- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
834

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnidningselektricitet - Gnidningslyd - Gnidningsmodstand - Gnidos - Gnipahellir - Gnist - Gnistfanger - Gnistinduktor - Gnistmikrometer - Gnisttelegrafi - Gnitahede - Gnod - Gnoli, Domenico - Gnome - Gnomer - Gnomon (mat.) - Gnomon (Instrument) - Gnomonia - Gnomonik - Gnosis eller Gnosticisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Legemerne er en Isolator. (Litt.: L.
Graetz
, »Handbuch der Elektricität und des
Magnetismus«, Bd I [Leipzig 1912]; C.
Christiansen
, »Eksperimentalundersøgelser over
G.’s Oprindelse«, I—VI [»Vidensk. Selsk. Forh.«
1894—1917]).
E. S. J.

Gnidningslyd opstaar, naar Fladerne i en
serøs Hulhed (Lungesækken, Hjerteposen,
Bughinden, Ledkapsler) er betændte og gnider mod
hinanden under Aandedrættet, Hjertets
Bevægelser, Tarmbevægelser, Bevægelser i Ledene.
De kan høres ved Auskultation, ofte ogsaa føles
af Patienten selv, ell. naar Undersøgeren
lægger sin Haand fladt paa det paagældende Sted.
De har i Reglen en knirkende, skrabende
Karakter, som Læderknirken.
(A. F.). H. I. B.

Gnidningsmodstand, se Gnidning.

Gnidos, se Knidos.

Gnipahellir, i nordisk Mytologi Navnet paa
en Hule ved Indgangen til Underverdenen, hvor
Hunden Garm staar bundet.
G. K-n.

Gnist, et lille, brændende Legeme, f. Eks. en
brændende Staalsplint, der rives løs, naar man
slaar Fyrstaalet mod Stenen. Kan det Stof,
hvoraf en G. bestaar, ikke brænde, d. v. s.
forbinde sig under stærk Varmeudvikling med
Luftens Ilt, vil den lille G. meget hurtig slukkes
ved Afkøling i Luften. Elektrisk G., s. d.
K. S. K.

Gnistfanger, Apparat, der tilsigter at
forebygge Antændelse ved de Gnister, der flyver
ud af en Skorsten. G. anvendes sjældnere ved
faststaaende Skorstene, hyppigere ved
Lokomotiver og foreskrives i Danmark for
Lokomobiler. Formen kan være forsk.; ofte er det
en dobbelt tæt til Skorstenen sluttende Kurv af
Jerntraad, sat oven paa Skorstenen. Denne
Form, er tilbøjelig til at tilstoppes med Sod, og
der er derfor en Del andre forbedrede Former
for G., saaledes Luthman’s i Danmark
tilladte G., to skrueformede Flader, anbragte
inden i Skorstenen.
F. W.

Gnistinduktor, se Induktor.

Gnistmikrometer, et Apparat til at maale
en elektrisk Gnists Længde. Det bestaar af en
Gnistbane, ved hvilken Afstanden mellem de to
Elektroder kan reguleres og udmaales ved
Hjælp af en Mikrometerskrue.
E. S. J.

Gnisttelegrafi, se Radiotelegrafi.

Gnitahede, i nordisk Heltedigtning den
Hede, hvor Sigurd Faavnesbane fælder Faavne og
vinder Guldet.
(A. O.). H. El.

Gnod, berømt Skib i den norsk-isl.
Sagnverden; Kong Asmund (efter Skibet kaldet
Gnodar-Asmund) skal have sejlet derpaa med
3000 Kæmper og siges at være druknet under
Læsø med alle sine Mænd (se Asmund).
(A. O.). H. El.

Gnoli [njåli], Domenico, Greve, italiensk
Digter, f. 1836 i Rom, d. 1915. Han var først
Prof. i ital. Litt. og blev siden Direktør for
Nationalbiblioteket Vittorio Emanuele i Rom.
1888 grundlagde han Tidsskr. Archivio storico
dell’ arte
, og som dets Redaktør skrev han
adskillige Artikler deri, ligesom i Nuova
Antologia
og Rivista d’Italia. I Nuova Antologia
fremkom bl. a. den hist. Roman Vittoria
Accoramboni
. G. var en fremragende Lyriker af
ægte Talent. Bl. hans Digte, der udgaves dels
under eget Navn, dels under Pseudonymerne
»Dario Gaddi« og »Giulio Orsini«, kan nævnes:
Odi tiberine (1879), Nuove odi tiberine (1885),
Sørgedigte over Viktor Emanuel II, Fra terra
ed astri
(1903), Jacovella (1905) samt en Overs.
af Goethe’s »Römische Elegien« med Titlen
Amori di Volfgango Goethe, a Roma.
(E. G.). E. M-r.

Gnome (gr.), Sentens, Tankesprog, et kort
og fyndigt Udtryk for en Tanke ell. Leveregel
(i Prosa ell. digterisk formet, oftest i det
elegiske Versemaal); hertil hører f. Eks. de
Visdomsord (Gnothi seauton o. a.), som tillagdes
»de 7 Vise«. Som gnomisk Digter udmærkede
især Theognis fra Megara sig c. 500 f. Kr. De
gr. G.-Digtere er samlede af Brunck (1784, udg.
af Schäfer, 1817) og Gaisford (1814—20, nyt
Optryk, 5 Bd, 1823).
K. H.

Gnomer, underjordiske dværgagtige Væsener;
se Elementæraander.

Gnomon (mat.) betegnede i den gr.
Matematik en Figur fremkommen som Forskel
mellem to andre Figurer, der er i ligedan
Beliggenhed med en fælles Vinkelspids som
Fællespunkt. I den
gr. Aritmetik
og Algebra,
hvor
Grækerne
fremstillede Tal
ved Længder
og Arealer,
og hvor
Figurers
Omdannelse traadte i St f. vor Omformning af
Bogstavudtryk, anvendtes særlig hyppig det G.,
der er Forskel mellem to Kvadrater; vor
Omformning f. Eks. af den kvadratiske Ligning
axx2, b2 til (a/2)2 — (a/2 — x)2 = b2,
udførte Grækerne saaledes: idet paa Fig. AB = a,
CB = a/2, CNa/2, AK = x, er Forskellen mellem
Kvadraterne NB og NM, der er henholdsvis
= (a/2)2 og = (a/2 — x)2, et G., der, ved at
Rektangelet DE flyttes hen paa KC, viser sig
at være = Rektangelet AM, der er = ax — x2.
Chr. C.

Gnomon (gr.: »Anviser«), urgammelt astron.
Instrument til Bestemmelse af Solens Højde og
sand Middag, bestod af en vertikal Stok, som
kastede sin Skygge paa et horisontalt Plan. Se
astron. Instrumenter og Solur.
J. Fr. S.

Gnomonia, Slægt af Sphæriaceæ, har
enkelte Sporehuse, der er nedsænkede i
Substratet og er forsynede med en forlænget,
rørformet Munding (Næb). Enkelte Arter er
Snyltere, saaledes G. erythrostoma (Rødnæb),
der angriber og dræber Kirsebærblade i visse
Egne; de døde Blade bliver siddende paa
Træerne Vinteren over.
F. K. R.

Gnomonik (gr.), Læren om Konstruktion af
Solure.

Gnosis eller Gnosticisme kalder man
en vidt forgrenet, religiøs Bevægelse, som i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free