Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - brom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brom
Brooke
mørtel ei. asfaltbitumen, hvorved
overfladen bliver jævn. De sten, der anv. i
gader er 15 cm brede, 20-30 cm lange og
15-16 cm høje, medens man på landeveje
anv. næsten kubiske sten med 10 cm
sidelængde, som oftest sat i bueformede
skifter (chaussébrolægning). I enkelte lande,
der lider under stenmangel, har man anv.
kunstige sten til b, f. eks. i Holl. klinker.
Man har også udført b med træklodser,
bl. a. i gader med stærk stigning,
bro’m (gr. brömos stank), grundstof,
halogen, mørkebrun vædske med stikkende
lugt, der minder om klors. Kem. tegn Br,
atomnr. 35, atom vægt 80, vf. 3,18, kp.
59°, smp. -f- 7,3°, valens 1. b
forekommer som salte i havvandet (0,064 g/l) og
i saltlejer, b forener sig direkte med de
fl. andre grundstoffer. De vigtigste b-forb.
er kaliumbromid, sølvbromid og
kalium-bromat. b udvindes teknisk af b-holdige
saltopløsninger (brine) ei. af havvand i
kontinuerlige anlæg, i hvilke b uddrives
med luftformet klor, skilles fra dette og
fraktioneres på kolonner.
Hovedanvendelsen er ætylenbromid til
antibanke-vædsker til motorbenzin. Endv. til
desinfektion i svømmebassiner, som
antikrym-pemiddel for uld, til lægemidler,
farvestoffer, bromsølvhinder i fotografien og til
laboratorieformål.
’bro’macetone [-s-], CHtCOCH?Br,
farveløs vædske, der virker som tåregas,
’bro’makne, aknelignende udbrud på
krop og i ansigt, fremkaldt ved indtagelse
af brom, oftest i lægemidler,
bro’ma’l (brom + a/kohol),
tribromacetal-dehyd.
broma’li’n, bromholdigt
beroligelsesmid-del.
’Broman, Ivar (1868-1946), sv. anatom,
betyd, embryol. arb.
’Broman, Sten (f. 1902), sv. komponist og
musikforfatter. Spiller yiola, har komp.
orkesterværker, scenemusik og
kammermusik.
bro’ma’t, salt af bromsyre. Alm. betegn,
for kaliumbromat. Bromatvirkning
kaldes b-s hemmende virkning på de
pro-teolytiske (æggehvidenedbrydende)
enzymer i hvedemel, der gør kaliumbromat
til et vigtigt melforbedringsmiddel;
bro-matvirkningen er undersøgt og forklaret
af den da. kemiker Holger Jørgensen
(1935).
’Bromberg [-bærk], ty. navn på Bydgoszcz
i Polen.
brom’brinte, HBr, farveløs luftart med
stikkende lugt. Den vandige opløsning,
b-syre, er en stærk syre.
brombær (mnty. brame tornebusk)
(’Ru-bus fruti’cosus), art
af rosenfam. og
samme slægt som
hindbær med for
det meste 3-fingrede
blade, hvide ei. røde
kronblade og
vio-let-sort frugt. Med
torne. Alm.
vildtvoksende, omfatter
en mængde
småarter, der er
meget vanskelige at
kende. I da. haver dyrkes andre arter.
Bromfield [’bramfi:ld], Louis (f. 1898),
amer. romanforfatter. Hovedværk The
Strange Case of Miss Annie Spragg (1928,
da. 1945). Senere forf.skab meget
kommercielt: The Rains Came (1937, da.
1938), Nights in Bombay (1940, da. 1941).
(Portræt sp. 572).
bro’mi’d, salt af brombrinte, f. eks.
kaliumbromid; stor farmac. anv.
bro’misme, den ved overdreven brug af
brompræparater opståede forgiftning
(svækkelse, sløvhed, snue, hovedpine).
Bromiso’va’l, bromholdigt beroligelses-
og sovemiddel,
brom’ka’lium, kaliumbromid.
Bromley [’brämli], sydøstl. forstad til
London; 60 000 indb. (1939).
’Bromma, Sthlm.s internat, lufthavn,
indviet 1936. B har 1948 fire
landingsbaner med længder fra 2000 til 1000 m
og er udstyret med alle moderne
landings-hjælpemidler.
