Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dalimil-krøniken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dalälven
dampkedel
I 1908 overgik D til et legat, »D legat«,
hvis bestyrelse vælges af de to foreninger
»Dalum Lærlinge« og »Dalum Venner«.
Til D hører et mejeri, et landbrugsmuseum
og et bibliotek. Nuv. forstander Johs.
Pe tersen-Dalum.
Dalälven, 520 km 1. sv. elv, opstår ved
sammenløbet af Öster-D (fra no. grænse
gnm. Siljan) og Väster-D (fra vestl.
Dalarna), udmunder i Bottniska viken;
mange udbyggede vandfald (Älvkarleby,
Untrafallen).
dam, fork. f. dekameter = 10 meter;
dam2 = kvadratdekameter; dam3 =
kubikdekame ter.
dam, vandfyldt rum i transport- ei.
fiskefartøj t. opbevar, af levende fisk.
dam, ældgl. 2-mands brætspil. Hver spiller
har 12 brikker; til d anv. de sorte felter
på et skakbræt.
Dam, Albert (f. 1880), da. forfatter. 1910
belønnet med Carl Møllers legat, men
først fuldt gennembrud med den bet.
roman Så Kom det Ny Brødkorn (1934).
Dam, Axel (1868-1936), da. politiker,
pædagog. Knyttet til Severin Christensen,
medstifter af Danm.s Retsforbund,
fol-ketingsm. 1926-36. Talr. pædagogiske og
retsmoralske bøger.
Dam, Henrik (f. 1895), da. biokemiker,
prof. ved Polytekn. Læreanstalt fra 1941.
Opdagede 1934 K-vitaminet. Nobelpris
(s. m. E. Doisy) 1943.
Dam, Johannes (1866-1926), da.
journalist og forfatter. Skrev revyer og bidrag
til vittighedspressen m. m.; bet. overs.,
bl. a. Michelangelos Digte i Udvalg (1912),
Dantes Nyt Liv (1915).
Dam, Mogens (f. 1897), da. journalist og
tegner, søn af J. D. Ansat ved forsk, blade,
»Politiken« 1922-40, »B.T.« 1940-46;
flittig oversætter, visedigter og humorist.
Instruktør af operetter.
Damanhür [dämän’hu:r], ægypt. by i
Nil-deltaet; 85 000 indb. (1947).
Damäo [dä’mæü], portug. koloni (siden
1558) på Forindiens V-kystN f. Bombay;
551 km2, ca. 70 000 indb.
Da’maraland, den centrale del af mandat-
omr. SV-Afr.
Damas [da’ma(:s)], fr. navn på Damaskus,
damascenerstålt-’se’-], et iOrienten
fremstillet digelstål. Ren jernmalm nedsmeltes
med grene og blade af bestemte planter og
ved langsom opvarmning og afkøling
udskilles jernkarbid som årer af cementit.
Ved den senere ætsning danner der sig
et indviklet mønster af bølgelinier. Anv.
til luksusvåben, d kan eftergøres, om
end ufuldkomment, ved at
sammensvejse blødt og hårdt stål, der enten er
snoet sammen som stænger ei. tråde ei.
lagt ovenpå hverandre i tynde lag.
’damask, tætte, mønstervævede stoffer,
opr. fremstillet i Damaskus og
Babylo-nien og da altid af silke. Karakteristisk
for d er stiliserede figurer, ved ægte d
ofte trappeformede linier med trin på
mindst 2 tråde, d væves i satinbinding,
og mønstringen fremkommer ved, at
figurerne væves i skudsatin (glinsende),
mens bunden er kædesatin (mattere) ei.
omv. På vrangen vil man mods. se fig.
matte. Linned- og bomulds-d anv. til
duge og servietter, silke-d og uld-d til
møbelbetræk.
Damaskénös [öamaskji’nos] (opr.
