Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jernmasken, manden med ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jernmasken, manden med
Jervis Bay
jernmasken, manden med, fr.
statsfange under Ludvig 14. ca. 1700, menes
at have været italieneren Mattioli,
statssekretær hos Karl 4. af Gonzaga, hertug
afMantova; døde i Bastillen 1703.
»Jernmasken« var af sort fløjl. Den
hemmelighedsfulde skikkelse gav siden anledning
til en række upålidelige krøniker, bl. a.
udnyttet af Alexandre Dumas d. æ.
jernmellemilte, Fe3Ot, forekommer i
naturen som den værdifuldeste jernmalm
bl. a. i store lejer i Sv. og Ural.
jernmeteorer, meteorer bestående af
jern med 5-10% nikkel. Poleret og ætset
viser j krydsende lameller
(widmann-stättenske figurer) af jern med forsk,
nikkelindhold. I mindre mængde findes
schreibersit, cohenit, troilit og grafit,
sjældent diamant og karborundum, j kan
opnå store dimensioner (Ranchito i
Mexico 50 000 kg, Kap York, N-Grønl.
40 000 kg),
jern og blod (ty. Blut und Eisen),
bevinget ord, efter Bismarcks udtalelse 1862:
»tidens store spørgsmål afgøres ikke ved
taler og flertalsbeslutninger, men ved j«
(magtpolitikkens midler),
jernokker, jordagtig jernglans (rød
okker) og brunjernsten (gul og brun okker),
jernoolit [-o-o’lit], oolitisk jernglans og
brunjernsten. Vigtig jernmalm fra jura
i Engl. og Lorraine (Minette).
jernporcelæn (vitreous china) er
lav-brændt hårdt porcelæn, der ligesom det
kines. porcelæn brændes ved 1250-1300°
C (ikke helt sintret skærv); anv. til
sanitetsvarer og serviceporcelæn.
Jernporten, rum. Por(ile-de-Fier
[’port-sile da ’fje(:)r], jugoslav. Derdap [-[’djær-da:p],-] {+[’djær-
da:p],+} Donaus trange gennembrud ml.
Transsilvanske Alpers SV-ende og
Bal-kan-bjergenes NV-udløbere; før
uddybninger 1890 og senere var sejladsen næsten
umuliggjort af voldsomme
strømsnævringer og talr. klipper og skær.
jern-portlandcement, en blanding af
mindst 70% Portland-cement og malet
højbasisk højovnsslagge; indeholder nogle
% gips, der sinker størkningen. S"
’Jernsider (eng. Ironsides), betegn, for
Cromwells rytteri, oprettet 1642.
jernskelfarve, grå maling af jernglim-
merskel udrørt i linoliefernis.
jernspat, FeCOa, brunligt romboedrisk
mineral med glasglans, krystalform og
spaltelighed som kalkspat. Forekommer
i kornede masser (Bilbao), men vigtigste
form er lerjernsten.
jernspurv (Pru’nella mod u’lar is), lille
spurvefugl, tyndt næb, askegråt hoved
og bryst. Alm. i Danm. i krat og haver;
reden nær jorden. Træk- ei. strejffugl,
jernstøberi, virksomhed, hvor råjern og
gammelt støbejern nedsmeltes i kupolovn
og udstøbes,
jernsvamp, porøst råmateriale til
stål-fremstilling. j opstår ved reduktion af
jernmalm ved temp. under malmens og
jernets smp.
jerntab, hysterese- og hvirvelstrømtab i
elektr. maskiner og transformatorer i de
magn. virksomme jerndele.
jerntræ, betegn, for en mængde
oversøiske træsorter, der udmærker sig ved
stor hårdhed,
jerntråd, udvalset og trukket tråd af jern
af mindre end 4 mm-s tykkelse;
facontråd har 3-, 4- og 6-kantet tværsnit. I
handelen haves udglødet sort tråd
(blomstertråd), hårdtrukken blank j (ståltråd)
ei. j med overtræk af zink, kobber o. a.
jerntæppe, 1) brandsikkert
teaterfortæppe, oftest af bølgeblik, adskiller scene
og tilskuerrum. Obligatorisk i da. teatre
efter stor teaterbrand i Wien 1881;
2) i overført bet. siden slutn. af 2.
