Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boghandlerforening ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bogtårn
boks
Chr. Bohr. Harald Bohr.
bogtårn, de moderne vidensk. bibl.s
tårn-lignende magasinbygninger, der kan
rumme adskillige låve magasinetager,
forbundne ved elevatorer.
Bogusiawski [bågu’stafski], Wojciech,
(1760-1829), po. skuespiller og
dramati-ker.Grundlægger af den po. nationalscene.
bogwood [’bågwud] (eng: mosetræ),
subfossil t egetræ fra irske moser.
Bogø, da. ø, N f. Stubbekøbing; 13 km*;
1189 indb. (1945). Kostskole,
navigationsskole.
boheme [bo’(h)æ:m(3)] (fr. boheme
sigøjner (egl. bøhmer)), person, der fører en
uregelbunden, sorgløs kunstner- ei.
studentertilværelse.
Boheme [bo’æ :m], La, opera i 4 billeder m.
musik af G. Puccini efter Murgers roman
Scenes de ta vie de boheme (1851). (Torino
1896, Kbh. 1908).
Bo’hemia, lat. navn på Böhmen, den nuv.
landsdel Cechy.
’Bohemund i. (d. 1111), søn af Robert
Guiscard, grl. 1098 på 1. korstog
fyrstendømmet Antiokia, hvor hans
efterkommere regerede til 1268.
Boh’lin, Torsten (f. 1889), sv. teolog og
Kierkegaardforsker. 1929 prof. i Uppsala,
1935 biskop i Härnösand.
bohnalite, aluminiumlegering, der kan
indeholde kobber, silicium, jern, zink,
cadmium, mangan, krom og nikkel; anv.
til støbeemner i automobil- og
aeroplan-industrien.
Bohr, CAristian (1855-1911), da. fysiolog,
kendt for sine undersøgelser over
respirationen og hæmoglobinets iltbinding ved
forsk, surhedsgrad (Bohr-effekten).
Fader til Niels og Harald B. (Portræt).
Bohr, Harald August (f. 1887), da.
matematiker, prof. v. Polytekn. Læreanstalt
1915, v. univ. i Kbh. 1930. B har
behandlet analytisk talteori og rækketeori,
særlig nogle i prim tal teorien
betydningsfulde uendelige rækker. 1924-27 grl. B
de næsten-periodiske funktioners teori.
(Portræt).
Bohr, Niels Henrik David (f. 7. 10. 1885),
da. fysiker. Prof. i teor. fysik ved Kbh.s
Univ. 1916, fra 1921 bestyrer af univ.s
Inst. f. Teor. Fysik. Nobelpris 1922.
Elefantordenen 1947. Den moderne
atomfysik er på afgørende vis præget af B-s
arbejder, af hvilke de første
afhandlinger fra 1913 (B-s teori for brintatomet)
indledede en ny epoke for
atomforskningen ved at indføre helt nye
synspunkter. B-s atomteori udvidedes i årene
indtil 1922 til at omfatte atomer af alle
grundstoffer, hvorved disses fys. og kem.
egenskaber kunne forklares ved
atombygningen. B-s undersøgelser førte ham
senere ind på dybtliggende
erkendelsesteoretiske problemer Ved påvisningen af,
at det ved iagttagelse af atomare
partikler er principielt udelukket samtidig at
angive en partikels hastighed og position
med vilkårlig nøjagtighed. Derved sattes
årsagssætningens anvendelse og dermed
determinismen i en ny belysning. I de
senere år har B givet betydningsfulde
bidrag til forståelsen af atomkernernes
opbygning og omdannelser og i 1940
fremsat en teori for fission af tunge
atomkerner, der kom til at spille en afgørende
rolle for den udvikling, der førte til
frigørelse af atomenergien og konstruktion
af atombomben. (Portræt).
Bohr-magneton, enhed for magnetisk
moment af atomer.
Bohumin [’bohumi:n], ty. Oderberg, öech.
grænseby mod Polen ved Oder; 17 000
indb. (1930).
493
Niels Bohr. Frede Bojsen.
