- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
938

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gozzi, Carlo - Gozzi, Gaspare - Gozzo - Gozzoli, Benozzo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marfisa bizzarra (1761—68). Men interessantest
er de dram. Eventyr, hvormed G. fra 1761 søgte
at indpode den gl. Maskekomedie nyt Liv ved
at adle den poetisk, idet han tillige slog
vældige Slag mod dens Modstandere. Fiabe
teatrali
kaldte han disse moderne Stykker, hvoraf
L’amore delle tre melarancie, omtr. kun et
Kanevas for en improviseret Dialog, er det
første, derpaa de mere udførte Il Corvo (1761),
Turandet. Il re cervo og La donna serpente
(1762), La Zobeide og Il mostro turchino (1763),
Il pitocchi fortunati (1764) samt L’augellino
belverde
og Il re de’ Genj (1765). De opførtes
af det Sacchi’ske Selskab, hvis Direktør var
udmærket i Commedia dell’arte, og henrev
Publikum til stærkt Bifald. Men nogen varig
Indflydelse fik den mærkelige romantiske
Aristofanes ikke hos sit Folk, hvorimod især den
senere tyske Romantik beundrede og hyldede
ham; at han var en ægte Digter, vil de fleste
vel nu være enige om. I en ældre Alder
bearbejdede G. med større ell. mindre Held et
Antal sp. Komedier paa Italiensk, deriblandt
et Par af Calderón’s og Moreto’s bedste.
1780—97 nedskrev han sine Livserindringer,
Memorie inutili della vita di Carlo G., en meget
interessant Bog, der vidner om, at den gamle
Digter, der levede ugift i Familiens
venetianske Palads, ikke slog af paa sine Idealer og
ikke vilde lade sig imponere af den sejrende
Revolution. — Af Udg. af G.’s samlede Værker
mærkes den i Venedig 1772—74 (10 Bd), siden
bl. a. 1801—2 (smst. 14 Bd); Masi udgav Le
dieci fiabe di C. G.
(2 Bd, Bologna 1885);
Memorie inutili udkom 1797 (3 Bd, Venedig).
Schiller har paa Tysk bearbejdet hans Turandot.
Paa Dansk findes »Dramatiske Eventyr af C. G.«
(Kbhvn 1821) og »Ital. Maskekomedier af C. G.«
(smst. 1825) ved S. Meisling. (Litt.: S.
Schandorph
, »Goldoni og G.« [Kbhvn
1874]; Magrini, C. G. e le fiabe [Cremona
1876]; Samme, I tempi, la vita e gli scritti
di C. G.
[Benevento 1883]).
(E. G.). E. M-r.

Gozzi [’gåt.si], Gaspare, Greve, ital. Forf.,
ovenn.’s Broder, f. 20. Decbr 1713 i Venedig,
d. i Padua 25. Decbr 1786. Ligesom Broderen
var han i høj Grad læselysten og begyndte
tidlig en anselig litterær Virksomhed. 1738 ægtede
han Digterinden Luisa Bergalli (Irminda
Partenide
, som hun hed i Arkadernes Akademi)
og maatte i fl. Aar arbejde haardt for at tjene
til Livets Ophold. 1774 ansattes han ved Univ.
i Padua for at udarbejde ny Studieplaner. G.
har faaet Bet. for sin Tid og ud over den som
en udmærket Samfundsmoralist og litterær
Kritiker, og han er en af de ital. Forf., der med
størst Kraft og Held banede Vejen for Il
Risorgimento
, Nationens Genopvækkelse af den
Døs og Fornedrelse, hvori den længe havde
befundet sig, baade i politisk, social og litterær
Henseende. Stor Indflydelse øvede navnlig hans
Tidsskr: Gazzetta Veneta og især L’osservatore
(begyndt 1761 i Venedig), en Efterligning af
Addison’s navnkundige Spectator. Fremhæves
maa ogsaa hans djærve Forsvar for Dante’s
Poesi mod S. Bettinelli (1758). Fremdeles nogle
Satirer paa Vers (Sermoni) og en Samling
Breve Lettere famigliari (1755 og senere). —
G.’s samlede Opere er udgivne mange Gange,
saaledes Venedig 1812 (20 Bd) og Milano 1832
(2 Bd). Af L’osservatore særskilt er der talrige
Udg., saaledes den af Gherardini, med Biografi
(Firenze 1821, senere ofte oplagt paa ny) og
den af L. Spagni (Firenze 1897). Et Bd samlede
Digte af G. udgav Gargiolli (Firenze 1863).
Endelig bør nævnes de 3 Supplementsbd til
hans Værker, som skyldes Tommaseo (Neapel
1875).
(E. G.). E. M-r.

