Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hadsten
Haggai
Had’ste’n, da. stationsby, 20 km NNV f.
Århus; 1943 indb. (1945); anselig
industri, højskole.
Had’sun’d, da. ladeplads og stationsby
(Randers-H og Ålborg-H), 9 km NØ f.
Mariager; 3058 indb. (1945). Anselig
industri. Jernbane- og vejbro over
Mariager Fjord (1904).
Haelwegh [’ha:lve’y], Albert (d. 1673),
da. kobberstikker; især portrætist;bl. de
største grafikere, der har virket i Danm.
haem-, se hæm-.
Haff, ty. betegnelse for strandsø.
’Haffner, Wolfgang (1810-87), da.
politiker, godsejer (Egholm), general. Svoger
til C. E. Frijs, knyttet til godsejerpartiet
i 1860erne, indenrigsmin. 1869-70,
krigs- og marinemin. 1870-72, 1875-77,
ivrig for stærkere forsvar.
Häfiz [ha:’fez] (arab. håfiz, som kan
(Koranen) udenad, hædersnavn til Shams-ud-din
Muhamed (d. 1389), persisk digter).
H-s lyriske digtning hører til
verdens-litt.s storværker; han besynger
kærligheden og vinen i den sufiske digtnings
billedsprog, så det for en eur. læser ofte
er svært at se, om man skal opfatte H-s
digtning bogstaveligt ei. billedligt, men
for orientaleren er det naturligt, at det
verdslige og mystiske indgår en ujøselig
forbindelse. Da. overs. 1920.
Hafnarf jöröur [’habnarfjöröør], isl.
købstad (fra 1907), SV f. Reykjavik; 4500
indb. (1946)." Anselig industri, bl. a.
elektr. artikler.
Hafnia, lat. navn på København,
’hafnium (lat. Hafnia København),
grundstof, kem. tegn Hf, atomnr. 72,
atomvægt 178,6, vf. 13,3, smp. 1700°.
Opdaget 1923 af D. Coster og G. Hevesy i
Kbh.
’Håfrsfjord, oldn. for Havsfjorden.
Hafstein [’haf-J, Hannes (1861-1922), isl.
politiker, digter.Tilh. hjemmestyrepartiet;
sysselmand; fik ved forhdl. i Kbh.
1901-’03 indført særlig minister f. Isl., bosat på
Isl.; 1904-09, 1912-14 min. f. Isl.,
angrebet af oppositionen for vigende holdn.
over f. Danm.. da kravet om ren
personal-union vandt frem. - Som forf. påvirket
af G. Brandes; gik stærkt ind for
realismen. H-s digte udmærker sig ved mandig
rytme og frisk sprog.
Haga [’ha:ga], sv. slot (v. Brunnsviken N
f. Sthlm.), fra slutn. af 18. årh. Den
såkaldte Dronningens Pavillon blev 1932
bolig for prins Gustav Adolf (d. 1947).
’Hagalin [-a:y-], Gubmundur Gislason (f.
1898), isl. forfatter og journalist. Af hans
skildringer af bønders og fiskeres daglige
liv på V-Isl. kan særlig fremhæves
romanen Kristrün i Hamravik (1933).
Haga’nah (hebr: forsvar), opr.
jød.-palæstinensisk hjemmeværn, fra 1948
indgået i den isr. hær. H blev organiseret
under araber-urolighederne 1936-39 og
var opr. i samarbejde med englænderne,
der gjorde brug af den under 2.
Verdenskrig. Under våbenforbudene 1945-47
ofte karakteriseret som illoyal, skønt den
tog afstand fra de aktivistiske grupper.
’Hagar, Abrahams medhustru, moder til
Ismael, blev drevet ud i ørkenen på
foranledning af Sara. Muhamed mente, at
araberne nedstammede fra Hagars søn Ismael.
’Hagbard, da. sagnhelt; H-s kærlighed til
Signe forrådes for hendes fader kong
Sigar. Han lader H hænge, hvorefter
Signe brænder sig inde s. m. sine terner.
Sagnet er bl. a. behandlet af Saxo i da.
folkeviser og i Oehlenschlägers tragedie
»Hagbarth og Signe« (1815).
