- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
841

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gobat, Samuel - Gobbo - Gobel - Gobelin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I det hele har G.’s Virksomhed haft
grundlæggende Bet. for den protest. Mission i det
hellige Land. Han fik Church Missionary Society til
at optage et Arbejde i Palæstina og overgav
efterhaanden sine Menigheder og Skoler til
dette Selskab. Det var ogsaa efter hans
Opfordring, at tyske Diakonisser fra Kaiserswerth
1851 begyndte at arbejde i det hellige Land (bl.
a. oprettede de et Hospital og et Vajsenhus for
Piger), og at Schneller i Jerusalem
oprettede det kendte syriske Vajsenhus for Drenge.
(Litt.: »S. G., Evangelischer Bischof in
Jerusalem« [Basel 1884]; et Udtog af dette Skrift i
A. C. L. Grove-Rasmussen. »Kristelige
Levnedsløb« [Odense 1887], S. 1—62; Baarts,
»Die evang. Mission im Heiligen Lande seit
dem Beginn der bischöflichen Thätigkeit S.
G.’s« [»Allg. Missions-Zeitschr.«, 1884, S. 433 ff.
491 ff.]).
L. B-n.

Gobbo [’gåbo], se Solario, C.

Gobel [gå’bæl], Jean Baptiste Joseph,
Biskop af Paris, f. 1. Septbr 1727 i Thann i
Elsass, henrettet i Paris 12. Apr. 1794. Som
Indehaver af en ledende kirkelig Stilling i sin
Hjemstavn valgtes han af Gejstligheden til
Deputeret til den konstituerende Forsamling, hvor
han indtog et temmelig yderliggaaende
Standpunkt. Som en af dem, der havde fremmet
Gejstlighedens civile Konstitution, blev han 15.
Marts 1791 Biskop i Paris. Under det stadig
voksende Anarki og Stormløbet mod den kristne
Religion sank hans Mod; 7. Novbr 1793 nedlagde
han for Konventets Skranke sin biskoppelige
Værdighed, og uden at afsværge
Kristendommen udtalte han sig saaledes om »Frihed,
Lighed og Moral« som Samfundets egl. Basis, at
han blev slaaet sammen med Ateisterne og kom
til at dele deres Skæbne, da Robespierre vendte
sig mod dem.
P. L. M.