’Bohus [-hü:s], borganlæg nær Kungälv i
Bohuslän, anlagt 1308 som no.
grænsefæstning. Kærnen , d. middelalderlige
Bohus fæstningstårn.
borg, omgaves 1593-1604 af et
bastionært anlæg. Efter afståelse t. Sv. 1658
yderligere moderniseret. Nu fredet ruin.
Bohuslän, sv. landskab N f. Göteborg;
4508 km2; 154 000 indb. (1946). Rigt
udvikl. skærgård (største øer Orust, Tjörn),
mange fjorde (Idde-, Gullmars-, Hake-),
lavt, bakket indland. Norsk til 1658.
Boiardo [-’jar-], Matteo Maria, greve
(1434-94), i tal. digter. Hans hovedværk
Orlando Jnnamorato (den forelskede O.)
(1478-94) er en ridderroman i
ottaverim, hvor Roland omplantes til Ital.
Boieldieu [bojæl’djø], François Adrien
(1775-1834), fr. komponist. Bl. hans
værker er syngespillene Kaliffen af Bagdad
(Paris 1800, Kbh. 1804), Den Hvide Dame
(Paris 1825, Kbh. 1826), samt operaen
De To Nætter (Paris 1829, Kbh. 1832).
Boileau-Despréaux [-[bwa’lodæpre’o],A’/-colas-] {+[bwa’lodæpre’o],A’/-
colas+} (1635-1711), fr. digter og kritiker.
Ved sin Art poétique (1674) den fr.
klassicismes teoretiker og lovgiver; kræver i
kunsten naturlighed og sandhed;
smagen skal ledes af den sunde fornuft.
Skrev det satiriske heltedigt Le Lutrin
(bedepulten) (1674-84). Støttede og
opmuntrede tidens store digtere,
Corneille, Moliére, Racine og La Fontaine.
Boilly [bwa’ji], Louis (1761-1848), fr.
maler. Har malet galante genre- og
folkelivsbilleder. To meget smukke
genrebilleder på kunstmus., Kbh.
Boiötia, oldgr. navneform for Bøotien.
bois-brülés [bwabry’le] (fr: brændt træ;
p. gr. af løden), efterkommere af
indianske kvinder og fr. mænd (i Canada).
Bois-Colombes [bwako’lä:b], nordvestl.
industriforstad til Paris; 26 000 indb.
(1946).
Bois de Boulogne [bwadbu’lonj], park i
Paris med væddeløbsbanen Longchamp.
Bois de Vincennes [bwadvæ’sæn] (fr: V.
skoven), 9 km2 stor park i forstaden V. i
Paris.
Boise [’båisi], hovedstad i Idaho, USA.
26 000 indb. (1940).
Boisen, Frederik (1808-82), da. præst.
Fra 1845 knyttet til Grundtvig, ivrigt
national, udg. 1852-79
fjortendagsskrif-tet »Budstikken«. 1859-81 sognepræst i
Stege. Rigsdagsmand (Bondeven)
1848-50, landstingsmand 1866, mod den
reviderede grundlov.
Boisen, .Peter Outzen (1762-1831), da.
præst og skolemand; som præst i
Vester-borg (Lolland) grl. og ledede han til sin
død et seminarium. Typisk
oplysnings-mand. Biskop over Lolland-Falster 1805.
494
Boisserée [bwas’re], Sulpice (1783-1854)
og broderen Melchior (1786-1851), ty.
kunstforskere og samlere. På deres
foranledning blev bl. a. den kun halvfærdige
domkirke i Köln færdigbygget.
Boissier [bwa’sje], Gaston (1823-1908),
fr. filolog. Har skrevet talr. værker om
rom. litt. og kulturhistorie. Hovedværk:
Cicéron et ses amis (1866).
’Boito, Arrigo (pseud. To’bio’Gorria) (1842
-1918), ital. komp. og digter, skrev og
komp. under indflydelse af Wagner
operaen Mefistofeles (Milano 1868, Kbh.
1885). Skrev adsk. librettoer, bl. a.