Hagborg [’hargbårj], August (1852-1921),
sv. maler; bi 11. fra Normandie og Sv. m.
skildringer af fiskerbefolkningens liv.
hage, 1) geogr., smal Iandstrimmel ei.
landtange, der
strækker sig ud i vandet;
2)søv., jernkrog (huks)
på en blok ei. splejset
i en tovende, h med
hånd tag bruges ved
losning af stykgods.
Dob belt-h, to
affladede hager i samme
ring, danner lagt mod
hinanden et kædeled
(dyvelskløer). Dobbelthage.
Emil Hdcha.
Hadrian.
Alfred Hage.
Haile Selassie.
Hage, Alfred (1803-72), da. storkøbmand.
Fra 1841 knyttet til, efth. ledende i
svogeren Hans Puggaards firma, drev stor
handel m. korn og vestind. varer. H-s
hjem var centrum for De Nat.lib.
Doktrinær frihandelsmand, ivrig skandinav;
folketingsmand 1852-72. (Portræt).
Hage, Alfred (1843-1922), da. godsejer
(Oremandsgård). Søn af A. H.
Landstingsmand (Højre) 1895-1919.
Landbrugsminister 1897-1900, gennemførte
husmandsloven 1899. Stemte mod
grundloven 1915.
Hage, Christopher (1848-1930), da.
politiker. Grosserer i Kbh., blev fra uafh.
Højremand i 1880erne Venstremand,
1895 bl. de ledende i
Venstrereformpartiet; finansminister 1901-05,
gennemførte skattereform 1903, trafikmin.
1902-05. Fjernede sig fra I. C.
Christensen, efth. knyttet til De Rad., 1916-20
handelsmin. under Zahle. Udg. H-s
Håndbog i Handelsvidenskab.
Hage, Hother (1816-73), da. politiker,
broder til A. H (f. 1803). Jurist, nat.lib.
folketingsmand 1852-64, 1866-69,
1872-73. Agiterede ihærdigt fof
retsplejereform.
Hage, Johannes (1800-37), da. journalist.
Broder til A. H (f. 1803). Lærer. Grl. s.
m. David »Fædrelandet« 1834; 1837
dømt til livsvarig censur, begik selvmord.
Hage, Johannes (1842-1923), da. godsejer
(Nivågård), søn af A. H (f. 1803).
Folketingsmand (Højre) 1876-1901,
frihandelsmand, ivrig forsvarstilhænger.
Åbnede 1908 sin store malerisaml. på
Nivå-gård for offentligheden.
hagebøsse, første håndskydevåben (ca.
1300) med pibe af jern på et træskæfte.
’Hagedorn, Hans Christian (f. 1888), da.
læge; specialist i stofskiftesygd.
Grundlægger af og overlæge v. Niels Steensens
Hosp. 1932. Leder af Nordisk
Insulinlaboratorium siden oprettelsen 1922.
Hagedorn-Olsen, Thorvald (f. 1902), da.
maler, medl. af »Den Frie Udst.« fra
1937; landskabs- og figurbill. i en klar,
forenklet stil; dekorationer til Århus
rådhus (1939-47).
hagekors, et ligearmet kors med
vedføjede streger fra
armenderne,
højre-ell. venstrevendt;
kendt fra de ældste,
også forhist. tider
i alle verdensdele,
sikkert oftest med
rel. bet. Allerede
før 1. Verdenskrig
blev h af de ty.
antisemit., senere
nat.soc. foreninger opfattet som et spec.
arisk tegn og i 1935 inds. i det ty. rigsflag.
Hage’ladas, anden stavemåde f. Ageladas.
’Hagelin, Albert Viljam (1882-1946), no.
politiker, forretningsmand. Medl. af ty.
nazistparti, 1939 til No. og medl. af
Na-sjonal Samling, bidrog t. forberedelse af ty.
angreb. 1940 vicefører for Nasjonal
Samling, sept. 1940 kommissarisk statsråd f.
indenrigske anligg., indenrigsmin. under
Quisling febr. 1942, afgik nov. 1944 efter
indre partiintriger. Dødsdømt 1945,
henrettet 25. 5. 1946.
’Hageman’n, Gustav Adolf (1842-1919),
da. ingeniør og industrimand. Ansat som
kemiker i Kryolit Mineselskabet og
virksom for dette i Amer. 1865-70; overtog
1870 s. m. Vilh. Jørgensen Øresunds
Chemiske Fabrikker, startede til dels s. m.
