- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2332,2333,2334

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - karmelitterklosteret i Helsingør ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kartogram

Kassandra

måde udarbejder kort. Tjenestemand v.
Geodætisk Institut, der leder
kortteg-ningsarb; kartogra’fi’, fremstilling af
landkort.

karto’gram’, grafisk fremstilling af
statistiske forhold på landkort,
kartoman’ti’ (gr.-lat. charta papir +
-manti), spådomskunst v. hj. af spillekort,
karton [-’tai)] (fr., af gr.-lat. charta papir),
I) stift, tykt papir, fremstillet ved
sammenpresning af fl. lag papirmasse ei. ved
sammenlimning af papirlag; 2)
arbejdstegning på k (1) til vægmaleri o. 1.;
3) lille æske af k (1).
kartonnage [-’na:l3] (fr.), 1) pap- og
kartonemballage; 2) lettere papbind, helt
overtrukket med papir, ei. med en smal
shirtingsryg og beklædt med papir på
siderne. - karton’ne’ret, indbundet i k.
kartotek [-’te’k] (gr. chdrté et blad, papir
+ -/e/c), (skuffemøbel ei. lign. med)
systematisk ordnet samling af kort (k-kort),
på hvilke noteres visse oplysninger. 1
vertikale k står kortene op; til bedre
orientering anbringes ofte »fanekort« ei.
»ledekort«, d. v. s. kort, der rager lidt
op over de andre, ml. de forsk, grupper
k-kort. I horisontale k (plan-k) ligger
kortene ned i flade skuffer, fastgjort
således, at en kant af hvert kort er synlig,
k anv. i stor udstrækn. på kontorer,
biblioteker osv. Som kort-katalog over et
biblioteks bogbestand kan k ordnes
systematisk som en oversigt over bøgerne
efter emnegrupper (jfr.
decimalklassedeling) ei. alfabetisk efter forf., titel og
emneord. Enkelte afsnit af bøgerne og
tidsskriftartikler kan ligeledes registreres
i k, der således bliver nøglen til bibl.s
bogbestand i videste forstand,
kartotekskortudgivelse, led i
bibliotekernes katalogiseringsteknik. I Danm.
varetager Folkebibl.-ernes Bibliografiske
Kontor k til alle de bøger, der skønnes
anvendelige i folkebibl. k betyder større
ensartethed i katalogiseringen landetover
og en stor arbejdsbesparelse,
kartouche [-’tul] (fr., fra ital. cartoccio
papirspose), ethvert udfliget,
rammeagtigt ornament. Det dyrkedes fra
renæssancen til og med rokokoen,
kar’tove (mlat. quartana 25-pundig kanon
(egl. ll, af en 100-pundig)), ældre
benævnelse på kanon af større kaliber.
’Kärttikeya [-’ke:ja], i ind. rel. d. s. s.

Skanda, krigsguden.
Kartum, urigtig stavemåde for Khartoum,
kar’tve’ler, folk tilhørende den
kartve-liske sprogæt i S-Kaukasus, bl. a.
georgiere, mingrelier, imerier.
Kårün [ko:’ru:n], 700 km 1. flod i SV-Iran,

til Iranske Bugt.
Karup, da. stationsby (Herning-Viborg);
702 indb. (1945). SV f. K stor flyveplads,
anlagt af tyskerne.
Karup Å, andet navn på Skive Å.
ka’russe (slav.) (Ca’rassius ca’rassius),
lille, over Eur. og Asien vidt udbredt
karpefisk. En mindre form i damme, en
større i søer.
Karwendelgebirge [-’vændal-],
bjergkæde i de nordl. Kalkalper på den
ty.-østr. grænse,
karvesnit, ornamentalt system af
kilesnit, som let skæres i træ, bl. a. i
almuekunsten, kendt fra de ældste tider,
karvestok, træstok benyttet til
regnskabsføring ved indskæring af mærker
(karver) i den. I Danm. endnu anv. i
18. årh.

karya’tide (egl: præstinde ved
Artemis-templet i oldtidsbyen Karyai i Lakonien),
arkit., kvindefigur, fungerende som søjle
ei. pille.

