- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2692,2693,2694

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lassen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lavtryk

Leconte de Lisle

D. H. Lawrence. T. E. Lawrence.

reglementet alle driftsspændinger på
under 250 voit til jord.
lavtryk, meteor., et område, hvor
lufttrykket er lavere end omgivelsernes.
Under passagen af et 1 forandrer vejret
sig ofte stærkt; det er derfor en vigtig
del af meteorologien at klarlægge
udvikl. og bevægelsen af et 1.
lavtryksmaskine, dampmaskine m.
kondensation.

lavværge (egl. lovværge), af øvrigheden
beskikket rådgiver for personer, hvis
uerfarenhed ei. legemlige ei. sjælelige
tilstand gør det påkrævet; 1-s samtykke
er en forudsætn. for gyldigheden af
vedk.s retshandler og især formueretl.
forpligtelser. De nævnte personer må
selv anmode om at blive sat under 1-mål.
Laxå [’lafsau], fl. isl. elve, bl. a. Myvatns
afløb. Vandkraftstation, der forsyner
Akureyri og Hüsavik med elektricitet.
’Laxdæla saga [-dø-] (oldisl: sagaen om
laksdølerne), islændingesaga med
romanagtig handling, skrevet omkr. midten af
13. årh. Hovedmotivet er det elskende
par Kjartan og Gudruns tragiske
kær-lighedshist.; de adskilles ved et bedrag
og indgår begge ægteskab. Af jalousi
ægger Gudrun sin mand til at dræbe Kj-,
selv dør hun angrende som kristen
eneboerske.

Laxness [’lafsne:s], Halldor (f. 1902), isl.
forf. Har som repr. f. den symbolske
sociale realisme vundet internat, ry med
sine romancykler, der giver et
sarka-stisk-poetisk billede af samtiden: pü
vinviöur hreini - Fugl inn i fjörunni (1931
-32, da. Salka Valka, 1934), Ljös
heim-sins - Höll sumarlandsins - Hus skdldsins
-Fegurb himinsins (1937-40, da. Verdens
Lys - Sommerlandets Slot - Himlens
Skønhed, 1937-41). Med den hist.
romantrilogi tslandsklukkan - Hid Ijösa man
-Eldur i Kaupinhafn (1943-46, da.
Islands Klokke - Den Lyse Mø - Kbh.
Brænder, 1946-48) har L vundet en ny
kunstnerisk sejr ved sin sikre metode og
kongenialitet med ældre isl. litt. (Portr.).
Layamon [’læiaman] (12. årh.), eng.
forfatter. Skrev digtet The Brut, der lader
briterne nedstamme fra trojaneren Brutus.
Layard [’læad], Austen Henry (1817-94),
eng. arkæolog: begyndte udgravninger i
oldtidens Assyrien samtidigt med P. E.
Botta. I Kelach og Ninive fandt han
paladser med vægrelieffer, dyrekolosser,
beskrevne monumenter og dele af det
kgl. bibliotek, nu i Brit. Museum,
lay-out [tæi’aut] (eng: udkast), plan til
arrangement, særlig af en annonces
typografiske opsætning.
Layton [’læitn], Sir Walter Thomas (f.
1884), brit. økonom og politiker. 1940-43
høje stillinger inden for forsynings- og
produktionsmin. Dir. f. FNs økon. og
finansielle sektion. Form. f. News
Chro-nicle Ltd., dir. f. Reuter,
laza’ret [-s-], felthospital,
lazaretskib, d. s. s. hospitalsskib.
Lazarillo de ’Tormes [la/>a’riljD], titel
på sp. gavtyveroman, udg. 1554 i Burgos.
laza’rister [-s-], fr. præstelig
kongrega-tion for Indre og Ydre Mission, stiftet
1632.

laza’ro’n [-sa-] (ital. af Lazarus),
gadedagdriver i ital. byer; lurvet individ.
’Lazarus [-sa-], 1) broder til Martha og
Maria, af Jesus opvakt fra de døde; 2)
en fattig i en af Jesu lignelser. Luk. 16,20.
Lazarus [’Ia:ts-], Moritz (1824-1903), ty.

filosof. Indfarte i Ober den Begriff’ und
die Möglichkeit einer Völkerpsycholngie
(1856-57) begrebet folkepsykologi.

2692

Halldor Laxness. David Lean.

