Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gracchus - grâce - Gracht - Gracia - Gracián, Baltasar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere Forbitrelse imod sig. Han søgte da at
undgaa Overlast ved at lade sig genvælge til
Tribun for det flg. Aar, hvilket ikke var
tilladt. Paa Valgdagen opstod der Uroligheder,
hvorunder Aristokraterne under Ledelse af en
Del Sanatorer med Publius Cornelius Scipio
Nasica i Spidsen dræbte G. og 300 af hans
Tilhængere.
3) Gajus Sempronius, foreg.’s 9 Aar
yngre Broder, understøttede allerede denne
som Medlem af den ovf. omtalte Kommission.
126 blev han Kvæstor paa Sardinien, hvor
Senatet med Hensigt holdt ham tilbage i fl.
Aar. 124 vendte han uden Tilladelse tilbage
for at søge Tribunatet, hvilket han opnaaede
for Aarene 123 og 122. Han fortsatte Broderens
Reformbestræbelser, men i større Stil. Medens
denne væsentlig havde interesseret sig for at
hæve Italiens Bondebefolkning, virkede Gajus
G. tillige for Almuen i Rom, og ved Siden deraf
satte han sig som Maal at knække Senatets
politiske Magtstilling og lægge Magtens
Tyngdepunkt i Folkeforsamlingen. Almuen i Byen
vandt han ved Gennemførelsen af en Lov om
Adgang til at købe Korn af Statens Forraad
for en ringe Betaling, og ved Siden deraf
virkede han til Bondestandens Fordel ved
Tilføjelser til Broderens Jordlov og ved
Anlæggelsen af Landeveje. Endvidere fik han
vedtaget Anlæggelsen af ny Kolonier i Italien og
endogsaa — hvad der var en helt ny
Foranstaltning — uden for Italien, nemlig paa
Ruinerne af Karthago. Direkte rettet imod Senatet
var Loven om, at Dommerne i de faste
Domstole (quæstiones) ikke længere skulde tages bl.
Senatorerne, men bl. Ridderstanden, og om, at
Senatet allerede før Konsulvalgene skulde
bestemme, hvilke Provinser der skulde tilfalde
de ny Konsuler. Alle disse Love lykkedes det
ham trods stærk Modstand at gennemføre; han
forsvarede selv sine Forslag med Kraft og
Myndighed og var i Besiddelse af en flammende
Veltalenhed, som øgedes ved hans Iver efter
at hævne Drabet paa Broderen. Hans politiske
Tanker gik ogsaa langt videre end dennes og
vilde, hvis de var blevne gennemførte, have
medført en betydelig Omvæltning i Forholdene
i Romerriget. Ogsaa Lovenes Anvendelse i
Praksis og hele Administrationen tog han sig
kraftigt af. Derimod fik han ikke Held med sit
Forslag om at udvide den rom. Borgerret til
Latinerne; thi dette stred ogsaa imod den rom.
Almues Interesser. Det lykkedes derved
Adelspartiet at fjerne Almuen i Rom fra G., navnlig
da man fik Tribunen Marcus Livius Drusus til
ikke alene at intercedere mod G.’s nysnævnte
Forslag, men ogsaa til selv at fremkomme med
videregaaende Forslag om Kolonianlæg.
Samtidig svækkedes G.’s Indflydelse, da han var
fraværende fra Rom, optaget af Ledelsen af
Anlæggelsen af Kolonien Junonia paa
Karthagos Ruiner. Det lykkedes ham derved ikke at
blive genvalgt til Tribun for 121, og i Beg. af
d. A. begyndte Modstanderne under Ledelse af
Konsulen Lucius Opimius at gaa angrebsvis til
Værks imod ham. Det blev foreslaaet at opgive
Kolonisationen af Junonia under Paaskud af
uheldige Varsler og af, at der var lyst
Forbandelse over Karthagos Jordbund. Ved
Forhandlingerne herom kom det til Tumulter i
Folkeforsamlingen, og Senatet overdrog Opimius
overordentlig Magt. Da en Del af G.’s
Tilhængere besatte Aventinerbjerget med væbnet Magt,
kom det til et blodigt Sammenstød, G. lod sig
dræbe af en af sine Slaver, og omtr. 3000 af
hans Tilhængere mistede Livet. Han og hans
Broders politiske Reformer blev snart for en
stor Del ophævede ell. gjort betydningsløse, og
Adelspartiets Magt blev befæstet, men de senere
politiske Oppositionsførere saa dog hen til dem
som deres Foregangsmænd.
H. H. R.
grâce [gras] (fr., af lat. gratia), Gunst, Naade;
Tak; Ynde.
Gracht [tysk grakt, holl. grakt] bruges i
Holland og i Nordtyskland i samme Bet. som
Ordet Fleet og betegner en lille sejlbar Kanal,
der fører til en Fabrik, et Skibsværft e. l.
G. Ht.
Gracia [’graþia], Forstad til Barcelona.
Gracián [gra’þian], Baltasar, sp. Forf.,
f. 1601 i Calatayud, d. i Tarazona 1658. Han
hørte til Jesuiterordenen og nød megen
Anseelse i denne for sin Begavelse og Lærdom,
idet han drev det til at blive Rektor ved et af
de sp. Jesuiterkollegier. Adskillige
Ubehageligheder maatte han dog udstaa fra Ordenens
Side i Anledning af sit Forfatterskab. I sin Tid
var han maaske den mest beundrede Forf. i
Spanien, hans Ry gik endog vidt ud over
Landets Grænser, men han udgav intet under
sit eget Navn, derimod under forsk.
Pseudonymer, hvoriblandt »Lorenzo G.«. Hvad
litterær Form angaar, hylder han fuldstændig og
bevidst den »kulteranistiske« Smag, i visse
Maader Sidestykke til den, som repræsenteres af
Góngora i den sp. Poesi, og han er derfor
svær at forstaa. Men Arbejdet med at trænge
ind i den gl. Jesuits Tankegang lønner sig,
thi han er et ualmindelig godt Hoved, en fin
og skarp Menneskekender, med Lune og
Fantasi i betydelig Grad. Hans Værker er dels helt
religiøse, dels praktisk filos., dels æstetisk
raisonnerende. Særlig berømt er hans Oráculo
manuál y arte de prudencia blevet, en lille
Samling Strøtanker om Menneskelivets forsk.
Forhold, den er ypperlig overs. paa Tysk af
Arthur Schopenhauer (udg. af Frauenstädt.
1862, siden fl. Gange), der i G.’s Anskuelse af
denne Verdens Ting fandt omtr. Mage til den
Grundopfattelse, ud fra hvilken hans egne
»Aphorismen zur Lebensweisheit« er blevne til.
Originalen udgaves første Gang 1637. La
Agudeza y Arte de Ingenio (1642) er en systematisk
Fremstilling af, hvordan man skal bære sig ad
med at skrive estilo culto, meget interessant i
litteraturhistorisk Henseende. I El Criticón (3
Dele, 1651—57, samlede 1658), G.’s Hovedværk,
fortællende i sin Form, gives en aandfuld
allegorisk Skildring af Menneskelivet, medens El
Héroe (1637) fremstiller en Helts Egenskaber
didaktisk, og El Discreto (1646) handler om den
menneskelige Intelligens. Fra 17. og 18. Aarh.
eksisterer der en Mængde Udg. af G.’s samlede
Værker; 3 af dem, nemlig El Héroe, El Discreto
og Oraculo manual, er optagne i 65. Bd af
Rivadeneyra’s Biblioteca de autor es españoles.
En ny Udg af El Criticón har J. Cejador
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
