Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Le Corbusier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Légion d’honneur
Leica
Legetøj. Kay Bojesens togserie.
rom. hær (3200-6000 mand), delt i 10
kohorter å 3 manipier å 2 centurier.
Légion d’honneur [le’3jä do’nör], det
fr. navn på Æreslegionen,
légion étrangére [le’3j5n eträ’3æ:r] (fr.),
det off. navn på den fr. fremmedlegion.
Legion of Merit [’li:d33n av ’mærit] (eng:
fortjenst-legionen),
USA-orden; gives
til udlændinge og
for krigsfortj.
Stiftet 1942. 4 klasser,
legio’næ’r (lat.
le-gionarius), soldat i
en legion,
’legislati’v (lat.
le-gis latio lovforslag),
vedr. lovgivningen,
legisla’tu’r (fr., fra
lat.), lovgivning; den lovgivende
myndighed.
le’gisme (lat. lex lov), holden sig til loven(s
bogstav). - le’gist, den, der er kyndig i
den romerske ret; mods. kanonist.
legi’ti’m (lat. legitimus, af lex lov), lovlig,
retsgyldig, ægtefødt, legiti1 me’re, gøre
lovlig, tildele ægtebarns rettigheder;
godtgøre et forholds rigtighed,
legitimation (fr." af mlat. legitimare gøre
legitim), en persons adgang til at optræde
på en andens vegne med forbindende
virkning for denne,
legitimationskort, identitetskort
udstedt af folkeregistrene efter ty. krav
under besættelsen; 1 indførtes 6. 7. 1941
for Jylland undt. østl. Jyll. fra grænsen
til Vejle Fjord, 25. 5. 1943 også for
Bornholm, 29. 5. 1944 for hele Danm.;
skulle altid medføres af alle da.
statsborgere over 15 år. Udlændinge skulle
altid medføre pas.
legitimationspapir, 1) bevis for, at en
person har en vis legitimation, f. eks.
garderobemærker, garantibeviser for
indskrevet rejsegods; 2) bevis for en
persons identitet,
legiti’mister (lat. legitimus lovlig),
tilhængere af fyrstemagt, der grundes ikke
på folkesuverænitet, men på legitime
rettigheder: arveret, traktatmæssig
anerkendelse. I Fr. parti, der efter 1830
ønskede Bourbonerne tilbage,
legit^mi’te’t (lat. legitimus lovlig),
lovlighed.
legitimitetsprincip, grundsætningen om,
at kun sådanne tilstande og ordninger,
der kan karakteriseres som lovlige, bør
anerkendes. Princippet spillede en bet.
rolle på Wienerkongressen 1814-15 og
førte til, at man i vidt omfang
genindførte staternes grænser fra tiden før
Napoleonskrigene uden hensyn til de
opståede nationale bevægelser.
Legnano [le’nja-], ital. by 25 km NV f.
Milano; 32000 indb. (1936). Bomulds-og
maskinindustri. Her led Frederik
Barba-rossa nederlag mod de lombard. byer 1176.
Legnica [ljæ’gnjitsa], ty. 1Liegnitz, by i
Slqsk (Schlesien), Polen, VNV f.
Wroc-law (Breslau); 24 000 indb. (1946).
Jernbanecentrum med handel og industri.
Po. 1945. 1241 sejrede mongolerhær ved
L over schlesiske styrker, men opgav
yderligere fremstød.
27OI
legno, se col 1.
légoa [’lægwä], ældre portug. mil = 3
milhas = 6196,96 m.
Le Goffic [laga’fik], Charles (1863-1932)
fr. digter og kritiker; digte og romaner
med emner fra Bretagne.
Legros [la’gro], Pierre (1666-1719), fr.
billedhugger, elev af faderen Pierre L d.
ældre; tilsluttede sig i Rom højbarokken
og udførte fl. arbejder til rom. kirker,
legua [’lægwa], ældre sp. mil = 5572,7 m.
legu’a’ner (caraibisk iguana), fællesbetegn.
for de 2 øglefam. agamer og iguaner.
légumes [le’gym] (fr.), grønsager,
legu’mi’n, æggehvidestof, der findes i
frøene hos bælgplanter.
Leh (eng. [læi]), hovedby i Ladäkh, 0-
Kashmir, på vejen til Tibet.
