Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gounod, Charles François - Goupil, Adolphe - Goura - Gourami - Gouraud, Henri Joseph Eugène - Gourdon - Gourgaud, Gaspard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Englandsopholdet skal nævnes: Korværket
Gallia (efter Jeremias’ Begrædelsesbog),
Apoteose over Livingstone ved hans Død 1873,
Marche funèbre d’une marionette foruden forsk.
kirkelig Musik. — Efter sin Tilbagekomst til
Paris lod G., næst efter Musikken til Barbier’s
Drama Jeanne d’Arc (opført 1873 med meget
Held), endnu nøgle Operaer opføre, men disse:
Cinq Mars (1877), Polyeuete (1878) og Le Tribut
de Zamora (1881), viste, at hans frembringende
Evne var udtømt, og de faldt hurtig til Jorden.
I sine sidste Aar gav G. mere og mere efter
for sin Hang til Mystik, og hans Kompositioner
fra disse Aar er udelukkende helligede Kirken.
Hovedværkerne er de store Kantater:
Redemption (opført i Birmingham 1882) og Mors et vita
(smst. 1885), der vel ikke er uden smukke
Enkeltheder, men i det hele og store tomme og
vidtspundne. — G., der var Medlem af
Akademiet, og som i Kraft af sin Berømmelse indtog
en egen ophøjet Stilling i det parisiske
Musikliv, har endnu skrevet en Del Sange ag
Klaverstykker for 2 og 4 Hænder og fra Tid til anden
været litterært virksom; han har saaledes
forfattet en begejstret, men noget affekteret
Analyse af Don Juan, udgivet Berlioz’ Lettres
intimes samt efterladt sig en Selvbiografi, udg. af
Fru Weldon, og nogle Mémoires d’un artiste.
— G., hvis hele Berømmelse og hele
Begavelses væsentlig er samlet i de to Værker
»Faust« og »Romeo og Julie«, er i Tidens Løb
blevet ret forsk. bedømt. Utvivlsomt besad G.
en ualmindelig Begavelse (om end ikke nogen
særlig kraftig ell. opr.), betydelig Kunnen (som
Instrumentator var han en Mester, som
Harmoniker opfindsom og smagfuld) og derhos
megen Kunstbegejstring. Hans Sans for scenisk
Virkning var fremragende, og han havde en vis
»teatralsk« Fantasi. Men nogen egl. Dybde i
Følelse og Tanke ejede han ikke, saa lidt som
ægte Lidenskab. Hans fine og smukke, men ofte
noget blege og sentimentale Musik staar i det
hele ikke jævnhøjt med Emnerne i de nævnte
to Hovedværker, og disse lider da noget under
Mangelen paa ren og ædel Stil. Ligesom G.
tager Forbillederne for sin Musik fra de mest
forsk. Steder: fra Schumann som fra
Méyerbeer, fra Weber, ja fra Mozart saavel som fra
Berlioz, saaledes findes heri blandet Side om
Side: Naivitet og Raffinement, Mystik og
Vellyst, populære Couplets og højtspændt Lyrik.
Biografier bl. a. af: P. Voss, Th. Dubois,
Imbert, Prodhomme og Dandelot (2
Bd, 1911) og Hillemacher (i Musiciens
célèbres 1914).
W. B.
Goupil [gu’pi; (gu’pil?)], Adolphe, fransk
Kunsthandler og Kunstforlægger, f. i Paris 7.
Marts 1806, d. smst. 9. Maj 1893. 1827 oprettede
G. en Reproduktionsforretning, der snart blev
kendt viden om for de udmærkede Gengivelser i
Kobberstik efter fr. Kunstværker; den havde
eget Kobbertrykkeri og fik Filialer i Berlin og
New York. Senere gik Firmaet over til at
benytte Fotogravure o. a. Gengivelsesmaader,
fra 1897 dreves Forretningen under Firmaet:
Boussod, Valadon et Cie med Grene i London,
Haag, New York m. v.
