- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
930

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gould, Benjamin Apthorp - Gould, Jay - Gould, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gould [gu£d eller gou£d], Benjamin
Apthorp
, Grundlægger af Astronomien i
Amerika, f. 27. Septbr 1824 i Boston, d. 26. Novbr
1896 smst., begyndte sine Studier ved Harvard
College
og
rejste 1845 til
Europa for under
direkte
Vejledning af den gl.
Verdens største
Astronomer at
uddanne sig i
saavel teoretisk
som praktisk
Astronomi. G.
besøgte derfor
Observatorierne i Paris,
Berlin, Göttingen,
hvor han tog
Doktorgraden,
Altona og
Gotha. 1848
vendte han tilbage
til Amerika, hvor han lige til sin Død stadig
arbejdede paa at bringe Astronomien i sit
Fædreland til den Højde, paa hvilken han havde
fundet den i Europa, og ham skyldes det
ogsaa først og fremmest, at denne
Videnskab har gjort saadanne Fremskridt i den
ny Verden; thi han forstod med sin Entusiasme
for bedre og mere stringente
Undersøgelsesmetoder og -midler at paavirke sine
Landsmænd, og ved sin Udgivelse at The
astronomical Journal
, hvis første Nr udkom 1. Novbr
1849, skaffede han Amerika et Tidsskrift for
originale, astron. Afh. Med 6. Bd maatte denne
Journal standse 1861 p. Gr. a. Unionskrigen, og
først 1885 lykkedes det G. at genoptage
Udgivelsen, som han ledede til sin Død, og hvis
Fortsættelse han har sikret.

1852—67 var G. Assistent ved U. S. Coast
Survey
; i denne Tid organiserede han dets
Afdeling for geogr. Stedbestemmelser (Report
1853—57, 1861—63) og udførte 1866 den første
transatlantiske Længdebestemmelse ad
telegrafisk Vej mellem Amerika og Europa. G. gik
selv til Valencia og indrettede sig der et
midlertidigt Observatorium (The transatlantic
longitude as determined by the Coast Survey

[1869]). Under Unionskrigen gjorde G. Tjeneste
som Actuary of the U. S. Sanitary Commission
og udgav Military and anthropological statistics
of American soldiers
(1869). 1868 organiserede
G. en privat Ekspedition til Cordoba i
Argentina for at katalogisere den sydlige Himmel;
men dette ledede til Oprettelsen af et
permanent nationalt Observatorium i Cordoba, som
G. grundede og ledede 1870—85. I denne Tid
udførte han et Arbejde, som stiller ham i
Række med Bessel og Argelander. I mindre end 3
Aar gennempløjede han den sydlige Himmel
og observerede 73160 Stjerner mellem 23° og
80° Deklination, men ikke tilfreds med disse
Zoneobservationer, hvori hver Stjerne som
oftest var observeret kun een Gang, gik han
efter deres Fuldendelse i Gang med at samle
Materiale til en General Catalogue paa 32448
Stjerner, hvis Positioner er bestemte fl. Gange
med Meridiancirkel. Resultaterne af disse to
kolossale Arbejder — Observationernes Tal
overstiger 1/4 Mill. — foreligger trykt i
Resultados del Observatorio National Argentino en
Cordoba
. 1. Bd af denne Rk. er hans klassiske
Uranometria Argentina, belønnet 1883 af det
eng astron. Selskab med dets Guldmedaille;
det indeholder en Fortegnelse over alle
Stjerner til 7. Størrelse med tilnærmede Positioner,
fra Sydpolen til + 10° Deklination. Ved Siden
af dette storartede Arbejde har G., der
allerede i 1860’erne under Bearbejdelsen af
Rutherford’s Fotografier af Pleiaderne og
Præsepe (Mem. Nat. Acad., IV, 1888) havde
Forstaaelsen af Fotografiens Bet. for Astronomien,
taget c. 1400 Fotografier af Stjerneklynger paa
den sydlige Himmel foruden Fotografier af et
stort Antal Dobbeltstjerner og længere Rækker
af Stjerner med stærk Egenbevægelse til
nærmere Undersøgelse af deres mulige Parallakse.
Med Udmaaling og Reduktion af alle disse
Fotografier har G. været beskæftiget efter sin
Tilbagekomst til Boston 1885, og ved sin Død
var han paa det nærmeste færdig hermed
(Cordoba photographs, 1897). Under sit
Ophold i Cordoba organiserede han det
argentinske meteor. Institut med dets Stationer over
hele Argentina fra Anderne til det atlantiske
Ocean, fra Bolivia til Tierra del Fuego; som
oftest har han selv personlig instrueret de
forsk. meteor. Observatører og bestemt
Stationernes geogr. Beliggenhed. Fra hans Haand
foreligger Anales de la Oficina Meteorologica
Argentina
(Bd I—IV, 1878—84). Af andre
Arbejder af G. kan mærkes hans Katalog over
Fundamentalstjerner til Brug for
Længdebestemmelse, hans Reduktion af d’Agelet’s
Observationer og hans Discussion of observations,
made by the U. S. astron. expedition to Chile
to determine the solar parallax
(1856), hvor
han træder frem som den kritiske Regner, og
hans Report of the discovery of the planet
Neptune
(1850). 1855 grundlagde G. Dudley
Observatorium i Albany, men herfra blev han
fordrevet 1859 efter en haard Kamp for at bevare
denne Institution for videnskabeligt Arbejde.
Af hans Datter er grundet The B. A. G. Fund
til astron. Forskning.

J. Fr. S.

B. A. Gould.
B. A. Gould.


Gould [gu£d ell. gou£d], Jay, amer.
Spekulant, f. i Roxbury i Staten New York 27. Maj
1836, d. i New York 2. Decbr 1892. Efter at
have levet i Fattigdom og ført et meget
omvekslende Liv begyndte han 1859 sine
Jernbanespekulationer, som han fortsatte med stadig
voksende Held, idet han efterhaanden
erhvervede sig Herredømmet over den ene Banelinie
efter den anden. Han efterlod sig en Formue
paa omtr. 100 Mill. Doll.
C. Th.

Gould [gu£d ell. gou£d], John, eng. Ornitolog,
f. 14. Septbr 1804 i Dorsetshire, d. 7. Febr 1881.
Efter at have haft Ansættelse ved de kgl. Haver
i Windsor modtog han 1824 Stillingen som
Præparator ved Zoological Society i London. Som
saadan modtog han 1830 en stor Samling af
Fugle fra Himalaya, og da der bl. disse fandtes
adskillige for Videnskaben ny Arter, beskrev
han dem i Pragtværket A century of birds from

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free