Lazio [’latsio] (Lat. ’latium), mellemital.
landsdel bl. a. omfattende
Sabinerbjergene, Albanerbjergene, De Pontinske
Marker og Den Romerske Campagne og
bakkelandet N herfor. 17 180 km8;
3 159 000 indb. (1947).

lazulit [lasu’lit] (pers. Läzhuward
himmelblå), 2 4lPOt, (FeMg) (OH)t, azurblåt
mineral, der forekommer på mineralgange.

lazzi [’kit:si] (flertal af ital. lazzo
farce-løjer), det lavkomiske element i den gl.
ital. maskekomedie.

Ib., fork. f. lat. libra (pund), eng. pound.

L. C., eng. fork. f. Lord Chancellor,
lordkansler.

1. c., fork. f. lat. ’loco ci’tato, på anførte
sted.

L C telegrammer (fork. f. fr. Langage
Claire, klart sprog), telegr. i klart sprog
til halv takst til lande uden for Eur.
Befordres efter de alm. telegr.

le, håndredskab til mejning af sæd og
slåning af græs m. v. 1 består af et
70-90 cm 1., 5-6 cm br. knivblad, der er
anbragt på et skaft med to håndtag. I
ældre tid blev alt græs og korn mejet
med 1, nu anv. den kun i ringe
udstrækning.

Lea, Labans ældste datter, g. m. Jakob,
moder til Ruben, Simeon, Levi, Juda,
Issakar og Zebuion.

lea [li:], eng. garnnummereringssystem.

Leacock [’li:k«k], Stephen (1869-1944),
canadisk humorist; prof. i nat.økonomi
1901-36. Literary Lapses (1910), Nonsense
No vel s (1911). Overs. t. da.

leading case [’ti:dirj ’kæis] (eng: ledende
retstilfælde), dom, som fastslår et nyt
retsprincip. Udtrykket er hentet fra
eng.-amer. ret, hvor dommene spiller en særlig
rolle for retsudvikl., idet dommerne som
hovedregel ikke kan sætte sig ud over
ældre retsafgørelser.

league [li:g], eng. længdemål (mil) =
3 miles.

Leahy [’læ:i, ’læhi], William D. (f. 1875),
USA-admiral. 1931 chef f. samtl. amer.
jagerstyrker, 1936 admiral og chef f. de
amer. slagskibsstyrker; 1939-40 guvernør
på Puerto Rico; 1940-42 ambassadør i
Frankrig, 1942 stabschef hos den
høist-kommanderende (præsiden ten) o ver samtl.
amer. hær- og flådestyrker.

Leamington [’læmirçtan], kur- og badeby
i Midtengl. SØ f. Birmingham. 36 000
indb. (1948). Svovl- og jernhold. kilder.

Lean [li:n], David (f. 1908), eng.
filminstruktør. Deb. 1935, har i 1940erne
skabt sig et navn som en kultiveret og
følsom instruktør. Bedste film: »Havet er
vor Skæbne« (1942) (med Noel Coward),
»De Lykkelige År« (1942), »Det Korte
Møde« (1945), »Store Forventninger« og
»Oliver Twist« (1947-48). (Portræt).

Le’ander, Zarah (Stina) (f. 1907), sv.
filmskuespillerinde. Deb. 1929 hos Ernst
Rolf, senere primadonna hos Karl
Gerhard, 1937-43 filmstjerne v. Ufa i Berlin.

Lear [’lis], ældre Leir, sagnkonge, helten
i Shakespeares tragedie »King L« (1608).

Lebel [la’bæl], Nicolas (1835-91), fr.
ingeniør; kendt som konstruktør af det i
Frankrig i 1886 indførte L-gevær.

’Lebensraum (ty: livsrum), geopolitisk
og nationalsoc. begreb: det område, en
magt behøver for at udvikle sig frit.

Le’bistes (gr. lébés skål), d. s. s.
millionfisk.

Leblanc-metoden [la’blö-] (efter den fr.
læge og kemiker Nicolas Leblanc
(1742-1806)). Vigtig, især tidl. anv. metode til
sodafabrikation ud fra natriumklorid
(kogsalt). Afløst af Solway-metoden.

2693

Le Bon [la ’b5], Gustave (1842-1931), fr.
psykolog. Især kendt for massepsyk.
Skr. Psychologie des foules
(massepsykologi) (1895), La Vie des Vérités
(sandhedernes liv) (1914) m. fl.

Le Bourget [l3bur’3æ], nordøstl. forstad
til Paris, med lufthavn for Paris,
udgangspunkt og krydsningsstation for talr. eur.
ruter.