’Bromme-kulturen, ældste da. stenal-
derkultur, kendt fra bopladsfund ved
Bromme nær Sorø. Fundet består
hovedsagelig af flintpilespidser og stikler til
arbejde i ben. Fra den første skovtid ca.
12 000 f. Kr. (Allerødtid). Viser
slægtskab med Ml.-Eur.s sen-palæolitiske
kulturer.
bromo’for’m, tribrommetan, middel mod
kighoste.
’bro’molietryk, fot. kopieringsmetode m.
anv. af oliefarve,
’bro’msølv, AgBr, 1) ret sjældent mineral
fra Mexico og Chile; 2) gl. betegn, for
sølvbromid.
’bro’msølv-gela’tine, det lysfølsomme
sølvbromid må for at kunne fæstnes på
glaspladen ei. filmen blandes med et
klæ-bemiddel, oftest gelatine (metoden
opfundet 1871 af en eng. læge R. L. Maddox
(1816-1902)). b fremstilles ved at sætte
sølvnitrat til en kaliumbromidholdig
gelatineopløsning. b er kun følsom for
ultraviolet, violet og blå stråling, men kan
ved tilsætninger sensibiliseres, så den
også reagerer for grønt, gult, rødt og
infrarødt.
’bro’msølvpapir, papir m. et lag
brom-sølvgelatine. Anv. i fot. til forstørrelser
fra negativer,
’bro’msølvplade, fot. glasplade dækket
med bromsølvgelatine.
’bro’mæ’ty’l, d. s. s. ætylbromid.
Bro’mölla, sv. köping, NØ-Skåne; 2800
indb. (1946). Cementfabrik,
bronk- (gr. brönchoi luftrørsforgreninger),
vedr. luftrøret og dets forgreninger,
bronki’a’lkrampe (gr. brönchoi
luftrørs-forgreninger), krampagtig
sammentrækning af musklerne på luftrørets fineste
forgreninger, hvorved astma-anfaldet
antages at foranlediges,
bronki’a’l respiration (gr. brönchoi
luftrørsforgreninger), den respirationslyd,
man hører ved auskultation over
luftrøret. Ved auskultation over fortættet
lungevæv kan høres samme form for
åndedrætslyd som over luftrøret og de
store bronkier,
bronkiekta’si’ (bronk- + -ektasi),
sygelig udvidelse af luftrørsforgreningerne i
lungerne.
bronkier [’bron’] (bronchi) luftrørets
forgreninger i lungerne,
bron’kitis (bronk- + -it is) ei. brystkatarr,
betændelse af bronkiernes slimhinde,
hvorved denne bliver svullen og blodrig
og afsondrer slim, snart meget rigelig
(bronchorré), snart sparsommere (tør
katarr). b er ofte ledsaget af lignende
lidelse i luftrøret (tracheobronkitis).
Behandles væsentlig med hostedæmpende
ei. ekspektorerende midler, samt
penicillininhalationer,
bronko-, d. s. s. bronk-.
bronkofo’ni’ (bronko- + -foni), den ved
auskultation hørlige forstærkelse af
stemmen. Skyldes en infiltration af lungevævet,
bronkogra’fi’ (bronko- + -grafi),
røntgen-fot. af bronkierne efter indførelse af
kontraststof i disse,
bronkosko’pi’ (bronko- + -skopi), direkte
undersøgelse af bronkierne v. hj. af et
med belysning forsynet rørformet
apparat, bronkoskop, som nedføres gnm.
mund og strube, b anv. ved fjernelse af
fremmedlegemer i bronkierne, ved
mindre indgreb her, samt i diagnostisk
øjemed.
bronkoste’nose (bronko- + -stenosé),
forsnævring af en luftrørsgren.
Bronte [’brånti], søstrene Charlotte
(1816-55), Emily (1818-48) og Anne (1820-49),
eng. romanforfatterinder. Kendtest er
Emily B-s ejendommelige, dystre
slægtsroman Wuthering Heights (1847, da.
