- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
871

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goliatskinner - Golius, Jacob - Golkonda - Goll, Bernt August - Goll, Jaroslav - Golling - Gollnow - Goll'ske Strenge - Goloka

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendt i en Prøvestrækning. Vægten (c. 50 kg
pr m) var dengang c. 65 % større end
sædvanligt for Jernbaneskinner, men Fordelene
ved den svære Overbygning er siden da blevne
alm. anerkendte og har gjort Anvendelsen saa
udbredt, at Benævnelsen nu er forældet.
A. L-n.

Golius [’go.liøs], Jacob, holl. Orientalist og
Matematiker, f. 1596 i Haag, d. 1667 som Prof.
ved Univ. i Leyden. I sin Ungdom foretog G.
store Rejser, først med et holl. Gesandtskab til
Marokko, senere alene til Syrien. Efter sin
Lærer Erpenius’ Død besteg han dennes Lærestol;
han udgav paa ny Erpenius’ arab. Grammatik,
der lige til de Sacy’s Tid var den mest
benyttede. Hans eget Hovedværk er et stort Lexicon
Arabico-Latinum
(1653), der senere lagdes til
Grund for Freytag’s store arab. Ordbog; ogsaa
om Astronomien har man fl. Skr fra hans
Haand.
J. Ø.

Golkonda, gl Fæstning i Forindien,
Vasalstaten Haidarabad, ganske godt holdt, men
uden strategisk Bet., tjener den til
Statsfængsel og Skatkammer. Berømtest er G. for sine
Diamanter, der fandtes ved Statens
Sydgrænse, men blev slebne i G.
M. V.

Goll, Bernt August, dansk Retskyndig,
f. i Bergen 31. Aug. 1866, Student i Kbhvn 1882,
cand. jur. 1887, s. A. Assistent i Politikammeret,
1896 Fuldmægtig, 1902 Politiinspektør, 1908
Byfoged i Aarhus, 1919 Birkedommer i Kbhvn’s
Amts Nordre Birk. Socialt interesseret har G.
udfoldet en livlig Virksomhed, dels i Kampen mod
Kriminaliteten, dels ved at pege paa Manglerne
i den gældende Lovgivning. Særlig i »Nordisk
Tidsskr/ f. Fængselsv. og praktisk Strafferet«,
hvis Redaktion han 1898—1908 ledede sammen
med S. Grundtvig, i »Dansk Tidsskr.«. »Det ny
Aarh.«, »Ugeskr. f. Retsvæsen«, »Nord. Tidsskr.
f. Strafferet« o. a. har han slaaet til Lyd for
Reformer særlig i Straffelovgivningen og i
Retsreglerne om uægte Børn; i »Tilskueren« o. a.
har han skrevet Afh. af mere æstetisk
Karakter. 1905 offentliggjorde G. 6 populære
Foredrag, »Forbrydelse og Straf«, 1907 — øjensynlig
med den berømte Retslærde Josef Kohler’s
»Verbrecher-Typen in Shakespeare’s Dramen«
(Berlin 1903) som Forbillede — »Forbrydertyper
hos Shakespeare«, der er overs. paa de fleste
europ. Hovedsprog, 1916 »Lov om Rettens Pleje
af 11. Apr. 1916 i populær Fremstilling«. G. har
bl. a. været Medstifter af »Fængselshjælpen«
og »Dansk Kriminalistforening«, hvis
»Forhandlinger« han 1900—08 udgav sammen med
Carl Torp. Medlem bl. a. af den 9. Novbr 1917
nedsatte Straffelovskommission.
Fz. D.