Lebrun [la’brö], Albert (f. 1871),
Frankrigs præsident 1932-40 (formelt til 1944).
Opgav juni 1940 at flygte fra Fr. og
fortsætte kampen, lod Pétain tage ledelsen
og ophørte at fungere. I tv. fangenskab
1943-44. (Portræt sp. 2696).

Lebrun [b’brö], Charles (1619-90), fr.
maler; knyttet til Ludvig 14.s hof som
førstemaler. Har malet loftsmalerier i
Louvre og Versailles. Efter L-s tegninger
er udført fl. serier gobeliner, bl. a.
Alexander-suiten (to stk. af denne på
Fredensborg). Prægede tidens kunstliv og anses
for skaberen af den pompøse ital.
prægede barokstil.

Lebrun, Elisabeth Louise, se
Vigée-Lebrun, E. L.

Lecce [’let:Je], ital. by i Apulien SØ f.
Brindisi; 49 000 indb. (1936). Velhavende
handelsby.

Lech [læx], 285 km 1. biflod til Donau,
udspringer i Alperne. Ved L slog Gustav
Adolf 1632 Tilly, der såredes dødeligt.

Le Chåtelier [lsja’tlje], Henry
(1850-1936), fr. kemiker og ingeniør. Har
udført grundlægg. arb. over cementens og
gibsens hærdning (L-s kogeprøve er
en del af den foreskrevne
cementprøvning, den kontrollerer cements
formbestandighed) og inden for metallurgien
over stålets mikrostruktur og hærdning.
L-s princip fremsat 1888, der særlig
har gjort hans navn bekendt, udsiger:
Forstyrres en bevægelig ligevægtstilstand
ved indgreb udefra, vil der indtræde en
proces, der forløber i en sådan retning,
at indgrebet modvirkes. Den muliggør
forudsigelse af den virkning, en given
ændring af tryk, temp. ei. koncentration vil
have på en kem. ligevægtsblanding.
(Portræt sp. 2696).

lechertråde [’læxar-] (efter den østr.
fysiker Ernst Lecher) (1856-1926), to
parallele kobbertråde, der benyttes ved
måling af korte radiobølger.

Lechfeld [’læxfælt], del af Den
Schwa-bisk-Bayerske Højslette, nær Augsburg.
Hist. kendt fra kejser Otto l.s sejr over
ungarerne 955.

■Lechon [-tonj], Jan (f. 1899), po. lyriker
og essayist, medl. af den modernist,
gruppe omkr. tidsskriftet »Skamander«.

Lechtaler Alper [’læxta:l3r], parti i
nordl. kalkalper ml. Inn og Lech, Østr.
Højeste punkt: Par’seier Spitze.

leci’ti’n [-s-] (gr. lékithos æggeblomme)
ester af glycerin og to ækvivalenter fede
syrer og eet ækvivalent fosforsyre, som
desuden har dannet ester med et ækv.
kolin. Forsk. 1 kendes. 1 hører til de såk.
fosfatider, som har fysiol. bet. 1 findes
udbredt i forsk, dyre-og planteorganer,
f. eks. hjernesubstans, æg, blod, gær,
korn. 1 udvindes tekn. især af
æggeblommer og sojaolie og benyttes bl. a. i
margarine som emulgeringsmiddel og til
forbedring af stegeevnen.

Le Clerc [U’klæ:r], Louis Auguste (1688/
89-1771), fr. billedhugger. Virkede fra
1735 i Danm. ved det ny Christiansborg.
Här desuden udført Drengen med Svanen
i Rosenborg Have (nu erstattet af Freunds
fig.).

Leclerc [l3’klæ:r], Philippe (1902-47),
fr. general. Efter eventyrlig flugt 1940
tilsluttet de Gaulle; fik kommando 1
Cameroun, deltog i Abessinienkrigen
1941, trængte 1942 gnm. Sahara frem til
Tripolis, hvor L jan. 1943 stødte til 8.
armé. Deltog i invasionen i Normandiet
1944, trængte gnm. Lorraine og tog
Strasbourg nov. 1944. 1945 til Indokina. Dræbt
ved flyveulykke v. Oran. (Portr. sp. 2697).

Leconte de Lisle [la’k5:t da’lil],
Charles-Marie (1818-94), fr. digter, fører for
for »parnassismen«. Tilstræbte en
upersonlig poesi hvilende på studier og med
respekt for det håndværksmæssige
arbejde med formen. Hans egne vers er

2694

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free