- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
928

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gouachemaleri - Gouda - Goudchaux, Michel - Goudelin, Pierre - Goudimel, Claude - Goudron - Goudt, Henrik - Gough, Hubert, Sir - Gough, Hugh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Miniaturportrætter, Daaser e. l. (Eks.
Svenskeren N. Lafrensen). Ved blandede Metoder er
Grænsen mellem G. og Akvarelmaleri blevet
flydende.
A. Hk.

Gouda [’gå^uda] (holl. Ter Gouwe ɔ: ved
Gouwe), By i den nederlandske Prov.
Sydholland ved Ijssel og Gouwe, Knudepunkt paa
Jernbanen Utrecht—Rotterdam, staar i
Sporvognsforbindelse med Bodegraven ved Rhinen
og Oudewater ved Ijssel og har regelmæssig
Dampbaadsforbindelse med Amsterdam ad de
kanaliserede Floder Gouwe, Aar, Drecht og
Amstel. (1909) 24587 Indb. Talrige Kanaler
gennemskærer Byen, hvis gl. Fæstningsværker nu
er erstattede med smukke Bulevarder. Groote
Markt er det største Torv i Holland. Groote
Kerk, grundet 1485 og genopført 1552, er
berømt for sit Orgel og sine prægtige
Glasmalerier, udførte af Brødrene Dirk o. a. G. har
endvidere et got. Raadhus og et Kunstmuseum.
G. er berømt for sin Ostefabrikation og for
Tilvirkning af Stearinlys og »Kridtpiber«.
Lervarefabrikationen, der har sit Raamateriale fra
Ijssels Dynd, var tidligere verdensberømt og
har endnu Bet.
G. Ht.

Goudchaux [gut’∫o], Michel, fr.
Finansmand (1797—1862), var af en rig jød.
Købmandsslægt og kom ved Faderens Død 1821 i
Spidsen for et Bankierhus i Paris. Han tog
livlig Del i den frisindede Opposition og fik
derfor efter Julirevolutionen et vigtigt Embede i
Strassburg, men blev afskediget 1834. Han
fortsatte Kampen mod Regeringen i fl.
Flyveskrifter samt i Bladet National og var tidlig
Talsmand for, at Staten byggede og drev
Jernbaner. Efter Februarrevolutionen 1848 var han
i 14 Dage Finansminister, men afgik som
udpræget Modstander af Louis Blanc’s
socialistiske Planer. Juni valgtes han til
Nationalforsamlingen, hvor han hørte til de
maadeholdne Republikanere; blev efter
Arbejderopstanden igen Finansminister under Cavaignac
til Oktbr og tog senere kun Del i Drøftelsen af
finansielle Spørgsmaal (var afgjort imod
Tanken om progressiv Beskatning). Fra 1849 tog
han ikke Del i det offentlige Liv; var 1852 og
1857 Oppositionens Kandidat, men nægtede at
aflægge Ed til Kejseren, da han blev valgt 1857,
og fik derfor ikke Sæde i den lovgivende
Forsamling.
E. E.

Goudelin [gu’dlæ] (provençalsk Goudouli),
Pierre (1579—1649), en af Sydfrankrigs
betydeligste Dialektdigtere mellem Trubadurerne
og Mistral. Efter at have taget sin jur.
Eksamen lagde han Juraen paa Hylden for
udelukkende at dyrke Poesien, og han tilbragte
hele sin Levetid under meget beskedne Forhold
i sin Fødeby Toulouse. Byens Akademi (Acad.
des jeux floraux
), der i Løbet af 17. Aarh. gik
over til udelukkende at arbejde for rigsfransk
Litteratursprog, prisbelønnede et fr. Digt af
ham, men da han i øvrigt næsten udelukkende
benyttede sin Fødebys Dialekt, blev han aldrig
optaget i Akademiet, skønt hans Dialektdigte
ofte var den væsentlige Tiltrækning ved dets
litterære Møder. I den højere Stil efterlignede
han den herskende fr. Smag, dog ikke uden
Selvstændighed og naturlig Finfølelse; hans
berømte Sørgedigt ved Henrik IV’s Død ansaas
af mange for at overstraale Malherbe’s. Men
hans sprudlende Friskhed og yndefulde
Elegance udfolder sig friest og naturligst, naar
han i sine Oder, Idyller, Sonnetter, Pastoraler
og Julesange behandler jævnere Emner. 1617
udkom en Samling af hans Digte under Titlen
Ramelet moundi (ɔ: toulousansk Blomsterbuket),
og fl. ny forøgede Udg. fulgte efter. En god
moderne Udg. af hans Digte er besørget af
Noulet (Toulouse 1887).
J. K. L.