Goll, Jaroslav, tschekkisk Historiker og
Digter, f. 1846 i Chlumec. blev efter Studieaar
i Tyskland, England og Holland 1880 Prof. ved
Univ. i Prag. 1874 udgav han en Digtsamling,
og han har i det hele stadig dyrket litterære
og kunstneriske Interesser ved Siden af de
videnskabelige. Som Historiker har han haft
stor Bet. baade ved sine Skr og ved sin
Virksomhed som Lærer for yngre Videnskabsmænd.
Af hans Værker, hvoraf ikke faa behandler
Bøhmens Historie paa Reformationstiden, kan
nævnes: »Příspěvky k životopisu Komenského«
(Bidrag til Komensky’s Biografi, 1874), »Poměry
evropské po bitvě na Bilě Hoře (Forholdene i
Europa efter Slaget paa det Hvide Bjerg, 1875),
»Quellen und Untersuchungen zur Gesch. der
böhmischen Brüder«, 1—2 (1878—82), »Dvě
kroniky o Janu Žižkovi (To Krøniker om J. Ž.«,
1878), »Der Vertrag von Alt-Ranstaedt,
Oesterreich und Schweden 1706—07« (1879),
»Rokycanová postilla« (Rokycana’s Postil, 1879), »Jak
Luther soudil o Husovi« (Hvorledes Luther
dømte om Hus, 1880), »Petr Chelčicky a spisy
jeho« (P. C. og hans Skr, 1883) o. fl. 1895 var
G. med til at grunde Tidsskr. »Český časopis
historický« (Tschekkisk hist. Tidsskr.).
H. C-e.

Golling [’gåleŋ], Flække i det østerr.
Hertugdømme Salzburg, ligger 476 m o. H., 10 km
SØ. f. Hallein, i et paa Naturskønhed rigt
Bjerglandskab ved Salzachs højre Bred og ved
Jernbanelinien Salzburg—Bischofhofen, har c.
700 Indb. I Nærheden findes det meget besøgte
G.-Vandfald, som dannes af Schwarzbach, og
Salzachs saakaldte Ovne, en 2 km lang,
tilgængelig Bjergkløft, gennem hvilken Salzach
har banet sin Vej. Her begynder det allerede
1316 befæstede Pas Lueg, gennem hvilket
Jernbanen og Landevejen fører til Werfen.
G. Ht.

Gollnow [’gålno.], By i preuss. Prov. Pommern,
Regeringsdistriktet Stettin, ved den til Oder
løbende, sejlbare Ihna, i en skovrig og sandet
Egn, ved Jernbanelinien Altdamm—Wollin og
G.—Kolberg, har Kalkbrænderi.
Dampsavmøller og Skibsfart til Stettin. (1910) 10259 Indb.
G. blev grundlagt 1190 af sachsiske Kolonister,
fik Stadsret 1268 og kom 1720 til Preussen.
G. Ht.

Goll’ske Strenge, se Rygmarv.

Goloka (»Køernes Verden«) omtales i
Mahābhārata (XIII. Kap. 83) som højere end Gudernes
Bolig og højere end de 3 Verdener; Køernes
Stammoder, Daksha’s Datter Surabhi, havde
spæget sig i 11000 Aar paa Kailāsa-Bjerget,
hvorfor Brahmán tilstod hende, at hun skulde
bo i G., hvis Beboere hverken kunde
overvindes af Død, Affældighed ell. Ild, hvor der er
yndige Skove etc., og hvor man kommer hen
ved Fromhed. I Harivaṃça er G. højere end
Brahmaloka, men lavere end Kṛishṇa’s
Verden (som her kaldes Tapas). I Rāmāyaṇa
omtales den ved Siden af Gudernes og
Gandharvaernes Verden. — I Kṛishṇa-Religionen bliver
G. ikke blot Køernes, men ogsaa Kṛishṇa’s
Verden (saaledes i Nārada Pañcarātra), særlig i
Brahmavaivartta-Purāṇa, hvor Kṛishṇa bor i en
Himmel for sig (G.) i et udelukkende ham
tilkommende Selskab, og hvor alle Genstande i
Verden afledes fra ham; G. er langt oven for
de 3 Verdener; 500 Mill1. Yojana’er under den
er Vishṋu’s og Civa’s særlige Verdener,
Vaikuṇṭna og Kailāsa; G. er uforgængelig, og i
Midten af den bor Kṛishṇa, farvet som en mørk
Sky, ungdommelig, i gul Klædning, prydet med
himmelske Juveler og holdende en Fløjte;
Rādhā og Gopī’erne og Gopa’erne (»Hyrderne«,
opstaaede af Kṛishṇa’s Porer) samt Køerne og
Kalvene (af samme Oprindelse) er egl.
Beboere af G., men bestemte til at bebo
Vṛindāvana ved Kṛishṇa’s Inkarnation (allerede i
Harivaṃça siges G. at være kommet til Jorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0902.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free