Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Atalante ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Athenaios
atmosfærisk
Athe’naios (omkr. 200 e. Kr.), gr.
grammatiker. A-s Deipnosofistai (de lærdes
banket) indeholder i dialogform en broget
saml. ekscerpter af mange tabte skrifter.
A’thene (gr. Athénd), i gr. rel. stadsgudinde
i byen Athen, den centrale guddom i den
lokale atheniensiske kultkreds, der havde
sit højdepunkt i panathenæerfesten. En
vigtig ritus var at iklæde A-s symbol,
en træstøtte i templet Erechtheion, en
peplos. En myte fortæller om A-s strid
med Poseidon om landet, vidnesbyrd om,
at to folk ei. stammer har sluttet sig
sammen, og at det folk, A repr., bevarede
førerskabet. Til A byggedes i hist. tid
et pragtfuldt tempel smykket af
billedhuggeren Feidias, men det fik aldrig rel.
bet. I den fælles-hellenske mytol. er A
en krigerisk skikkelse, et præg, der først
er kommet frem ved Grækenl.s udvikling
til stormagt. (111. se Feidias).
Athenia [3’/>i:nia], eng. passagerdamper
(13 500 t) sænket V f. Hebriderne 4. 9.
1939 som 2. Verdenskrigs 1. offer;
besætningen og de 1500 passagerer blev
reddet.
athe’næum (lat. af gr. athénaion
Athenetempel), højere undervisningsanstalt;
ofte navn på tidsskrifter, læseselsk. o. a.
Athe’næum, 1) da. forlag, grl. 1939.
Udgiver fortrinsvis moderne skønlitt.;
2) da. tidsskrift for litt., udg. af 1);
udkommer siden 1946 4 gange årl.
Athlstik-Forbund, Dansk, grl. 1907;
øverste faglige myndighed for da. atletik.
A-s formål er at fremme atletikken i
Danm. og varetage dens interesser i
ind-og udland. Under A henhører løb-, spring-,
kast- og gangøvelser. A er delt i 5
distrikter: Kbh., Jyll., Sjæll., Fyn og
Lolland-Falster. 1948: 11 613 aktive, 6444
passive medl.
Athletik-Union, Dansk (fork. DAU),
grl. 1901; omfatter boksning, bryd
ning og vægtløftning. 1915 udskiltes
boksning i særlig union (DA BU). 1948:
2740 aktive, 3307 passive medl.
Athlone [ä/>’loun], irsk Äth Luain, by i
Midt-Eire ved Shannon; 9 000 indb.
(1943). Vej- og jernbaneknudepunkt.
Radiostation.
at horne [at ’houm] (eng.), hjemme; fast
hjemmeaften, beregnet på visitter.
Äthös [’a/jos] (folkespr. Hagion Öros
[’ajan bros]), autonom gr.-ortodoks
mun-kerep. i NØ-Grækenl. på den østligste
halvø på Chalkidike; 314 km2 med 4 858
indb. (1938). Omfatter 20 klostre. Grl.
ca. 1000.
Athos [’a:tos], en af de tre musketerer i
Dumas’ roman.
-ation [-a’fo’n] (lat. -atio), lat.
navne-ordsendelse med bet. af den handling,
som udtrykkes i det tilsvarende
udsagnsord (da. -ing, -ning).
Atjeh [’atjs], nordl. del af Sumatra; 55 550
km2; ca. 1 mill. indb. Hårde kampe ml.
hollænderne og de indfødte 1873-1901.
’Atlakviöa (digtet om Atle), eddakvad om
Volsung-ætten; Atle, g. m. Gudrun,
lokker under venskabs maske hendes brødre
til sig for at berøve dem Fafners skat;
de nægter trods pinsler at fortælle dens
gemmested og dræbes; Gudrun hævner
sig på A ved først at dræbe sine to
sønner med ham, siden ham selv. Udførligere
berettes d. s. i Atlamål (en
grænl-enzku).
at’lan’t (efter kæmpen Atlas), i
arkitekturen en mandlig figur, bærende et
byg-ningsled (bjælkeværk, konsol),
tlanta [at’länta], hovedstad i Georgia,
USA; 302 000 indb. (1940), deraf’/, negre.
Vigtigt trafikcentrum; bomuldsindustri;
universiteter.
At’lan’terha’vet (gr. atlantikös som
vedrører Atlas), verdenshavet ml. Amer. og
Eur.-Afr. Hele A med bihave er 106 mill.
km2. (Kort, se Nordamerika og
Sydamerika). Det åbne A er 82 mill. km2,
middeldybde 3 930 m, rumfang 323,6 mill. km’.
A begrænses mod S af Antarktis, mod N
af Wy ville-Thomson ryggen ml. Skotland
og Grønland. A deles i 2 dybe sænkninger
af den S-formede midtatlantiske
højderyg, der strækker sig fra Island over
Telegrafplateauet, Azorerne, Ascension,
Tristan da Cunha, til Bouvet Øen. Ved
ækvator gennemskæres denne ryg af
Romanchedybet. Begge sænkninger deles
af et antal tværrygge i talrige bækkener.
