Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Golfstrømmen - Golgastryk - Golgata ell. Golgota - Golgi, Camillo - Golginet - Golgi's Celler - Golgiske Metode - Gol - Goliarder - Goliat - Goliatbille - Goliatskinner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarh. har talrige amer., eng. (især Challenger),
tyske og skandinaviske Ekspeditioner bidraget
overordentlig til at udvide vort Kendskab til
denne saa mærkelige og i sine Virkninger saa
betydningsfulde Strøm; senere har især Fyrsten
af Monaco og Deutsche Seewarte i Kiel
studeret dens Strømretning ved udstrakt
Anvendelse af Flaskepost. (Litt.: Report of the
United States Coast Survey [1866]; Kohl,
»Geschichte des Golfstroms« [Bremen 1868];
Petermann, »Der Golfstrom« [»Mitteilungen«
1870, 201]; »Challenger-Ekspeditionen« [»Mitt.«
1874]; Boguslavski og Krümmel,
»Handbuch der Oceanographie« [Bd II, Kap. 4,
Stuttgart 1878]; Nansen, Northern Waters [Kria
1906]; Petterson u. Meinardus,
»Annalen der Hydrographie« [1906]).
C. A.
Golgastryk, se Farveri, S. 770.
Golgata ell. Golgota, sammentrukket af
det aramaiske gulgulta »Hovedskal«, Stedet
hvor Jesus blev korsfæstet, og i hvis
umiddelbare Nærhed han begravedes, et Navn, der
formodentlig stammer fra Stedets Form af en
kuppelformet Høj. Det laa umiddelbart uden
for Byen (Mark. 15, 20; Joh. 19, 41). Om Stedets
Beliggenhed bringer Eusebius fra Cæsarea (d.
340) de ældste Meddelelser, nemlig at G. laa
lige N. f. SV.-Højen, og at selve Gravkamret,
der var fyldt med Jord, udgravedes af
Konstantin, som byggede Opstandelseskirken paa
Stedet, nemlig en Rundbygning med 12 Søjler
over selve Graven og i Forbindelse dermed i
østlig Retning en aaben Søjlehal og en Basilika.
Denne brændtes af Perserne 614, hvorpaa en
ny Kirke opførtes. Ødelæggelse og Ombygning
har stadig fundet Sted; saaledes byggede
Korsfarerne i 12. Aarh. en stor romansk Kirke.
Den nuv. Opstandelseskirke stammer fra 19.
Aarh. Eusebius forudsætter, at der c. 300 e. Kr.
var en levende Tradition om Stedets
Beliggenhed. Og Traditionen kan være rigtig, thi
Udgravninger synes at vise, at Jerusalems Bymur
paa Kristi Tid (»den anden Mur«) gik
umiddelbart S. f. Opstandelseskirken. Andre søger G.
en Del nordligere, uden for den nuv. Bymur.
J. P.
Golgi [’goldзi], Camillo, ital. Læge, f.
1843 i Corteno (Lombardiet), d. 1919, tog med.
Eksiamen 1865 i Pavia, hvor han 1875 blev
ekstraord. Prof. i Histologi. S. A. udnævntes han
til Prof. anat. i Siena og 1876 til ordin. Prof.
i Histologi i Pavia, samt fra 1881 i alm.
Patologi. 1870—74 skrev G. en Række Arbejder over
de patol. Forandringer af Hjernens Lymfekar
og over Centralnervesystemets finere Anatomi
(Contribuzione alla fina anatomia degli organi
centrali del sistema nervoso [1871]) samt nogle
Studier over Benmarvens Forandringer p. Gr.