Gozzo [’gåt.so] (eng. Gozo), se Malta.

Gozzoli [’gåt.soli], Benozzo, egl. B. di
Lese di Sandro, italiensk Maler, født
1420 i Firenze, død vist 1497 smst. G. var først
Guldsmed og Bronzebilledhugger og arbejdede
saaledes (1444) under Ghiberti paa dennes
Bronzedøre. I Rom dyrkede han Malerkunst
under Fra Angelico og var (1446) bl. a. hans
Medhjælper ved Vatikan-Freskerne (nylig
fundet Fresker af G. i et Kapel i S. Maria
Maggiore); som saadan fulgte han ogsaa Læreren til
Orvieto (1447). I Montefalco (ved Foligno)
arbejdede han paa egen Haand (1449—c. 1455),
malede i Fiesole’sk Stil Fresker i S. Fortunato
(1450), for Højalteret her »Maria overrækker
den hellige Thomas sit Bælte« (nu i
Lateranmus. i Rom) og endvidere de slet bevarede
Fresker i S. Francesco’s Kor (1452) med
Skildringer af den hell. Franciscus’ Levned (og med
malede Portrætbuster af Dante, Giotto,
Petrarca). Efter et Ophold i Viterbo (Cyklus’en
»Den hell. Rosas Levned«, nu kun kendt
gennem Kopier i Vandfarve-Pennetegning) kom
han over Perugia (1456, fra den Tid et smukt
Alterbillede, nu i Pinakoteket i Perugia) og
Rom (1458) til sin Fødeby. Her udsmykkede
han (1459—60) Medici’ernes Huskapel i
Familiepaladset (nu Pal. Ricoardi) med de saa
berømte Fresker — Højdepunktet i G.’s Skaben
— »De hell. tre Kongers Tog«, hvori G. har
portræteret Medicierne og deres Kreds og
stemningsfuldt under Brydningen mellem Realisme
og Romantik skildret Begivenhederne med
Indføjelse af mange livfulde Smaatræk; hans store
Interesse for det landskabelige kommer ogsaa
stærkt frem her. Under Firenze-Opholdet
(indtil 1462) malede han bl. a. »Tronende Madonna«
(nu i Londons Nat. Gall.). I S. Gimignano,
livoir han virkede fra 1463 til c. 1468, malede
G. 17 anekdotemæssig underholdende Fresker fra
den hell. Augustinus’ Liv (i S. Agostino’s
Korkapel), det smukke »Den hell. Katharina’s
Forlovelse« (Pinakot. i Terni) o. m. a. Hans
Hovedværk, det, der vel i alt Fald har gjort ham
mest navnkundig, falder under Opholdet i Pisa
fra 1469. Han udførte her i Camposanto den
allerede i Omfang imponerende Freskocyklus
fra det gl. Test.; i 16 Aar malede han 25
gennemgaaende meget store Fresker med et
Mylder af Figurer, livfuldt, genremæssigt med
Portrætter af Samtidige og med en Mængde
nu kulturhistorisk værdifulde Træk fra
Datidens Firenze; det er her, han malede »Noah’s
Beruselse« (den berømte »vergognosa di
Pisa«), »Vinplukningen«, »Babelstaarnet« (et
helt lille Arbejderbillede) etc. etc. Af G.’s
Staffelibilleder kan endvidere anføres »Madonna«
(Hofmus. i Wien), to Billeder i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free