Démé-trios Papandréu) (1891-1949), ærkebiskop
af Athen. Valgt 1938, p. gr. af konflikt
m. Metaxås først tiltrådt efter ty. erobr,
af Grækenl., hævdede sig kraftigt mod
tyskerne. Regent dec. 1944 (kompromis
v. eng. mægling ml. EAM og de kons.),
opnåede for en tid at standse gr.
borgerkrig; lod efter valg marts 1946 Tsaldåris
danne reg., fratrådte, da kongedømme
godkendtes v. folkeafstemn. sept. 46.
Da’maskus, fr. Damas, arab. Dimishq ei.
Esh Shäm, hovedstad i Syrien ved
øst-foden af Antilibanon; 286 000 indb.
(1943). Centrum for veje til Bagdad,
Beirut, Transjordanien og Haifa. Stor
handel. Station på Hedjaz-banen.
Centrum i en frodig oase; nogen tekstil- og
fødevareindustri. Tidl. kunstindustri.
Univ. - D er kendt fra o. 1500 f. Kr.
733 f. Kr. erobredes D af assyrerne og
fulgte siden Syriens hist. Kalifresidens
Hugh Dalton. John Dalton.
661-750. I middelald. kendt for sine
silkevæverier og damascenerklinger. 1401
ødelagt af Timur. Tyrk. 1516-1918.
Kristenforfølgelser 1860. Efter 1918 fl. gange
centrum f. modstand mod fransk styre.
Damaskus-skriftet, hebr. håndskrifter
fra en synagoge i Kairo, stammer fra
farisæere, som på N. T.s Tid grundlagde
»Menigheden af den Nye Pagt« i
Damaskus.
’Damasus (d. 384), pave 366-84, fik
Hieronymus til at oversætte Bibelen til
latin (Vulgata).
Dåmbovifa [’dlmbovitsa], rum. oliefelt
(opkaldt efter floden D) NNV f.
Bucuresti ved De Transsilvanske Alpers
sydfod.
dambrug, erhvervsmæssig avl og opdræt
af ørredarter, karper, suder o. a. i damme.
Ørreddamme.
I Danm. ca. 150 ørred-d, årsproduktion:
ca. l-l’/j mill. kg spisefisk, væs. t.
udførsel, samt rogn og yngel (værdi ca.
4 mill. kr.).
dame, et af billedkortene i kortspil.
damefreden, fred sluttet i Cambrai 1529
ml. Frans 1. af Frankr. og kejser Karl 5.
Frankr. opgav sine krav på Ital. Freden
formidledes af Louise af Savoyen og Karl
5.s faster Margrethe af Østrig (deraf
navnet).
’Dames, Wilhelm Barnim (1843-98), ty.
palæontolog. Kendt for sine
undersøgelser over Archaeopteryx.
’Dameste’n, største da. erratiske blok, 12
m høj granitblok ca. 1 mill. kg; findes
ved Hesselagergård på Fyn.
damhest, skånsk bäckahäst. Overnaturligt
væsen i hesteskikkelse; i den sydskand.
folketro knyttet til damme, søer og
bække.
Damhusmordet, forbrydelse begået 1922
nær Damhussøen i Kbh., hvor en
taxachauffør fandtes skudt i sin vogn. I 1926
dømte et nævningeting de filtalte
Mou-ri tz Andersen og Karen Andersen (kaldet
Musse Gadedreng) til 16 års tugthus.
Damien deVeuster [da’mjæd3vö’stæ:r],
Joseph (1840-89), belg., kat. præst,
missionær på Sandwich Øerne; da
regeringen internerede alle spedalske i
området på øen Molokai, ofrede D sig for
en missionsgerning blandt dem, blev
selv smittet og døde.
Damiens [da’mjæ], Robert François (1714
-57), søgte 1757 at myrde Ludvig 15.
Henrettet under umenneskelige pinsler.
Damiettetda’mjætj.æg.Dumyär [du’mja:t],
ægypt. by i Nildeltaet ved flodens østl.
hovedarm, D-armen; 54 000 indb.
(1947).
’damman-asfalt, blanding af
asfaltbitu-men og en tæt stenart, der er knust; ved
udlægningen og komprimeringen lejrer
stenmaterialet sig så tæt som muligt.