Gobelin [dansk gobə’læŋ, fr. gå’blæ],
oprindelig Navn paa en Farverfamilie fra Reims,
hvoraf nogle Medlemmer i 15. Aarh. slog sig ned
i Paris; deres Farveri med tilstødende Kvarter
fik efter dem Navnet les Gobelins. Senere
grundlagde Kong Henrik IV her ved to
Flamlændere en Tapetfabrik (1607), der overtoges af
den franske Krone 1667 ved et Edikt, hvorved
der oprettedes et Manufacture royale des
meubles de la Couronne
; de herfra udgaaede vævede
Tapeter kaldtes i Tyskland og Norden G., og
efterhaanden gik Navnet over paa enhver
Vævning af samme Teknik, der adskiller sig fra
alm. vævede Stoffer derved, at paa disse føres
Islættens Traade helt igennem Stoffet, medens
de paa G.-væv kun føres saa langt, som et vist
begrænset Farveomraade i Fortegningen
kræver det, idet Vævningen bygges op efter
Mønsteret, og Islætten ikke er anbragt i Skyttel,
men fordelt paa mange Spoler, der ligner
Kniplepinde. Skellet fremkommer ikke ved, at
Væven trædes, men tages med venstre Haand,
idet Traaden føres igennem med højre. De
teknisk mest fuldkomne G. fremstilles paa en
Vævestol med lodret Rending (haute-lisse);
deres Fremstilling paa en Vævestol med
vandret Rending (basse-lisse) er tidsbesparende,
men kunstnerisk set mindre tilfredsstillende.
Vævestolen til Hautelissetapeter er nær i
Slægt med Oldtidens alm. opretstaaende
Vævestol, der i Vestnorge og paa Færøerne holdt sig
helt ind i 19. Aarh. (»Uppstadgogn«); dog er
Oldtidsvævens primitive Indretning til at
stramme Rendingen (Kæden), bestaaende af
store Kampestene, her afløst af vandrette
Valser. Fortegningen er anbragt ved Siden af, og
en Konturtegning er ofte skitseret paa Kæden;
Arbejdet er meget minutiøst og langsomt.
Teknikken var utvivlsomt kendt allerede i den
græsk-romerske Oldtid, selv om ingen G. fra
denne Tid er bevaret til vore Dage. Heller ikke
blandt de bevarede vævede orientalske Stoffer
fra den ældre Middelalder findes nogen G. i
egl. Forstand, om end man vistnok kendte
Teknikken i Orienten. Her i Europa fandt den sit
vigtigste Hjemsted i Flandern, hvor Arras
indtil Ludvig XI’s Erobring af Byen (1477) var
Hovedsædet for Tapetvæveriet i Middelalderen;
allerede i 14. Aarh. var »Arrazzi«, Tapeter fra
Arras, højt skattede i Italien, senere ogsaa i
Tyskland, og de G., der samtidig tilvirkedes i
Paris, kunde ikke i Længden konkurrere med
de flamske. Efter Arras’ Fald blev Bryssel det
fornemste Arnested for Tilvirkning af G., og
samtidig ledtes Tapetvæveriet ved
Renaissancekunstens Frembrud ind i nye Spor, idet de
middelalderlige Tapeters mere dekorative
Fladevirkning, der var i Slægt med Freskomaleriets,
efterhaanden erstattedes af Forsøg paa en
kraftigere, med den ny Oliefarveteknik mere
stemmende kunstnerisk Virkning, samtidig med at
de tekniske Hjælpemidler forfinedes og
mangfoldiggjordes, saa G. kunde kappes med
Malerierne i Enkelthedernes Udarbejdelse. G. var
i 15.—17. Aarh. det mest yndede Middel til
pragtfuld Udsmykning af Festsale paa Slotte,
Raadhuse etc. og toges ogsaa i Brug til
Kirkernes Prydelse; hertil svarer, at
Billedfremstillingernes Emner hentedes fra de forskelligste
Omraader, saasom den hellige Historie (dog
hyppigere det gl. end det ny Testamente), den
middelalderlige Digtning, og efter
Renaissancens Gennembrud især fra den antikke Mytologi;
desuden anvendtes G. ogsaa til at forherlige
Fyrsternes Sejrvindinger ell. Scener af
Landenes Historie. De fremstilledes oftest i samlede
Serier, og de berømteste Kunstnere holdt sig
ikke for gode til at give Tegninger til saadanne
(Rafael, Rubens o. m. fl.). Efterhaanden som
G. vandt større og større Udbredelse ved
Hofferne og hos Stormændene, indkaldtes rundt
om i Europa flamske Tapetvævere for at
grundlægge Tapetfabrikker; blandt disse er der
særlig Grund til at fremhæve de ital.
Virksomheder i Firenze, Ferrara m. fl. Byer, og i 17.
Aarh. den eng. Tapettilvirkning i Mortlake.
Men det blev dog Frankrig, der i størst Omfang
tog Tilvirkningen af G. i Arv, da denne i Løbet
af 17. Aarh. forfaldt i Bryssel under Spaniernes
dekadente Herredømme. Ovf. er nævnt Henrik
IV’s Virksomhed for Fabrikationen af G. i
Frankrig, men det vigtigste Skridt var dog
Oprettelsen af det kgl. Manufaktur ved les
Gobelins
i Paris, der væsentlig skyldtes Colbert’s
Initiativ, og som i øvrigt ogsaa tilvirkede andre
kunstindustrielle Genstande end G. Dets
Frembringelser var i en Række Aar under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free