a. Koppesygdom. I Monografien Sulla fina
structura dei bulbi olfatorii (1875) indførte G. den
eflter ham benævnte Metode
(Kromsølvfarvning), som han dog tidligere havde omtalt i
Sulla struttura della sostanza grigia del
cervello (1873), og som i G.’s og Cajal’s Hænder
gav fortrinlige Resultater af Studiet af
Nervetraadenes Bygning. Til disse Afh. sluttede sig
en Del andre, alle af fremragende Værd: Studii
sulla fina anatomia degli organi centrali del
sistema nervoso (1883); Intorno alla struttura
delle cellule nervose (1898); Sulla struttura
delle cellule nervose dei gangli spinali
(1898—99); Sulla struttura delte cellule nervose del
midollo spinali, Afh., der er optagne i Opera
omnia (1903). Som alm. Patolog har G. i Sull’
infezione malarica (1886) fundet Forklaringen
af Feberanfaldenes Periodicitet ved Malaria, og
vist, at de staar i Forhold til Parasitternes
cykliske Optræden i Blodet. G. fik sammen med
Cajal Nobelprisen 1906.
J. S. J.
Golginet [’goldзi-], se Nervesystem.
Golgi’s Celler [’goldзi-], se
Nervesystem.
Golgiske Metode [’goltsjisk-], se
Nervesystem.
Gol, Herred, Hallingdal Fogderi,
Buskerud Fylke, (1910) 2350 Indb., det nordligste
Herred i Fogderiet, svarer til G. Sogn af G.
Præstegæld, ligger langs Hovedelven, hvor
denne gør sin store Bøjning fra NØ. til SØ. Bunden
i Hoveddalen er temmelig trang, men godt
opdyrket; Bebyggelsen strækker sig højt op i
Aasene, især paa Nordsiden. Fjeldsiderne er
bratte, dækkede med Skov, mest Løvtræer;
Elven er ikke farbar, har mange Stryg, men
kun et Par smaa Fosse; Golsdalen er smuk og
har rig Vegetation. Bebyggelsen gaar højt op
paa Fjeldsiden og er tæt navnlig omkr. G.
Kirke, hvor den endog antager Karakteren af
en Landsby. Længere oppe bliver Dalen fladere,
men Bebyggelsen holder sig fremdeles i
Højden; selve Dalbunden er dækket med Skov.
Fjeldene omkr. den nedre Del af Hemsil
danner en Højslette omkr. 800 m o. H. ell. c. 400
m over Kirken; Sletten er dækket af Lyng og
Smaabirk. Hovedvej fører gennem G. og
Hemsedal over til Lærdal med Bjøberg Fjeldstue
omtr. midt i Mørkedalen; herfra er omtr. 10
km til Vejens højeste Punkt (1155 m). Vej og
Jernbane (Bergensbanen med G. Station 207 m)
fører i Hoveddalen V. over til Hol og Aal
Herreder. Der er ogsaa projekteret Vej og
Jernbane over til Valdres langs Tisleja. Egl. store
Gaarde findes ikke. Den mærkelige gl.
Stavkirke fra 1200 er nu flyttet til Folkemuseet
Bygdø ved Kria. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug, Kornavl og Fædrift samt Skovbrug.
Havnegangene er udmærkede og Jordbunden er
frugtbar. Antagen Indtægt (1910) 352569 Kr,
Formue 2231900 Kr. Herredets Areal er 512,1
km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Goliarder, se Vaganter.
Goliat (hebr. goljat), en Filisterkæmpe fra
Gat. Iflg. 1. Sam. 17 udfordrede han
Israelitterne til at sende en Mand imod ham og lade
Tvekampen afgøre Striden. Den unge David
fældede ham da med et Slyngekast og huggede
Hovedet af ham. Iflg. 2. Sam. 21, 19 fældedes
han imidlertid af en Benjaminit, Elchanan. Et
Forsøg paa at udligne denne
Uoverensstemmelse foreligger 1. Krøn. 20, 5, som meddeler,
at Elchanan fældede G.’s Broder.
J. P.
Goliatbille, se Skarabæer.
Goliatskinner kaldtes nogle særlig svære
Jernbaneskinner, som efter Forslag af den sv.
Ingeniør Sandberg første Gang blev valsede 1887
af Cockerill (Seraing) og af de belg. Statsbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