Ver-dis »Otello« og »Falstaff« og Ponchiellis
»La Gioconda«.
bo’ja’n (portug.), melonformet
(låg)-krukke.
bo’ja’r (tyrk. bayar fornem), russ.
højadelsmand (især 11.-17. årh.). Betegn, b
anv. også i Rumænien.
’boj’er, gallisk stamme, hvoraf en del ca.
400-200 f. Kr. boede S f. Po., hvor de
blev undertvunget af romerne, mens
andre boede i det efter dem opkaldte
Böhmen.
Bojer [’båiar], Johan (f. 1872), no.forfatter.
Tidl. fisker, kontorist o. a. Har skrevet
romaner Et Folketog (1896), Troens Magt
(1903), Den store Hunger (1916), noveller
og skuespil, opr. med samfundssatirisk,
senere rel. tendens; psyk. og komposition
underordnes idéforkyndelsen.
Bojesen, Ernst (1849-1925), da.
forlægger. Banebrydende inden for da. forlag i
80erne og 90erne ved sine nye ideer og
sit samarb. med datidens grafiske
kunstnere. B udsendte bl. a. »Juleroser« (fra
1880) og jubil.udg. af Holbergs komedier
1883-88. S. m. G. Philipsen stiftede han
Det Nord. Forlag, der 1903
sammensluttedes med Gyldendal, hvis meddir. B
var til 1914.
Bojesen, Kay (f. 1886), da. sølvsmed. B-s
sølvarb. udmærker sig ved en ren,
funktionel form. Til hans sølvsmedje er
knyttet en trævarefabrik, hvis speciale er
legetøj.
Bojesen, Aage (f. 1881), da. børnelæge.
Chef for Kbh.s børneplejestationer fra
1938; overlæge 1942. B er en af de ledende
kræfter inden for børneforsorgen.
Bojsen, Frederik Engelhardt (1841-1926),
da. venstrepolitiker, søn af F. Boisen.
Teolog; løjtnant 1864; grl. grundtvigsk
højskole i Rødkilde 1865. 1869-1901
folketingsmand (Møn), fra 1870erne
ledende i grundtvigske, moderate fløj af
Venstre. Efter den skarpe oppositions
nederlag 1889 leder for flertallet af Venstre,
indledede forhandlingspolitik m.
vedtagelse af alderdomsunderstøttelseslov 1891,
sygekasselov 1892, gennemførte forliget
1894 med godkendelse af Estrups
fæstningsanlæg; mistede v. valg 1895
mulighed for at beherske Folketinget,
udmanøvreret af I. C. Christensen, trak sig
ud af politik 1901, siden højskolemand og
historiker (Møns historie). (Portræt).
Bojsen, Peter (1838-1922), da.
landbopolitiker, skolemand. Søn af F. Boisen.
Stiftede 1862 Gedved seminarium, fik
1887 grundlagt Danm.s første
andels-svineslagteri (Horsens); landstingsmand
(Venstre) efter 1894.
Bojsen-Møller, Jutta (1837-1927),
højskole-husmoder og kvindesagsforkæmper,
form. f. Da. Kvindesamfund 1894-1910.
’Boka ’Kotorska, meget smuk bugt i
SV-Jugoslavien ved byen Kotor.
Bokhara, anden stavemåde for Buhara,
Sovj.
’Bokkenheuser [-hoi’-], Knud
(1869-1936), da. skolemand og forf.;
kultur-hist. værker om Kbh.s kulturelle forhold
omkr. 1800.
bokmål, fortsættelse af riksmålet i No.
Boknfjord [’bokanfjo:r] ei.
Ryfylkefjordene, den sydligste af de vestno. fjorde,
stærkt forgrenet; bl. a. Lysefjorden.
boks (eng. box æske), 1) et ved skillevægge
afgrænset rum i stald til løsgående dyr;
2) brand- og indbrudssikre rum til
opbevaring af værdier, f. eks. ban kb. Natb
ei. døgnb er en sikkerhedsb i en bank,
med åbning ud t. gaden.
Forretningsdrivende, der ønsker at indsætte
kontanter på bankkonto uden for bankens eks-
495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