Verdenskrig betegn, for skellet ml. de lande,
hvor Sovj. har hovedindflydelsen, og
lande, hvor kommunister ikke behersker
de afgørende poster. Synes opr. anv. af
tyskerne; særlig benyttet af Sovj.s
modstandere for at udtrykke, at der i de af
Sovj. kontrollerede lande ikke tillodes
ytringsfrihed ei. kunne skaffes upartisk
oplysning om forholdene,
jernurt (Ver’bena), slægt af j-fam. Urter
ei. små buske med blomster i aks,
fir-delelig spaltefrugt. 80 arter, især Amer.
47 2209
Peter Jerndorff. Otto Jespersen.
Fl. arter dyrkes i da. haver; en enkelt,
tidl. dyrket som lægeplante, er
vildtvoksende.
1 Jernveden, gl. da. Jarnwith (jernskoven),
grænseskovene på Dänischwohld.
jernvitriol, d. s. s. ferrosulfat.
Je’ro’boam, jødiske konger. 1) Je ro
bo-am 1., den første konge i Nordriget efter
rigsdelingen 931 f. Kr., opstillede
guldtyrekalve i Bethel og Dan som modvægt
mod templet i Jerusalem; 2) Jeroboam
2., konge i Nordriget (ca. 750 f. Kr.),
under hvem riget oplevede en
opgangstid. Profeterne Amos og Hoseas forudså
dog rigets undergang.
Jerome [d33’roum], Jerome Å’lapka
(1859-1927), eng. forfatter. Skrev populære
humoristiske bøger, f. eks. Three Men in
a Boat (1889, da. 1890) o. fl.
’Jerring, Sven (f. 1895), sv. journalist, fra
1925 ved radiotjänst, meget populær som
speaker og reporter (Farbror Sven).
Jerrold [’d3ærald], Douglas William
(1803-57), eng. forfatter. Direktør f.
Drury-Lane teatret, hvortil han skrev talr.
skuespil, f. eks. Black-eyed Susan (1829).
Jersey [’d33:zi], største 0 bl. Kanaløerne;
117 km2; 49 700 indb. (1946). Hovedby:
Saint Helier. Juni 1940-maj 1945 ty.
besættelse.
jersey [’jærsi] (eng. [’d33:zi]), 1)
finmaskede, elastiske, uldne, ensfarvede ei.
mønstrede tricotvarer; 2) ret åbne,
vævede stoffer af silke ei. kunstsilke (med
stærkt snoet garn, crépe-j); anv. til
kjoler m. m.
Jersey City [’d33rzi ’siti], havneby i New
Jersey, USA; 301 000 indb. (1940). J er
en del af S.tor-New York, beliggende ved
Hudson River, ved færger og den store
Holland Tunnel forbundet med
Manhattan.
jerseykvæg [’jærsi-], lille, fintbygget
kvægrace, hvis, mælk er gullig og har
meget høj fedtprocent (alm. 5,0-6,5).
Jerseyko.
j er hjemmehørende på øen Jersey i Den
Eng. Kanal, men er udbredt i de fleste
af de lande, der har betydelig
smørproduktion.
■Jersild, Olaf (f. 1867), da. dermatolog.
Overlæge ved Rudolph Berghs Hosp.
1916-1937.
Jer’si’n, Jens Dinesen (1588-1634), da.
teolog, biskop i Ribe 1629. J var en
ypperlig pædagog (lærer for Chr. 4.s
uægte sønner), som stræbte efter mere
praktiske undervisningsmetoder og ville
lade modersmålet træde mere frem. Teol.
var han luth.-ortodoks, men med
væk-kelsespræg; hans opbyggelsesbøger har
været folkelæsning til nutiden.
’Je’rslev, 1) da. landsby 9 km 0 f.
Brønderslev; 770 indb. (1945); 2) da.
stationsby (Slagelse-Kalundborg); 300
indb. (1945).
Jerstrup, hovedgård 0 f. Bogense, fra
1804 under Gyldensteen.
Bindingsværks-bygn. fra 18. årh., fredet i kl. B.