Ka’rybdis, nyere da. stavemåde for

Charybdis,
karyo- (gr. käryon nød), vedr. cellekerner,
karyoga’mi’ (karyo- + -garni),
sammensmeltningen af kønscellernes kerner ved
befrugtningen,
karyolo’gi’ (karyo- + -logi), videnskaben
om cellekernen og dens kromosomers
forhold.

karyo ’ti’n (gr. käryon en nød), d. s. s.
kromatin.

ka’ræ’ere, jød. sekt, som er stiftet af
Anan ben David (f. ca. 700), hævder, at
Bibelen og ikke Talmud er rettesnor. De

2332

afviger fra rabbahiterne (tilhængerne af
Talmud) ved strengere overholdelse af
sabbaten og i kalenderberegningen.
Ka’sai, 2000 km 1., sydl. biflod til Congo,
ka’sak, tartarisk ærmekappe. Anv. i Eur.
i 17. årh. som forløber for frakken. Nu
betegn, for en lang damebluse.
Kasakstan, anden stavemåde for Kazah-

stan, Sovj.
Kasan, anden stavemåde for Kazan, Sovj.
Kasbek, anden stavemåde for bjerget

Kazbek i Kaukasus.
Kaschau [’kaiau], ty. navn på Kosice,
Cechoslov.

ka’sche’re (fr. cacher skjule), i
kartonnageindustrien beklæde paparbejder m. papir,
kascholong, d. s. s. cacholong.
kase’i’n (lat. caseus ost) ei. kaseino’ge’n,
ostestof, et proteinstof, hørende til
fosforproteinerne. Hvidgult pulver,
uopløseligt i vand og syrer, opløseligt i baser,
k-kalk findes i pattedyrenes mælk (ca. 3 %
i komælk). k fremst, af skummetmælk ved
udfældning med løbe (løbe-k) ei. med
syre (syre-k). Foruden som
grundbestanddel ved osteproduktionen anv. k til
fremst, af lim, k-farver og kit. Med
formaldehyd giver løbe-k formstoffet galalit.
Af syre-k kan fremst, tekstilstoffet
Lani-tal, der anv. som uldsurrogat, k anv.
desuden i forsk, næringspræparater
(bouillonterninger),
kaseinfarver, farver, fremstillet med
kasein som bindemiddel; anv. som
kalk-farver.

kaseinlim, lim, fremstillet af kasein og

læsket kalk.
kaseino’ge’n (kasein + -gen 1)), d. s. s.
kasein.

kaseinuld, uldagtige spindetaver,
fremstillet af kasein af skummetmælk, første
gang i 1935 af den ital. ing. A. Feretti.
Kaseinen udfældes med syre, renses,
tørres og opløses i natronlud. Efter
»modning« og filtrering presses den
tyktflydende vædske gnm. fine huller i en dyse
(spindebruse) ud i et surt fældebad. Det
dannede tavebundt strækkes af valser,
skæres i passende længde til fibre
(stabeltaver) og hærdes med formaldehyd,
k kan ikke i kvalitet måle sig med uld,
men der arbejdes stadig på dets
forbedring.

kase’king (fr casaquin), hjemmefrakke;

lang overfrakke,
kase’mat (ital. casa hus + matto blind),
mil., et især tidl. brugt navn for skudfast,
oftest muret rum (nu af jernbeton),
ka’serne (ital. casa d’arme våbenhus),
bygning bestemt til stadig indkvartering af
soldater. Brugt i oldtiden, men især fra
17. årh.

’kasha [-Ja] (sandsynligvis af Kashmir), et
meget blødt, kipret, uldent stof, opr.
ind-registr. som vare af naturfarvet (beige)
kashmiruld, nu oftest alm. uldfloneller,
der anv. til kjoler.
Kashgar [kajgar], kin. Shu-fu [Ju fu],
oaseby i V-Sin-kiang, Kina; ca. 80 000
indb. Ø-Turkestans økon. centrum.
Kashmir (eng. [käl’mia]), off. Jammu
[d3åmu:], ind. fyrstestat i V-Himälaya og
i Käräkorum; 218 896 km2; 4 022 000
indb. (1941), mest muham. Centrum er
den skønne og frugtbare K-dal.
Tæppe-fabr. Hovedstad: Srlnagar. Fra
1947omstridt ml. Pakistan og Hindustan, da
K-s hinduiske maharaja, Hari Singh,
uanset K-s muhamedanerflertal ville stille
K under Hindustan.
kashmir [’kalmi’r] ei. cashmere, opr.
stoffer af uld fra kashmir-geden; vævet i
Indien; især anv. til sjaler og tørklæder;
nu let og smidig, kipervævet
kamgarnsvare. kjolestof af merinould.
’kashmirged, gederace fra NV-Indien.

Leverer uld til kashmirsjaler,
ka’ sider (arab. qasidah), digte med en særl.

opbygning, anv. ofte i beduindigtningen.
’Kasimir, gl. navneform for den ind.

fyrstestat Kashmir.
’Kasimir, po. Kazimierz [ka’zimjæl], 4
polske konger. Kasimir 3. den Store
(1310-70), reg. 1333-70, den sidste af
piasternes slægt, grl. 1364 univ. i
Krakow og erhvervede Mazovien og Galizien,
men afstod 1335 Sl^sk (Schlesien) til
Böhmen. - Kasimir 4. (1427-92), reg.

