Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gracián, Baltasar - Gracias a Dios - Graciosa - graciøs - Graculus - Grad (Slægtskabsforhold) - Grad (mat.) - Grad (i Fysikken) - Grad (tekn.) - Grad (i Typografien) - Grad (akademisk Værdighed) - Grad, Charles - Gradafdelingskort - gradatim - Gradation - Gradation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sørget (2 Bd, Madrid 1913—14); endvidere har
A. Farinelli udg El Héroe og El Discreto
sammen (Madrid 1900) og A. Coster El Héroe
(Chartres 1911), (Litt.: K. Borinski, »B.
G. u. die Hofliteratur in Deutschland« [Halle
1894]; A. Morel-Fatio, fl. Studier over G. i
Bulletin Hispanique for 1910; A. Coster, B.
G. i Revue Hispanique XXIX [1913], S.
347—752).
E. G.
Gracias a Dios [’grasias-a-’ðiås]. 1) Et
fremspringende Punkt paa Mellemamerikas Østkyst
ved Grænsen mellem Honduras og Nicaragua.
Opkaldt af Columbus, da denne paa sin fjerde
Rejse trods Modvind og Strøm endelig naaede
uden om Landspidsen og kunde sætte Kurs
mod Syd.
2) By i Staten Honduras i Mellemamerika,
grundet 1536, ligger paa en frugtbar Højslette
og er Hovedstad i et Dept af s. N. (1910) 5895
Indb.
G. Ht.
Graciosa [portug. grə’siozə, sp. gra’þiåsa],
1) lille Ø i den midterste Gruppe af Azorerne,
45 km NV. f. Terceira. Den er 63 km2 stor med
9000 Indb., hvoraf omtr. Halvdelen lever i
Hovedstaden Santa Cruz. 2) En øde, ufrugtbar
Holm ved Nordspidsen af Lanzarote iblandt de
Canariske Øer, er 27 km2 stor og ubeboet.
C. A.
graciøs (af fransk gracieux [gra’siø]),
yndefuld.
Graculus, se Skarver.
Grad (lat. gradus. Skridt), tekn. Ord, der
bruges til at betegne Nærheden af to Personers
Slægtskabsforhold. Iflg. Romerretten
tæller man de enkelte Fødsler fra Stamfaderen,
idet denne ikke medregnes. En Person er
saaledes beslægtet med sin Fader i første, med
sin Bedstefader i anden, med sin Tipoldefader
i fjerde G. Ved Beregning af Slægtskab mellem
to Personer, der stammer fra en fælles
Stamfader, tæller man Personerne selv og dem, der
ligger mellem dem, heller ikke her selve
Stammen. En Person er saaledes endvidere beslægtet
med sin Broder i anden, med sit Søskendebarn
i fjerde, med sit Søskendebarns Barn i femte
G. Denne Beregning benyttes i dansk Ret. —
Iflg. den kanoniske Ret regnes
Slægtskabet efter det Antal Led, hvorved hver Person
er fjernet fra den fælles ikke medregnede
Stamfader; er Antallet ulige, efter det højeste.
Søskende er her beslægtede i første, Søskendebørn
i anden, Næstsøskendebørn i tredie G. (heraf
»Tremændinger«); Farbroder og Brodersøn
beslægtede i anden G. Efter den kanoniske Ret
kan man ogsaa tælle Fødslerne fra den fælles
Stamfader til begge Sider, saaledes at
Farbroder og Brodersøn siges at være beslægtede
i første og anden G.
P. B. G.
Grad (mat.) er en Enhed til Maaling af
Vinkler. Den svarer som Centervinkel til en Bue
= 1/360 af Cirkelomkredsen; 1/60 af den kaldes
et Minut og 1/60 af et Minut et Sekund.
