Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Godhavn - Godhed - Godhra - Godin, Jean Baptiste André - Godiva - Godiveaufars - Godkendelse - Godlewski, Emil - Godmanchester - god Mand - Godolphin, Sidney - Godomar - Goðorð
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvalfangere. Stedets grønlandske Navn er
»Iluilek«.
G. F. H.
Godhed betegner i videre Forstand en Tings
Skikkethed for det Formaal, hvortil den tjener,
saaledes at G. er desto større, jo mere Tingen
er egnet for den Anvendelse, der gøres af den,
ell. svarer til den Hensigt, hvori den er
fremstillet. Da G. ikke blot tages i ligefrem, men
ogsaa i overført Bet., kommer Ordet alt efter
Omstændighederne til at angive praktisk Nytte,
æstetisk, intellektuel og etisk Værd (f. Eks. en
Knivs, et Maleris, en Idés, en Handlings G.).
I snævrere Forstand tages G., naar den i
Vulgærpsykologien opstilles som menneskelig
Egenskab; G. er da nærmest ensbetydende med den
af Beskytteinstinktet udspringende
Ømhedsfølelse og dennes Udslag i Handling:
Hjælpsomhed, Gavmildhed, Opofrelse. (Litt.:
Lehmann, »Om Børns Idealer« i »Oversigt over
kgl. danske Vid. Selsk. Forh.« [1916]).
Alfr. L.
Godhra [’goudra.], Hovedstad i Distriktet
Panch Mahals i den indobritiske Prov. Bombay,
ligger NØ. f. Baroda og har (1910) 22144 Indb.
M. V.
Godin [gå’dæ], Jean Baptiste André, fr.
Filantrop og Socialøkoriom, f. 1817, d. 15. Jan.
1888. Paavirket af Fourier og St Simon kom
han, der selv begyndte som alm. Arbejder, til
Erkendelsen af Lønningssystemets uheldige
Sider og besluttede at vie sit Liv til Virksomhed
for at hæve Arbejderstandens materielle og
aandelige Kaar. I Guise ved Oise oparbejdede G.
efterhaanden en industriel Bedrift i stor Stil;
hans Metalstøberier og Værksteder voksede fra
en ringe Beg. til at beskæftige omtr. 1000
Arbejdere. Til Gennemførelse af sin sociale
Reformplan oprettede han for disse (1859) sin
saakaldte Familistère (s. d.). G. har fremsat sine
filantropiske og sociale Anskuelser i en Række
Skr, hvoraf de vigtigste er Solutions sociales
(1871), Mutualité sociale (1880, 2. Udg. 1891)
samt det posthume, af hans Enke og
mangeaarige Medarbejder Marie, f. Moret, udgivne
La Republique du Travail (1889), hans
socialpolitiske Testamente.
(K. V. H.).
Godiva [go’da^ivə], Grev Leofric af Mercia’s
unge, smukke Hustru, levede i 11. Aarh. Hun
friede Byen Coventry fra at betale en stor Sum
Penge, som Grev Leofric havde idømt den, ved
at opfylde den af hendes Mand stillede
Betingelse: at ride nøgen gennem Byens Gader, idet
det var forbudt alle Mænd mod Dødsstraf at
vise sig paa Gaderne ell. ved Vinduerne imens.
Coventry fejrer aarlig en Fest for hende.
Tennyson har sunget om hende.
L. M.
Godiveaufars [gådi’vo-] er tillavet af
skrabet eller hakket og derefter, stødt Kalvekød
og Nyretælle, som lidt efter lidt er
sammenstødt med Æg, Krydderier og en afkølet
Jævning af Mel, Smør, Æg og Mælk.
R. H.
Godkendelse, se Ratihabition.
Godlewski [gåd’læfski], Emil, polsk
Plantefysiolog, f. 1847 i Krasocin, uddannet især i
Tyskland under Sachs o. a. 1873 Docent i
Krakow, snart efter i Lemberg, 1878—91 Prof. i bot.