Tietgen fl. store industriforetagender, bl.
a. De Da. Sukkerfabrikker, Dobkulla Cel-
lulosefabrik i Småland o. a. Medstifter
af Da. Ingeniørforening. 1902-12
direktør for Polytekn. Læreanstalt. Stifter af
H-s Kollegium.
Hagemann’s Kollegium, kollegium for
mdl. og kvdl. studerende i Kbh. Oprettet
1908 afG. A. Hagemann. Til H er knyttet
bet. legatmidler. 49 pladser. 1949: 42
mandl. og 7 kvindl. studerende.
Hagen [’ha:g3n], ty. industriby i
Nord-rhein-Westfalen; 125 000 indb. (1946).
Fabrikation af jernvarer, tekstiler, papir
m. v. Ca. 50% ødelagt i 2. Verdenskrig.
Hagen, Gustav Bartholin (1873-41), da.
arkitekt. Talrige skoler, bl. a. Øregård
Gymnasium (1922-24, s. m. Edv.
Thomsen) og Søndermarksskolen (1932-33);
endv. Gentofte kommunebibl. (1929-30)
og hovedbygn. på Næsbyholm (1932-33).
Hagen [’ha:g3n], pater Joh. Georg
(1847-1930), ty.-ital. astronom, leder af
Vatikanets observ.; har ydet vigtige bidrag vedr.
studiet af foranderlige stjerner.
Hagen, Ole (f. 1913), da. arkitekt. 1929-34
på kunstakad., hvor han siden 1942 er
lærer. Har bl. a. opført
Sønderjyllands-skolen og Damsøbadet (1939-43) på
Frederiksberg.
Hagen, Sophus Albert Emil (1842-1929),
da. musikhistoriker. Efterlod Det Kgl.
Bibi. værdifuldt materiale til da.
musik-hist.
Hagenau [’ha:-], ty. navn på Haguenau.
Hagenbeck [’ha:-], Karl (1844-1913), ty.
dyrehandler. Grundlægger af den berømte
dyrepark i Stellingen v. Hamborg.
Hagenskov, indtil 1667 navn på
Frederiksgave.
Hagerup [’ha:g3rüp], Eiler (d. 1743), no.
biskop, opr. pietist, siden ortodoks og
højkirkelig. Leder af missionen bl. lapperne.
Hagerup [’ha:g3rüp], George Francis (1853
-1921), no. jurist, politiker; omfattende
jur. forfatterskab. Kons., gik ind for
unionens bevarelse, chef for
koalitions-min. 1895-98, 1903-05 (Højre og
moderate Venstregruppe). Forsøgte løsning af
konsulatssagen, men korn til kort over
for Boströms afvisende politik; gik derpå
ind for total ændring af unionen,
anbefalede ved afgang 1905 Michelsen som
eftflg. 1906-16 gesandt i Kbh., 1916-21
i Sthlm.
Hagerup [’ho:g3rüp], Inger (f. 1905), no.
forfatterinde. Under 2. Verdenskrig
emigrant i Sv.Hendes navn knyttedes ti!
mod-standsdigtet De brente våre gårder, optaget
i saml. Videre (1945); udg. 1947 saml. Den
syvende natt. Fortættet lidenskab og gen
-nemsigtig form kendetegner H-s lyrik.
Hagerup, Olaf (f. 1889), da. botaniker.
Inspektør ved Bot.Mus. 1935.Cytologiske
og fylogenetiske arbejder.
Hagerups Forlag, H., da. boghandel og
forlag, grl. 1852, siden 1920 a/s. Under
den nuv. leder, Poul H. Hagerup (f.
1889) dyrkes så at sige alle felter. Udg.
H-s ill. konversationsleksikon (1892-1900,
4. udg. 1948-).
hageskytte, gl. navn på infanterist rustet
med hagebøsse.
Hagested’går’d, hovedgård NV f.
Holbæk; tilhørte 1663-80 Th. Bartholin.
Hovedbygn. fra 1672 (dele fra 1555), stærkt
ombygget 1748, fredet i kl. B.
Hagga’da (hebr: fortælling), i den
rabbinske sprogbrug i modsætning til Hakala
rel.-etisk skriftfortolkning af opbyggelig
og ofte fri, spekulativ art. Anvendes i
Talmud og Midrascheme, men også i
Pseudepigraferne.
Hag’gai, en af de 12 »små« profeter,
virkede o. 520 f. Kr. og opflammede s. m
1732
1723
1759 1732
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
