der
staar et Fyrtaarn, hvorfra der vises Lynfyr.
G. F. H.
Gnidesten, Navn paa runde, flade
Haandsten, man i ældre Tid paa Landet havde
liggende paa Kakkelovnen; brugtes til at knuse
Kaffebønner med ell. til at gnide Røgtobak til
Snus paa en Læderlap.
G. K-n.
Gnidning (Friktion) opstaar 1) mellem
to faste Legemer, der glider paa hinanden
under Tryk, og 2) i flydende Stoffer, der bevæger
sig saaledes, at Delene forskydes i Forhold til
hinanden. Der fremkommer herved en
Gnidningsmodstand, der er rettet imod Bevægelsen
og til sin Overvindelse kræver et Arbejde. Der
tabes altsaa ved G. mekanisk Energi, men
denne erstattes ved, at der samtidig udvikles
en tilsvarende Varmemængde (se Energi).
Det er i denne Energiomsætning, at G.’s egl.
Væsen maa søges, og en fuldstændig Teori for
den vilde forudsætte et nøjere Kendskab til
Varmens Natur og Stoffernes molekulære
Bygning, end man f. T. har. Kun for Luftarterne
er Forholdet klarere (se mekanisk
Gasteori). — G. mellem faste Legemer foregaar
kun i Berøringsfladen, hvorfra den udviklede
Varme føres ind i Legemerne ved Ledning.
Slette Varmeledere opnaar let en høj
Temperatur paa Berøringsfladen ved kraftig G. mod
hinanden, fordi den udviklede Varme kun
langsomt slipper bort. Gnidningsmodstanden
(G) er efter Coulomb proportional med
Trykket (P) mellem Fladerne, men uafhængig
af Fladernes Størrelse og Bevægelsens
Hastighed. Loven kan skrives G = fP, hvor f er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