A. Hk.
Goura [eng. ’gau^ra], se Duer, S. 488.
Gourami, se Labyrintgællede.
Gouraud [gu’ro], Henri Joseph Eugène,
fr. General, f. 1867. 1888 kom han paa Skolen i
St Cyr og udnævntes 1890 til Løjtnant. 1896 kom
han til Sudan, hvor han udmærkede sig særligt
ved at fange den berygtede og farlige Høvding
Samory 1898. Som Oberst tilvejebragte han Ro
og Orden i Marokko og viste særlig Dygtighed
1912 foran Fes. Han udnævntes p. Gr. heraf til
Brigadegeneral. Kort efter Verdenskrigens
Udbrud stilledes han i Spidsen for en Division og
udnævntes i Septbr 1914 til Divisionsgeneral. I
Beg. af 1915 overtog han Kommandoen over de
fr. Tropper ved Dardanellerne efter General
d’Armade. Ved Dardanellerekspeditionens
Opgivelse kom han tilbage til Frankrig, hvor han
fik Kommandoen over 7. franske Armé, med
hvilken han indlagde sig stor Berømmelse under
de tyske Fremstød 15. Juli 1918.
B. P. B.
Gourdon [gur’då], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Lot, Hovedstad i Arrondissementet G.
(Guyenne), ligger paa en Høj, 256 m o. H.,
omgivet af gl. Volde og smukke Spadseregange, er
Station paa Orléansbanen og har nogen Industri
og Handel med Vin og Trøfler. (1911) 4293 Indb.
Kirken St Pierre er bygget i 14. og 15. Aarh.
G. Ht.
Gourgaud [gur’go], Gaspard, Baron, fr.
General, f. 14. Septbr 1783 i Versailles, d. 25.
Juli 1852 i Paris. Han uddannedes paa den
polytekniske Skole og paa Militærskolen i Châlons,
blev 1801 Løjtnant og deltog i Felttogene
1805—06 og 07. Ved Austerlitz saaredes han og
forfremmedes efter Friedland til Kaptajn. 1808 var
han med ved Zaragozas Belejring og
udmærkede sig 1809 i Kampene ved Eckmühl,
Regensburg, Aspern og Wagram. Efter en foretagen
Rekognoscering af Danzig og Indberetning om
dens Forsvarsevne udnævntes han til
Ordonnansofficer hos Napoleon. I denne Stilling tog han
Del i Ruslandstoget 1812, under hvilket han
saaredes ved Smolensk, og ansattes efter at have
udmærket sig ved Leipzig 1813 som 1.
Ordonnansofficer hos Kejseren, hvis Liv han det flg.
Aar reddede ved Brienne. Ved Montmirail
saaredes han, men tog alligevel Del i
Fægtningerne ved Champaubert, Nangis og Monterau. Som
Oberst udmærkede han sig i Kampen ved Laon,
og 13. Marts stormede han Reims. Ved
Napoleon’s Fald sluttede han sig til Bourbon’erne
og blev Generalstabschef ved 1. Militærdivision;
men ved Napoleon’s Tilbagekomst gik han
atter over til denne og blev efter Kampen ved
Ligny Kejserens Generaladjutant. G. fulgte
Napoleon til Skt Helena og beskæftigede sig her
hovedsagelig med Udarbejdelse af Kejserens
Memoirer. Af Sundhedshensyn og af Hensyn til
Stridigheder med General Montholon rejste han
1818 til England, hvor han imidlertid ved
Udgivelsen af La campagne de 1815 (1818) vakte
Wellington’s Mishag i den Grad, at han
udvistes af England og kom til Cuxhaven. 1821
fik han Tilladelse til at vende tilbage til
Frankrig, hvor han nu hengav sig til litterære Sysler.
Sammen med General Montholon udgav han
saaledes Mémoires pour servir à l’histoire de
France sous Napoléon, écrits à Sainte Hélène
sous la dictée de l’empereur (1822—24). Desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