2333

1447-92, erobrede 1454-66 Vestpreussen
fra den ty. orden, mens Østpreussen blev
po. len.

ka’sino (ital. casino lille hus), 1)
forlystelsesetablissement, klub; 2) spillehus;
3) et fra Ital. stammende kortspil,
ka’skade (fr. af ital. cascare falde),
vandfald (især kunstigt): hvad der vælder
frem i stor mængde.
Kaskade-bjergene, se Cascade
Moun-tains.

kaskade-omformer, en elektr.
omformer, opfundet af J. L. la Cour og O. S.
Bragstad, der består af to særskilte, men
såvel mek. som elektr. direkte
sammenkoblede maskiner,
kaskarillebark [-’riljs-] (sp. cascara bark)
(cortex cascarillae), grenbark, der fås af
Croton eluteria, der hører til
vortemælk-fam. (Vestindien, S-Amer.). k har
aromatisk og bitter smag og anv. i med.
som bittermiddel samt til røgelse,
kaske’lot (portug. cachalotte storhovedet)
(Phy’seter ’catodon), indtil 20 m 1. tand-

hval m. karakteristisk firkantet hoved
p. gr. af stor spermacetpude. Vidt
udbredt i oceanernes temp. og trop. dele;
lever af blæksprutter.

ka’sket (sp. casco hovedskal), lavpuldet
hue med stiv skygge. Alm. bl. arbejdere
og unge mænd siden beg. af 19. årh.
Efter 1848 vandt k udbredelse som mil.
hovedbeklædning.

’Kaskinen, "fi. navn på Kasko.

’kaskoforsikring (sp. casco skibsskrog,
mods. cargo last), opr. søforsikr.udtryk,
omfattende skib og tilbehør mods.
lad-ningsforsikr. k anv. nu også - i tilsv.
bet. - v. automobilforsikr. og v. forsikr,
af ejendomme.

’Kasko, fi. Kaskinen, fi. by v. Bottniske
Bugt, S f. Vaasa; 1850 overv. sv.talende
indb. (1945). Grl. 1785.

Kasper, mandsnavn; en af de hellige tre
konger (Kaspar).

Ka’sperek-sagen, da. straffesag, under
hvilken nonnen Agnes Kasperek 1936
dømtes f. vold mod sagesløs person, idet
hun skulle have hældt gift i priorindens
kaffe og i et glas vin, som en af søstrene
drak, begge dele for at tilføje vedk. en
legemskrænkelse. 1943 tillod den særlige
klageret (efter tidl. at have afvist en
begæring herom), at sagen blev
genoptaget, og Agnes K. blev frifundet ved
Østre Landsrets dom 1944. Medvirkende
hertil var i høj grad prof. Sv. Lomholts
med. responsum i sagen.

’Kaspihavet ei. Kaspiske Hav, Jordens
største indsø og saltsø, mod V, N og 0
begrænset af Sovj., mod S af Iran;
438 700 km2. Overfladen ligger 26 m
under havoverfladen; største dybde er
995 m; saltholdigheden er 15°/oo- Kun
afløb til den saltmættede bugt Kara-Bugaz
på Ø-kysten. K-s største tilløb er Volga,
der leverer 70% af vandet. Trafikken er
bet., bl. a. olie fra Baku og Emba og
tømmer fra Volga.

Kasprowicz [kas’provitj], Jan
(1860-1926), po. digter, bondesøn, prof. i
litt.-hist. i Lwow, skrev hymniske digte, overs,
klass. værker.

kassa (ital.), pengekasse; også kort betegn,
for kontante penge ei. betaling; pr. k,
d. s. s. pr. kontant.

Kassa [’kjjj], ung. navn på Kosice,
Cechoslov.

’Kassala [’käsala:], jernbanestation og
vejknudepunkt i det østl. Anglo-Ægyptisk
Sudan v. Abessiniens grænse; 32000 indb.

Kas’sander (gr. ’ Kdssandros) (d. 297 f.
Kr.), makedonsk konge 316 (306)-297,
søn af Antipater, fratog 316 Polyperchon
Makedonien, lod 311 Alexander 4. og
Roxane dræbe, tog kongenavn 306.

Kas’san’der (ital. Cassandrino), borgerlig
figur i commedia dell’arte og den
casor-tiske pantomime, Kolumbines fader.

Kas’sandra ei. Alexandra, i gr. sagnhist.
datter af kong Priamos i Troja,
bortførtes af Ajas, blev Agamemnons elskerinde;
dræbtes efter A-s død af Klytaimnestra.

2334

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free