De brugelige Tegn kan ses af et Eksempel:
8° 39′ 43″ = 8 Grader 39 Min. 43 Sek. Ved
en Cirkelbues Gradantal forstaas dens
Centervinkels. Det er Babylonierne, der har indført
disse Maalenheder. Om Ligningers og
Polynomiers Grader, se Ligninger og
Polynomier.
Chr. C.
Grad benyttes ofte i Fysikken om saadanne
Inddelinger, hvis Værdi ikke kan angives ved
Hjælp af Længdemaal, især om Termometrets
og Aræometrets Inddelinger, der jo kan have
forsk. Længde paa forsk. Instrumenter.
Derimod taler man ikke om G. paa et Barometer,
fordi Lufttrykket, der her iagttages, kan maales
ved Trykket af en vis Kvægsølvhøjde, altsaa
angives ved Længdemaal. Da Udtrykket en G.
har forsk. Bet. paa de forsk. Omraader, hvor
det anvendes, kan en alm. Definition ikke gives.
K. S. K.
Grad (tekn.), se Grat.
Grad, i Typografien det samme som
Skriftstørrelse.
Grad, akademisk Værdighed.
Grad [grad], Charles, elsassisk Politiker
og Nationaløkonom (1842—90), blev uddannet i
Bjergværksskolen i Paris og gjorde 1863—68 fl.
geol. Rejser, dels i Vogeserne og Alperne, dels
i Afrika og Australien, samt udgav
Fremstillinger af sine Undersøgelser. Senere lagde han
sig efter Bomuldsfabrikationen og blev 1872
Bestyrer af store Fabrikker i Logelbach. Han har
forfattet en Rk. Skr om Elsass’ Skove,
Jernbaner, Industri og Arbejderforhold; desuden
tvende Beskrivelser af Landet, »Heimatskunde«
(1878) og L’Alsace, le pays et ses habitants
(1889), som blev kronet af det fr. Akademi;
endvidere Le peuple allemand (1887). 1876
valgtes han til Bezirkstag’en for Øvre-Elsass og
1878 til Landsudvalget for Elsass-Lothringen, og
var siden 1877 Medlem af den tyske Rigsdag.
Han hørte opr. til Protestpartiet og tog særlig
Ordet for at opnaa Pressefrihed og faa det
administrative Diktatur ophævet, men var i de
senere Aar mere maadeholden i sin Opposition.
Et Mindesmærke rejstes for ham 1894 i hans
Fødeby Türkheim.
E. E.
Gradafdelingskort er i al Alm. Kortblade, der
er begrænsede af Meridianer i Ø. og V. og af
Paralleller i S. og N. i Modsætning til
Kortblade, som er begrænsede af en rektangulær
Ramme. I Norge er G. officiel Benævnelse for
Blade af førstnævnte Art. Af det geogr.
Hovedkortværk i Maalestokken 1:100000 var opr. den
Del, som omfatter Tromsø Stift, udg. som G.,
over den øvrige Del af Landet derimod med
rektangulære Rammer, men fra 1909 udgives
ogsaa disse Blade som G.
M. S.
gradatim (lat.), trinvis, lidt efter lidt.
Gradation (lat.), Stigning, Progression,
regelmæssig trinvis Ordning. Som Talefigur bet. G.
en trinvis Fremskriden i Tanken efter
Tankernes Vægt og Bet., for derved at fængsle
Tilhørernes Opmærksomhed og forstærke Talens
Virkning. Er G. stigende, har vi da Talefiguren
Klimaks, er G. nedadgaaende, Antiklimaks. I
de bildende Kunster bet. G. en saadan Anrd.
af Genstandene (Former, Lys- og Farvetoner,
Bevægelsesfolder, Toner o. s. v.), at der derved
sikres hvert Led sin fulde Bet. i Kunstværket.
Cl. W.
Gradation. Ved G. forstaas Overgangen fra
det højeste Lys til den dybeste Skygge i et
Fotografi. Er der kun faa Nuancer, kaldes G.
haard; er der derimod en jævn, harmonisk
Overgang mellem de højeste Lys og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