’dammar(a)harpiks (malajisk damar har-
piks), navn på forsk, ostindiske
harpiks-arter, der er farveløse og klare. Anv. til
lakker og fernis.
’Dammastock [-Jtak], bjergmassiv i Vier-
waldstätter Alperne; 3630 m.
dammuslinger (Ano’donta), store,
tyndskallede muslinger uden hængsel, lar-
verne snylter på fisk; alm. i ferskvand
delvis nedgravet.
dam’natur (lat.), fordømmes; anv. i
bogcensuren: må ikke trykkes; mods.
imprimatur.
’damnum (lat.), skade, tab.d e’mergens:
opstået skade d. v. s. forringelse af
forhåndenv. værdier, mods. lucrum
cessans.
’Damofon fra Messene (2. årh. f. Kr.), gr.
billedhugger. Dele af D-s kolossale
gudegruppe i Lykösura er bevaret.
Da’mokles, hofmand hos tyrannen
Dio-nysios d. y. i Syrakus. Da han lovpriste
’ herskerlykken, lod fyrsten anrette et
pragtfuldt gæstebud, men hængte over
hans plads et tungt sværd i en tynd
tråd, symboliserende faren ved at
besidde magten; deraf udtrykket d-s værd.
damp, en luftart, der er dannet ved
fordampning af en vædske (ei. et fast stof).
Man skelner ml. mættet d og umættet
d, idet mættet d vil findes i en lukket
beholder, hvori der tillige er vædske
tilbage. Mættet d udøver et tryk, der er
uafhængigt af rumfanget, men som
vokser stærkt med temp. Umættet d findes
i en beholder, når al vædsken er
fordampet. For umættet d-s tryk gælder de
samme love som for alm. luftarter, d.
v. s. Boyle-Mariottes og Gay-Lussacs
love.
damp-akkumulator, stor beholder,
delvis fyldt m. varmt vand; anv. v.
dampanlæg m. stærkt varierende dampforbrug.
Når der er dampoverskud, oplades d m.
damp, der fortættes til overhedet vand
under stigende tryk; falder trykket p.
gr. af stigende forbrug, fordamper noget
af vandet.
dampbad ei. russisk bad, meget anv.
badeform. Temp. 40-50° C. En form for
d er finsk bad; 2) kem., anordning til
opvarmning af kolber o. 1. med damp.
dampbremse, bremse på
rangerlokomotiver. Damp ledes til en dampcylinder,
hvis stempel er forbundet med
bremsetøjet.
Dampe, /acob /acobsen (1790-1867), da.
revolutionær; dr. phil., skoleleder;
stiftede ud fra liberale ideer hemmelig
revolutionær forening, fængsledes 1820.
Dødsdømt; benådet til livsvarigt fængsel,
afsonet i Kastellet og på Christiansø;
betinget benådet 1841, fuldt ud 1848.
dampfløjte ei. damppibe, alarmapparat,
hvis tone frembringes v. at damp under
højt tryk strømmer gnm. en smal,
ringformet-åbning mod den skarpe kant af en
klokke. Styrken af tonen er afh. af
mængden af den svingende luft i klokken.
Dampier [’dämpja], William (1652-1715),
eng. opdagelsesrejsende; udforskede og
kortlagde N-Australien og Ny Guinea.
Dampier-strædet [’dämpja-], 1) ml. Ny
Guineaog New Britain; 2) ml. Ny Guineas
NV-spids og Waigeoe. Jordomsejling
1708-11.
dampkedel, apparat, hvori der udvikles
vanddamp til opvarmning, drift af
damp-kraftmaskiner o. 1. En d består af
fyrrum m. aftrækskanaler, vandrum og
damprum, hvor dampen opsamles. I
fyrrummet forbrændes det faste, flydende
ei. luftformede brændsel. Fast brændsel
forbrændes på en rist, hvortil det føres
v. håndkraft ei. ad mekanisk vej, f. eks.
v. hj. af en kæde- ei. vandrerist ei. en
Stoker m. stempler ei. transportskrue.
Den til forbrændingen nødvendige luft-
853
§54
855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