Je’rusalem, arab. EI Quds, hebr. Jerü-
22IO
shålajim, gr. Hierosölyma, 1) Palæstinas
hovedstad beliggende i Judæas højland;
164 000 indb. (1947), deraf 99 000 jøder;
det store folketal er kun begrundet i
byens rel. bet. for jøder, kristne og
muhamedanere; omegnen er tør og
tyndtbefolket. Bane til længdebanen ved
kysten og til Jaffa. Den indre by, der er
omgivet af mure, falder i 4 kvarterer:
mod NV det kristne kvarter med Den
Hellige Gravs Kirke (og hoteller); mod
SV det armenske kvarter med citadellet;
mod NØ det muhamedanske kvarter
med Betesda-højen, med dammen og
Klagemuren, og tempelhøjen med Omars
og EI Aqsa moskeerne; mod SØ det
jødiske kvarter. 0 f. J ligger Oliebjerget.
N og V f. den indre by er der moderne
beboelseskvarterer for europæere. J har
siden 1925 et jødisk univ. Historie. J
kendes allerede fra Amärnabrevene (ca.
1400 f. Kr.) under navnet Urusalim. På
SØ-højen lå den stærke Jebusiterborg,
som modstod den israel. erobring af
Kanaan; først David lykkedes det at
erobre byen, som derefter blev gjort til
rigets hovedstad og blev yderligere
befæstet. N f. den gl. Jebusiterborg udførte
Salomo sine storslåede
byggeforetagender, bl. a. et pragtfuldt palads og templet
for Jahves ark. I de flg. årh. udvidedes
byen mod V. Kong Ezekias sikrede byens
vandforsyning i tilf. af belejring ved at
lede vandet fra Mariakilden på byens 0-
Damaskusporten i Jerusalem.
side gnm. en underjordisk kanal til
Silo-amdammen inden for murene. J
ødelagdes af babyionerne 586 f. Kr., og en stor
del af befolkn. deporteredes. 520-515
genopbyggedes og genindviedes templet
af de hjemvendte judæere. Murene henlå
derimod i ruiner indtil Nehemias (444).
År 63 f. Kr. erobredes J af romerne. På
Jesu tid omspændte J et areal på ca.
70 ha. Herodes den St. ombyggede
templet. NV f. tempelpladsen lå den stærke
borg Antonia sqm en trusel mod jøderne.
I den nordvesfl. del af byen opførte
Herodes sit palads. Efter den jød. opstand
70 e. Kr. ødelagdes J af romerne, og
templet gik op i luer. Kejser Hadrian
byggede 130 e. Kr. en rom. militærkoloni,
Ælia Capitolina. Ved kristendommens
vækst i romerriget blev byen et søgt
valfartssted for pilgrimme, og det gl.
navn vandt igen overhånd. Byen blev
sæde for en biskop, senere kaldet
patriark. 637 erobredes J af kalifen Omars
hære. J befriedes af korsfarerne 1099, og
kongeriget Jerusalem oprettedes, men
1187 erobrede Saladin J tilbage. Derefter
var J i muham. besiddelse (bortset fra
1229-44), indtil englænderne under 1.
Verdenskrig erobrede Palæstina fra
tyrkerne. Til 1948 var J derpå hovedstad i
mandatet Palæstina. Under kampene i
tiden fra omkr. og efter mandatets ophør
og oprettelsen af staten Israel (1948) blev
dele af J ødelagt, særlig under den arab.
belejring af den indre by. Under
våben-stilstandsforhandlingerne ml. Israel og
de arab. lande stilledes, hovedsagelig fra
kristen side, forslag om en
internationalisering af byen under FNs overhøjhed;
2) kristent kongerige, oprettet 1099 af
deltagerne i 1. korstog; hovedstaden J
erobredes af Saladin 1187, genvandtes
1229—44 af kejser Fred. 2. Den sidste
kristne by, Acre, tabtes 1291.
Jerusalems Skomager, andet navn for
Ahasverus.
Jervis Bay [’d3a:vis, ’d33:vis ’bæi], bugt
S f. Sydney, Austr.; 72 km2 af J og omegn
hører til Austr. Capital Territory og skal
være havn forCanberra; 360 indb. (1947).
2211
Til tryk juli 1949.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
