Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goðorð - Godov - Godowsky, Leopold - Godoy, Manuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 3 Goder i hvert Tinglag, og Tinglagenes
Antal 12, ell. 36 G. i hele Landet. Ved
Islands Deling i 4 Fjerdinger (omkr. 963) blev
dog 4 Tinglag og som Følge deraf 12 G. i
Nordfjerdingen, saa G.’s Antal i hele Landet blev 39.
Disse G. kaldtes »fuldstændige og gamle«, full
ok forn, i Modsætning til de 12 ny G., som ved
Femterrettens Oprettelse omtr. 1005 anerkendtes.
Af disse G. var der 3 i hver Fjerding; de
havde Bet. for Femterrettens Sammensætning, men
de ny Goder fik ikke Sæde i Lodretten. (Litt.:
jfr Gode).
B. Th. M.
Godov, holstensk uradelig Slægt, der førte
et Sølv Ulvehoved i blaat Felt og samme
Figur paa Hjelmen. Henneke ell. Johan G.,
der endnu nævnes 1422, ejede Gods paa
Lolland, hvortil ogsaa hans Søn og Sønnesøn var
knyttet. Til Slægten regnes den
sjællandsk-lollandske saakaldte Bramslykke-Slægt, der ikke
benyttede Navnet G., men som førte samme
Skjoldmærke, dog stundom et andet Hjelmtegn.
Ulvehovedet førtes ogsaa af en anden
sjællandsk Adelsslægt — Skullelev-Slægten —, der
uddøde i 1580’erne med Erik Mortensen
til Nørgaard i Salling.
P. B. G.
Godowsky, Leopold, Klaverspiller, f. 13.
Febr 1870 i Wilna, 1883—84 Elev ved den kgl.
Højskole i Berlin, studerede senere hos
Saint-Saëns i Paris. 1908 blev han ansat som Busoni’s
Efterfølger ved »Akademie der Tonkunst« i
Wien. Som Komponist har han skrevet
adskillige Virtuosstykker for Klaver og 50 Studier
over Chopin’ske Etuder.
S. L.
Godoy [gå’ðåi], Manuel, kaldt
Fredsfyrsten, sp. Statsstyrer, f. 12. Maj 1767 i
Badajoz, d. 4. Oktbr 1851 i Paris. Som fattig
Adelsmand kom han 1787 til Madrid og
indtraadte i den
kongelige
Garde. Skønt uden
særlige Evner
ell. Kundskaber
vandt han ved
sit smukke Ydre
og sin
Færdighed i Guitarspil
Prinsessen af
Asturien, den
senere
Dronning Maria
Louisa’s Yndest
og blev snart
aabenlyst
hendes Elsker,
skønt hun var
næsten dobbelt
saa gammel
som han. Desuagtet vandt han tillige (ligesom
Struensee i sin Tid) Kongen, den svage Karl
IV’s uindskrænkede Tillid og Hengivenhed og
blev derved Landets egentlige Styrer i næsten
en Snes Aar. Han steg hurtig fra den ene
Ærespost til den anden, blev
Generaladjutant, Generalløjtnant og Hertug af Alcudia
(1792) samt Novbr 1792, efter at have
fortrængt Grev Aranda, Førsteminister. I
monarkisk Iver fremkaldte han 1793 Spaniens
Deltagelse i Krigen mod Frankrig, men fortrød
det allerede 1794 og udvirkede Freden i Basel
1795, hvorfor han fik Titlen Principe de la Paz
(Fredsfyrste) samt den gyldne Vlies’ Orden og
en Aarpenge af 50000 Plastre. 1796 sluttede han
endog Forsvarsforbund med Frankrig imod
England. N. A. blev han endog efter
Dronningens Ønske besvogret med Kongehuset, idet
han ægtede Caroline (1779—1828), en Datter
(i morganatisk Ægteskab) af Kongens yngste
Broder Ludvig, skønt han forinden var
hemmelig gift med en Officers Datter Josefa Tudo,
der efter 1828 blev erkendt som hans Hustru.
Marts 1798 fremtvang den eng. Regering vel
hans Afsked som Minister, men allerede 1800
havde han genvundet hele sin Indflydelse. 1801
førte han Krigen med Portugal og sluttede paa
egen Haand, uden Hensyn til Spaniens
Forbundsfælle Frankrig, Fred i Badajoz til Bedste
ikke alene for sit Land, men tillige for sig selv
(tjente 15 Mill. frc.). Ogsaa søgte han 1803—04
at holde Spanien neutralt over for England, ja
tænkte endog Efteraaret 1806, kort før
Frankrigs Krig med Preussen, at slutte sig til
Napoleon’s Fjender. Hans eneste Maal var nemlig
at holde sig ved Magten og drage fuld Nytte
heraf. 1804 var han blevet Generalissimus for
Hær og Flaade, og 1807 fik han det særlige
Embede som Kongens »alm. Raadgiver«
(Consultator general), samt Titel af Højhed. Ødsel
og nydelsessyg kunde han ikke nøjes med de
rige Indtægter, hans høje Embeder og Kongens
Yndest havde givet ham, men drev desuden
Børsspekulationer og Embedssalg. Hans
Adfærd tjente kun til at føre Spanien i Ulykke,
idet han nedbrød al Agtelse i Udlandet for dets
Skæbne. Vel var han ikke uden en vis
Dygtighed, men kunde dog ikke magte saa
vanskelige Forhold. Skønt Napoleon havde faaet Nys
om det paatænkte Frafald, gjorde han dog intet
Skridt imod ham, men søgte endog at knytte
ham nærmere til sig 1807 ved Løftet om et
selvstændigt Fyrstendømme Algarve, naar
Portugal var indtaget og delt. Selv nærede G.
Planer om at skyde Kronprinsen Ferdinand
(VII) til Side for at opnaa Regentskabet i
Spanien. Ved Opstanden i Aranjuez 17. Marts 1808
blev G., der havde raadet Kongeparret at flygte
til Cadiz, fængslet, og kun reddet fra Folkets
Hævn derved, at Ferdinand, som nu blev
Konge, lovede at stille ham for Retten. Murat
fremtvang dog hans Løsladelse 21. Apr., og han
kaldtes til Bayonne, hvor han affattede Karl
IV’s Afkald paa Tronen til Bedste for
Napoleon. Han fulgte derefter Kongeparret i
Landflygtighed, først til Compiègne i Frankrig, 1815
til Rom, og holdt sig i dets Yndest, indtil de
begge døde 1819. Han levede siden i Fattigdom,
da hans Godser alle var inddragne, og flyttede
1831 til Paris, hvor Kong Ludv. Filip gav ham en
Aarpenge af 5000 frc. Først 1847 fik han til
Dels sine Godser tilbage, men vilde ikke vende
hjem til Spanien. Hans meget upaalidelige
Erindringer udkom 1836—38 i Madrid i 5 Bd.
— Hans Datter Carlota (1800—86) ægtede
1820 den ital. Fyrste Camillo Ruspoli, og deres
ældste Søn Adolfo (f. 1822) arvede Titlen
Hertug af Alcudia.
E. E.
 |
| M. Godoy. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