Største dybde 8 525 m i Puerto Rico
graven. Det hyppigste bundsediment er
globigerinaslam, mod V findes store
områder med rødt dybhavsier, ved
central-atlant. øer og i Vestindien pteropodslam,
mod S diatoméslam, og på lavere vand
nær kysterne gråt ler. Temp. er i
overfladen ved ækvator 27°, i polare egne
under 0°, bundtemp. hen. 2,4° og 4-0,6°.
Saltholdigheden i overfladen ved
ækvator 34-35%„, ved vendekredsene 36-37,5
%o, i polare egne 34%o, ved bunden 34,7
-35%„. Overfladestrømmene fremkaldes
især af de fremherskende vinde og danner
flere ringe. De vigtigste er den nordl. og
den sydl. passatdrift, Antilstrømmen,
Golfstrømmen, Labradorstrømmen,
Ir-mingerstrømmen og Benguellastrømmen.
Ved Newfoundland, Island og i
Vesterhavet drives stort fiskeri efter torsk og
sild, mod S har briter og nordmænd
drevet hvalfangst siden 1905. A er det
stærkest trafikerede ocean, idet verdens
vigtigste søruter går fra Europa til
S-og N-Amerika.
Atlanterhavs-erklæringen, eng.
Atlantic Charter [at’läntik ’tja: ta], udtalelse
14. 8. 1941 af Churchill og Fr. D.
Roosevelt efter møde på Atlanterhavet (på
eng. slagskib »Prince of Wales« og
USA-krydser »Augusta«) m. program for de
mål, man ville nå ved krigen: Engl. og
USA ønskede ikke landudvidelser; freden
skulle give frihed, selvbestemmelsesret,
økon. tryghed til alle folk, der havde
vist vilje til at hævde sig som nation;
angriberstaterne skulle afvæbnes.
Atlanterhavs-flyvning. Første
(mislykkede) forsøg på at krydse
Atlanterhavet ad luftvejen foretoges af
Well-mann med luftskib. Første luftskib, der
krydsede Atlanten, var det eng. R 34 i
1919. Første forsøg med flyvemaskine
udførtes maj 1919 fra Newfoundland af
3 amer. flyvebåde, hvoraf en nåede
Lissabon efter mellemlanding på Azorerne
(flyvestrækning 4 500 km; flyvetid 24
timer 43 min.). Første non-stop A
foretoges juni 1919 Newfoundland—Isl. af
Alcock og Brown på 15 timer 57 min.
Første non-stop New York—Paris
(4 800 km) v. Charles Lindbergh
(gennemfløjet strækning 5 800 km) på ca. 331/
time. Første A 0—V pr. flyvemaskine
1929 ved tyskeren Kohl. 1939 fandtes
regelm. luftruter over både N- og
S-Atlanten, og fra 1945 krydses Atlanten
dagl. af store passager- og godsmaskiner
(Kbh.—New York ca. 20 timer, rejsetid
ca. 23 timer), Kbh.—Buenos Aires ca.
41 timer (rejsetid ca. 60 timer).
Atlanterhavs-konferencen, møde ml.
Roosevelt og Churchill aug. 1941 på
Atlanterhavet. Deres forhandl, førte til
udstedelse af Atlanterhavs-erklæringen
af 14. 8. 1941.
Atlanterhavs-slaget, kampen under
2. Verdenskrig ml. ty. u-både og
eng.-amer. flåde, især 1941-43, hvor Tyskl.
trods sænkninger ikke kunne hindre de
eng.-amer. transporter. Udtrykket
stammer fra eng. marinemin. Alexander.
Atlantic City [at’läntik ’siti], by i New
Jersey, USA; 64 000 indb. (1940). Kendt
badested, 150 km S f. New York.
Atlan’tide-ekspeditionen, 1945-46, da.
ekspedition til V-Afrikas kyst, udsendt
af Zool. Museum i Kbh. med støtte fra
Viggo Jarl, hvis yacht »Atlantide«
anvendtes. Leder dr. phil. A. Fr. Bruun.
At’lantis (gr. Atlan’tis), sagnagtigt land,
der if. Platons gengivelse af ægypt.
be-retn. i dialogen Kritias havde ligget i
Atlanterhavet, men var sunket i havet.
at’lan’tisk tid, afsnit af allu vial tiden med
varmt og fugtigt klima i Danm. Svarer
til litorinasænkningens ældre del.
Ege-blandingsskov.
Atlanto’saurus (gr. Atlas + saüros øgle),
til sauropoderne horende dinosaur-slægt,
lign. Brontosaurus, men til 35 m 1.
Nedre kridt i N-Amer.
At’lan’tpagten, populær betegn, for Den
Nordatlantiske Traktat.