Stormfulde Højder 1919), der foregår i
Yorkshires øde hedeegne, søstrenes
hjemegn. Charlotte B skrev romanen Jane
Eyre (1847, da. Et Vajsenhusbarn 1884),
en forældreløs piges patetiske
kærligheds-hist., og Anne B romanen Agnes Grey
(1847, da. 1851) om en ung kvindes
ulykkelige tilværelse indtil hendes
giftermål.
bronto- (gr. bronté torden), torden-,
brontolo’gi’ (bronto- + -logi), læren om
tordenvejr.
Bronto’saurus (bronto- + gr. saüros øgle),
til sauropoderne hørende dinosaur-slægt,
18 m 1. Nedre kridt i N-Amer.
bronx, cocktail bestående af: gin 50 %,
ital. vermouth 25 %, appelsinsaft 25 %,
1 stænk grenadine.
Bronx (The) [brarjks], nordl. bydel i New
York; 1 476 000 indb. (1946).
bronze [’brarçsa] (ital. bronzo),
kobber-tinlegering med 70-95 % kobberindhold.
Special-b er: møntb, spejlb, kanonmetal
og klokkemetal,
bronzealderen [’brorçss-], det tidsafsnit
hvor bronze (ca. 10% tin og 90%
kobber) var det vigtigste materiale til våben
og redskaber. I norden tiden ca.
1500-500 f. Kr., men er mere end 1000 år ældre
i landene ved det østl. Middelhav, b deles
i norden i to hovedafsnit, æ. b med 6
perioder og y. b med 3, hver omfattende ca.
100 år. Fra æ. b stammer storhøjene
med egekistefundene, medens y. b-s grave
er brandgrave nedsat i urner ei. trææsker
i ganske låve høje ei. i æ. b-s høje.
b-fol-ket var den overklasse, der stod for
bronzeimporten, på grundlag af hvilken en
rig nord. bronzestil udviklede sig og
kulminerede i de enestående nord.
bronze-lurer. De rige gravfund af bl. a. guldringe
og guldsmykker stammer fra æ. b ; y. b-s
grave indeholder væsentligt kun
småsager, men fra denne periode hidrører de
mange offer- og depotfund af store
bronzesmykker, våben og guldkar. Mens man
i æ. b dyrkede naturguder som solen,
gik man i y. b over til guder i
menneskeskikkelse, bl. a. en
frugtbarhedsgud-inde. I b-s slutning blev bronzen
hovedsagelig kun brugt til smykker, mens
skærende redskaber og våben var af
jern. Grundlaget for b-s kultur var
sammen med handelen landbruget, der helt
bygger paa stenalderens tradition. I b
var Skand. med undt. af de nordligste
egne, samt landet S f. Østersøen ml.
Elben og Oder een stor kulturkreds. (Hertil
tavle).
bronzedia’betes (navn efter hudfarven),
sjælden stofskiftesygdom karakteriseret
ved pigmentaflejring i hud og indre
organer. Ledsages ofte af sukkersyge,
bronzefarver (bronzepulvere), mere ei.
mindre findelte metaller og
metallegeringer (grovere bronzepulvere kaldes også
brokatbronzer),fremstillet ved rivning,
stampning osv. Af aluminium fremstilles
således aluminiumbronze, af messing
guldbronze; også tin- og
antimonlegeringer anvendes. Ved anløbning og evt. kem.
behandling fås en lang række farvetoner,
der kan forøges ved påføring af organiske
farvestoffer (patentbronzer).
Erstatninger kan fremstilles affarvet, pulveriseret
glimmer (glimmerbrokat). b udrørt i
fernis betegnes flydende bronze. Under b
kan også henregnes musivguld
(stanni-sulfid). safranbronze og magnetbronze
(wolframforb.).
bronzefinke (Uro’loncha acuti’cauda),
brun og grålig væverfugl. Himalaya,
Bagindien.
bronzering [-’se’-], 1) overfladebehandl,
med maling indeholdende forsk,
bronzepulvere; 2) galvanisk udfældning af
messing på metalemner,
bronzesygdom, d.s. s. Addisons sygdom.
Bronzino [-’dzino], Angelo (1503-72),
ital. maler. Virksom i Firenze for
Medi-ceerne. Har malet holdningsfulde
portrætter.
bronzit [brorj’sit] (navn efter den
bronzeagtige glans), rombisk pyroksen med ringe
jernindhold.
Brooke [bruk], Alan Francis, (1946) 1.
Viscount Alanbrooke (f. 1883), brit. mili-
544
575
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