Goudimel [gudi’mæl], Claude, fr.
Kontrapunktiker (c. 1505—72), antoges tidligere med
Urette for identisk med en vis »Gaudio Mell«,
der som Palestrina’s Lærer betragtedes som
den første Grundlægger af den store »romerske
Skole«. Hans Kompositioner træffes i forsk. fr.
Kollektioner fra Midten af 16. Aarhundrede
(se Eitner’s »Bibliographie«), men hans
navnkundigste Værk er den firestemmige
Udsættelse af Melodierne til Clement Marot’s og
Th. de Béze’s fr. Salmeværk (1565), hvilket
lagde Grunden til de hugenottiske Kirkesange.
Som formodet ell. virkelig Tilhænger af
Hugenotterne blev G. myrdet Bartholomæusnatten i
Lyon.
A. H.

Goudron [fr. gu’drå, dansk -’dråŋ], renset
Trinidad-Asfalt med Tilsætning af Restolie fra
Petroleumsraffinering, se Asfalt, S. 204.

Goudt [gå^ut], Henrik, Pfalzgreve og Ridder,
nederlandsk Kobberstikker, f. i Utrecht 1585,
d. 1630, dyrkede Kunsten som Dilettant og
uddannede sig i Rom under Maleren Elsheimer,
hvis Billeder han købte mange af, og for at
gøre disse kendte i videre Kredse lærte han
der Kobberstikkerkunst og udgav 7 Blade
efter Elsheimer, hvilke med Kraft og Finhed
gengiver Originalernes stærke Lyseffekter.
S. M.

Gough [gåf], Hubert, Sir, eng.
Generalløjtnant, f. 12. Aug. 1870. Han uddannedes
paa Officersskolen i Sandhurst og udnævntes
1889 til Løjtnant i Rytteriet. Han deltog som
Kaptajn i Felttoget 1897—98 i Indien. Under
Boerkrigen kæmpede han ved Colenso og Spion
Kop, hvorefter han fik Kommandoen over et
beredent Infanteriregiment. Var med ved Vaal
Kranz, Tugela Heigths og Pieters Hill samt ved
Indrykningen i Ladysmith. 1901 deltog han med
sit Regiment i General French’s Operationer
mod General Botha i Øst-Transvaal. Ved
Hjemkomsten til England udnævntes han til Major
ved Kavaleribrigaden i Aldershot. 1907 fik han
16. Lansenerregiment og 1911 3.
Kavaleribrigade. I Verdenskrigen har G. deltaget fra dens
Beg. Førte i Slaget ved Marne 1914 3. og 5.
Kavaleribrigade. I Slaget ved Loos førte han
1. Armékorps og ved Somme 1916 og Ypres
1917 5. Armé, hvis Chef han var ved Krigens
Slutning.
B. P. B.

Gough [gåf], Hugh, Viscount, eng.
Feltmarskal, f. 3. Novbr 1779 i Woodstown, d. 3.
Marts 1869 i London. Allerede 1794 kom han
ind i Hæren, deltog Aaret efter i Erobringen
af det gode Haabs Forbjerg og udmærkede sig
senere i Vestindien ved Angrebet paa
Puerto-Rico og ved Indtagelsen af Surinam. 1809
kæmpede han i Spanien under Wellington som
Regimentschef i Slagene ved Talavera, Barossa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free