Fag ved Landbohøjskolen i Dublany; siden 1891
Prof. i Agrikulturkemi ved Univ. i Krakow. Har
udg. værdifulde Arbejder over Planternes
Stofskifte, særlig i Bulletin de l’Académie des
Sciences de Cracovie. — Embryologen Emil G.
(jun.), ogsaa Prof. i Krakow, er Søn af ovenn.
E. G.
W. J.
Godmanchester [’gådmənt∫estə ell. ’gånt∫istə],
se Huntingdon.
god Mand. Naar der i dansk Retssprog tales
om en »g. M.«, sigtes der derved til en Person,
mod hvis Paalidelighed og Indsigt ingen gyldig
Indsigelse kan rejses.
E. T.
Godolphin [go’då£fin], Sidney, Greve, eng.
Statsmand, (1645—1712). Han var af en gammel
Adelsslægt fra Cornwall, blev efter
Restaurationen ansat ved Hoffet og Medlem af
Underhuset, derpaa 1679 Skatkammerlord og Medlem
af the privy council. Uagtet han 1680 stemte
for at udelukke Kongens Broder Jakob fra
Tronfølgen, bevarede han dog sin Stilling,
ogsaa da Jakob II besteg Tronen, og nød dennes
særlige Tillid. Han holdt fast ved Jakob til det
sidste og udtalte sig 1688 imod Vilhelm III’s
Tronbestigelse; men Vilhelm forstod at vurdere
hans fremragende Evner som Finansmand og
udnævnte ham 1690 til første Skatkammerlord.
Han stod imidlertid i stadig Forbindelse med
det fordrevne Kongehus, blev indviklet i en
Højforræderisag og maatte 1696 tage sin
Afsked. Han kom dog allerede under Vilhelm
tilbage til sin tidligere Stilling nogen Tid, blev
under Anna’s Regering fra Maj 1702
Rigsskatmester (Lord high treasurer) og den virkelige
Leder af den indre Styrelse. Han var
imidlertid paa det nøjeste knyttet til Marlborough, og
da Torierne 1710 vandt deres fuldstændige Sejr
over dennes Parti, maatte ogsaa G. trække sig
tilbage og døde to Aar efter. Han var en
ypperlig Finansmand og en energisk, paalidelig og
uegennyttig Embedsmand, men ingen
fremragende Politiker og uden en saa fast Karakter
ell. Overbevisning, at han ikke saare vel kunde
rette sig efter vidt forsk. Styrelsesprincipper.
1675—78 var G. gift med Margaret
Blagge (1652—78), der var meget smuk og
intelligent og en nær Veninde af Forf. John Evelyn,
der skrev hendes Biografi, som offentliggjordes
af Wilberforce 1847. (Litt.: Elliot, The life
of Sidney, Earl of G. [London 1888]).
(A. Frs.). L. K.
Godomar, Søn af den burgundiske Konge
Gundobad, besteg Tronen 524, efter at hans
Broder Sigismund var blevet dræbt af
Frankerkongen Chlodomer, og hævnede dennes Død
ved et sejrrigt Slag, hvori Chlodomer faldt.
533 bukkede han imidlertid som den sidste af
sin Slægt under for Frankerne, der nu
erobrede Burgund.
(M. M.). H. H. R.
Goðorð [’gåðårð], Godedømme, var
Benævnelsen paa Godens Værdighed, og dette
Udtryk brugtes ogsaa om hans Magtomraade;
dog var G. ikke nogen geogr. Inddeling. G. var
arveligt, det kunde afhændes ved Køb og Salg,
udstykkes og være i Sameje; kun een ad
Gangen kunde beklæde dette ell. udøve
Godemyndighed. G. var Magt (veldi), men ikke Gods
(fé); derfor var det fritaget for Tiende. Det
har vel ogsaa ofte medført større Udgifter end
Indtægter. Ved Fristatens Oprettelse blev det
bestemt, at der skulde være 3 Hovedtempler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