’Atlas, i gr. mytol. en kæmpe, der som
242
straf for deltagelse i titanernes kamp
mod guderne måtte bære himmelen,
’atlas (efter kæmpen Atlas), samlinger af
land- ei. himmelkort. Et stjerne-a
indeholder kortblade med stjernerne
lysstærkere end en vis størrelsesklasse
indtegnet i et rektascensions- og
deklina-tionsnet.
’atlas (efter kæmpen Atlas), ringhvirvelen,
øverste halshvirvel; danner led med
nakkebenet og taphvirvelen,
’atlas (arab., egl: glat) (atlask) ei. satin,
forsk, stoffer vævet i a-binding med få
og spredte bindepunkter, hvilket giver
tøjet en særlig høj glans, a-vævning
bruges både til silke, linned, bomuld og uld.
I alm. forstås ved a altid silke-a, der
fabrikeres i mange kvaliteter fra
kostbart kjolestof til billige forstoffer.
Halvsilke-a er blandet med linned, bomuld
ei. uld. a med silkekæde og uldislæt
bruges til møbelbetræk.
’Atlas, A/S, jernstøberi og maskinfabrik
i Kbh.; grl. 1897, aktiekap. 6 mill. kr.
Maksimalbeskæftigelse ca. 800 arbejdere
og funktionærer.
’Atlas-bjergene, system af tertiære
foldekæder i NV-Afr. Langs Middelhavet
mod 0 Tell-Atlas (2 308 m), mod V
Rifbjergene ei. Er-Rif (2 500 m). S f. disse
kæder mod 0 det interatlantiske plateau
med mange saltsumpe og mod V det
subatlantiske plateau, adskilte ved
Mellem-Atlas. S f. plateauerne mod 0
Sahara-Atlas (2 328 m), mod V
Høje-Atlas (4 700 m) med den sydl.
parallelkæde Anti-Atlas (4 000 m). På de
udyrkede bjergskråninger maki, skov ei.
højfjeld, på plateauerne steppe,
atlasblade, i Danm. topografiske kort, i
målestok 1:40000 udg. af Geod. Institut
til mil. og civilt brug.
’atlask, d. s. s. atlas (satin),
atlaskfugl (Ptilono’rhynchus vio’laceus),
sort metalglinsende løvhyttefugl.
atlaskspinder, d. s. s. pilespinder.
’Atlaslandene, fællesnavn for Marokko,
Algier og Tunis.
’Atle, i nord. heltedigtn. navn på
hunnernes konge, hist.s Attila (d. 453); A-s
skæbne skildres i »Atlakviöa«.
at’le’t (gr. athlétés væddekæmper), fri
idrætsdyrker; usædv. legemsstærk person.
At le’tik, jf. Athletik.
atle’tik ei. fri idræt omfatter løb, spring,
kast og gang. Vigtigste del af de
olympiske lege.
at’le’tisk, legemstype (konstitutionstype),
bl. a. karakteriseret ved kraftig bygning,
bredskuldrethed, udviklet muskulatur,
atm., fork. for atmosfære i bet. fys. enhed
for tryk.
’ätman (sanskrit: livsånde, væsen, jeg’et),
i ind. rel. navn for den mystiske
oplevel-sesrealitet, spec. hvor denne anskues som
identisk med menneskets eget jeg.
atmo- (gr. atmös damp), damp-, luft-,
atmo’me’ter fordampningsmåler,
atmo’sfære (atmo- + gr. sfaira kugle), 1)
den luftmasse, som mange planeter
fastholder på gr. af tyngdekraften. Jordens
a består af omtr. 78% kvælstof, 21 % ilt,
små mængder argon, krypton, neon,
xenon, kulsyre (kuldioksyd), helium samt
i de laveste lag vanddamp i vekslende
mængder. Til trods for at især ilt,
kuldioksyd og vanddamp forbruges og
produceres i naturen, er a-s sammensætning
på det nærmeste konstant. Da det er
luftens vægt, der holder a ved jorden,
må de lavere lag bære vægten af de højere;
luften er derfor mest sammentrykt
forneden, og trykket formindskes opad,
indtil det taber sig i verdensrummet;
lufttrykket halveres for hver 5500 m, man
stiger op. Fra nordlysiagttagelser kan
man slutte, at der endnu findes kendelige
mængder luft i 1000 km højde (se endv.
lufthavet); 2) tekn. og fys. enhed for tryk.
Den tekn. enhed 1 at = 1 kg pr. cm2.
Den fys. enhed 1 atm. = trykket af en
kviksølvsøjle på 760 mm = 1,033 kg pr.
cm2 = atmosfærens gennemsnitlige tryk
ved havets overflade,
atmo’sfæ’risk cirkulation. Selv om
vindene ofte forekommer meget
uregelmæssige, kan det påvises, at de alle er
led i et stort strømningssystem, der dæk-
243
Til tryk maj 1949.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
