Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnosis eller Gnosticisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærmeste Aarh. før og efter vor Tidsregnings
Beg. spillede en meget betydelig Rolle for
Fromhedslivet i hele den da kendte Verden.
Navnet er hentet fra det gr. Ord for
»Erkendelse« (γνῶσις), fordi en gennem Intuition ell.
Ekstase erhvervet højere Viden var af
fundamental Bet. for alle Bevægelsens Former; men
i øvrigt sammenfatter man under denne
Fællesbetegnelse en Mangfoldighed af vidt forsk.
religiøse Systemer og Tankegange, hvis indbyrdes
Slægtskab, Omfang og nærmere
Ejendommeligheder det nu er yderst vanskeligt for os at
udrede. Tidligere betragtede man i Reglen G.
som et specifikt kristeligt Fænomen — Harnack
definerede den saaledes som »akut Hellenisering
af Kristendommen« — men i nyere Tid har man
faaet Øje for, at en Række Sekter og
Fromhedsretninger, der ikke kan have haft nogen
Berøring med Kristendommen, alligevel
frembyder saa væsentlige Lighedspunkter med den
kristelige G., at man gør bedst i at udvide
Begrebet til ogsaa at omfatte saadanne hedenske
Former. Kildematerialet har ligeledes
i de sidste Aartier faaet en betydningsfuld
Forøgelse. Medens man forhen hentede sin meste
Viden om dette Spørgsmaal fra de kirkelige
Forf.’s (særlig Irenæøs’, Tertullian’s, Hippolyt’s
og Epifanios’) Skr mod Kætterne, der
selvfølgelig fortrinsvis tager Hensyn til Bevægelsens
kristelige Former og ingenlunde leverer
objektive og upartiske Skildringer af disse, er nu
forsk. gnostiske Samfunds egne Skr blevne
tilgængelige for os, især en Række interessante
af C. Schmidt udgivne koptiske Mysteriebøger,
og man har endvidere indset, at en Del Stof
rimeligvis ogsaa kan uddrages af de apokryfe
Evangelier og Apostelakter, idet disse for en
stor Del har været yndet Læsning i gnostiske
Kredse. Endelig maa i denne Forbindelse
ogsaa nævnes det mere indgaaende Kendskab, som
de nyere Forskninger har givet os til hele det
religiøse Milieu i den rom. Kejsertid. Da
Harnack udformede sin før nævnte Definition,
tænkte han ved »Hellenisering« først og
fremmest paa Indvirkning fra gr. Filosofi og gr.
Spekulation; han efterviste, hvorledes man, saa
snart Kristendommen blev omplantet paa gr.
Jordbund, begyndte at gøre dens Tankeverden
mere fornuftmæssig, og hvorledes
Bestræbelserne herfor, naar Udviklingen kom til at
foregaa langsomt og gradvist, efterhaanden førte
til Dannelsen af den kirkelige Dogmatik,
saaledes som den foreligger i de oldkirkelige
Symboler, medens derimod i saadanne Tilfælde,
hvor de gr. Elementers Indtrængen blev for
pludselig og voldsom, og Spekulationen derfor
overskred de af den kristne Forestillingsverden
satte Skranker, Gnosticismen blev Resultatet.
Men jævnsides med ell. snarere fremfor
Henvisningen til gr. Tænkning vil man nu betone
den orientalske Islæt. Det er nemlig blevet mere
og mere indlysende, at G. maa betragtes som et
Udslag af den saakaldte Synkretisme ell.
Religionsblanding, hvorved man forstaar den
Sammensmeltning af gr. Filosofi og orientalsk
Religion, som blev indvarslet med Alexander
den Store’s Erobring af det persiske Rige og i
de flg. Aarh. kom til at spille en stor Rolle.
Gr. Kultur og gr. Tænkning blev nu kendt i de
østlige Egne, og man søgte ved Hjælp heraf at
udforme de bab. og pers. Myter og religiøse
Forestillinger, saaledes at de kom til at
indeholde dybsindige Forklaringer paa
Verdensgaaderne, og saaledes at de lod sig passe ind
i større Sammenhænge, hvilket selvfølgelig ofte
førte til gennemgribende Modifikationer og helt
ny Kombinationer. Paa den anden Side trængte
Orientens religiøse Spekulationer ogsaa mod V.
og vakte her ved deres formentlige Alder og
fantasifulde Indhold Interesse og
Opmærksomhed i vide Kredse. Den deraf flg.
Sammensmeltning af religiøse Forestillinger fra de
forskelligste Egne og under de besynderligste Former
tog særlig Fart i Kejsertiden, hvor det rom.
Verdensherredømme faktisk nedbrød tidligere
nationale Skranker mellem Østens og Vestens
Folk og gennem de fortræffelige
Samfærdselsmidler og det overalt forstaaede gr. Sprog
muliggjorde et livligt Samkvem mellem alle Rigets
Egne. En i Datiden meget udbredt filos.
Retning. Stoicismen, viste sig i en forunderlig Grad
i Stand til at indoptage de mest
forskelligartede religiøse Elementer og omforme dem,
saaledes at de lod sig indpasse i Systemet. Og
de orientalske Mysteriereligioner (s. d.), der
selv var et Produkt af Synkretismen, fremmede
i høj Grad Fortsættelsen af denne Proces; man
lod sig nemlig ofte indvie i saa mange af disse
hemmelighedsfulde Kulter, som man kunde faa
Lejlighed til, og da de alle fremtraadte med
Krav om at gælde som Udtryk for Sandheden,
maatte de dybere tænkende Naturer søge at
tilvejebringe Overensstemmelse mellem dem
indbyrdes, hvilket naturligvis ofte førte til mere
ell. mindre indgribende Modifikationer. Selv
Jødedommen biev inddraget i Synkretismens
Hvirvel; og det ikke blot saaledes at jød.
Forestillinger allerede i førkristelig Tid fandt
Indpas i forsk. hedenske Religionsformer, men
endog derved, at Senjødedommen selv optog en
Mængde, fremmede religiøse Elementer; inden
for den palæstinensiske Jødedom er
Essæersekten (s. d.) det mest talende Vidnesbyrd
derom, og bl. Jøderne i Adspredelsen foregik den
synkretistiske Proces sikkert langt lettere og
mere intensivt; den aleksandrinske Jøde Filon’s
Skr viser, hvor vidt man i den Henseende
kunde gaa.
Af denne Jordbund er nu G. vokset frem, og
der er Grund til at antage, at Bevægelsens
ledende Grundtanker er ældre end dens Berøring
med Kristendommen; Vidnesbyrd herom er bl.
a. den saakaldte hermetiske Litt. (s. d.) og et
af Reitzenstein eftervist hedensk Grundlag for
den af Hippolyt (Phil. V, 10) overleverede
Naassener-Prædiken. Imidlertid var den
gnostiske Tankeverden af en saadan Art, at
Assimilationen med kristelige Forestillinger senere
foregik meget let og hurtigt; for en Del skyldtes
det de jød. Elementer, som havde fundet
Optagelse deri; men ved Siden af det gltstl. Stof
fandtes tillige en Række andre
Tilknytningspunkter; begge Religioner stræbte saaledes at
tilfredsstille Længslen efter Udødelighed og
Trangen til Forløsning, og G.’s Dualisme gav
Udtryk for en lgn. Erfaring om det Ondes Magt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