Lehår [’læha:r], Franz (1870-1948),
ung.-østr. operettekomp. Deb. 1896 med
operaen Kukuska. 1905 vandt han
verdensberømmelse med operetten Den Glade
Enke (Kbh. 1906). Senere fulgte Greven af
Luxemburg (1909, Kbh. 1910) og
Zi-geunerblod (1910, Kbh. s. å.). Med
Paga-nini (1925) forlod han den gængse
operettetone og skrev »store operetter«,
der krævede operatenorer, og som hver
har sin schlager, der binder det hele
ledemotivisk sammen. Således Du bist
mein ganzes Herz i Land des Lächelns og
O, Mädchen, mein Mädchen i Friederike
(1928), der handler om Goethes
ungdoms-eventyr i Sesenheim. (Portræt sp. 2698).
Le Havre [U’a:vr], fr. havneby ved
Seine-mundingen; 107 000 indb. (1946; 1936:
164 000). Vigtig havneby, udhavn for
Paris. Grl. i 16. årh. Aug.-sept. 1944
svære ødelægg. v. allierede flyveangreb,
kapitulerede 12. 8. 1944.
Lehman [’li:m3n), Herbert (f. 1878), amer.
politiker og finansmand. 1932-42
guvernør for staten New York. Ledede
1942-43 USA.s hjælp til udlandet.
1943-jan. 1946 generaldirektør for UNRRA;
afløst af LaGuardia.
’Le hman n, Alfred (1858-1921), da.
eksperimentalpsykolog. Grl. 1886
psykologisk laboratorium ved Kbh.s Univ., prof.
smst. 1910. Hovedværk: Hovedlovene for
det Mennesk. Følelsesliv (1892), Overtro og
Trolddom (1896), De Sjælelige Tilstandes
Legemlige Ytringer (1898), Grundzüge der
Psychophysiologie (1912) og Størst Udbytte
af Legemligt og Åndeligt Arbejde (1919).
’Le’hman’n, Edvard (1862-1930), da.
religionshistoriker. 1900 docent ved Kbh.s
Univ., 1910 prof. i Berlin, 1913-27 i
Lund. Speciale: parsismen.
’Le’hman’n, Inge (f. 1888), da. geofysiker.
Statsgeodæt og chef for seismisk afd. v.
Geod. Institut fra 1928. Har skrevet
fl. bet. afh. om seismol. emner.
’Le’hman’n, Johannes (f. 1896), da.
forfatter. Østrigsk dr. phil. Omfattende
industrihist. forf.skab og forsk. litt.
virksomhed i det nord. samarbejdes
interesse, bl. a. Mænd i Norden (1938).
Lehmann [’læiman], John (1907), eng.
digter og essayist. Grl. og red. af tidsskr.
New Writing og Penguin New Writing
(1940 fif). Digte: A Garden Revisited
(1931) o. a.
’Le’hman’n, Karl (f. 1897), da. kirurg.
2702
Souschef v. Da. Røde Kors’ ambulance i
Fini. 1939-40. Overkirurg v. St. Lukas
Stiftelse 1942.
Lehmann [’le:-], Lotte (f. 1885), ty.
operasangerinde (lyrisk og dram. sopran). Deb.
1910 i Hamburg, 1938 amer. statsborger.
’Le’hman’n, Orla (1810-70), da.
politiker. Søn af ty. embedsmand i
kom-mercekollegiet Martin L. Jurist, liberal,
bidrog 1839 til at oprette »Fædrelandet«
som dagblad. I 1840erne den mest
fremtrædende lib. agitator, blændede ved
sine taleevner, opfordrede bondestanden
til at slutte sig til borgernes ønske om
fri forfatning (Falstertale 1841, førte t.
fængselsstraf 1842); rejste 1842 kravet
om Danm. til Ejderen; ivrig skandinav
(tale i Ridehuset 1845). Ledende taler
i Casino 20. 3. 1848, affattede
henvendelsen til Fred. 7. fra borgerrepræs. Min.
u. p. marts-nov. 1848, bidrog til
udformning af Monrads grundlovsudkast.
Amtm. (Vejle) dec. 1848-1861, skarpt
ejderdansk, trådte tilbage for Hall i alm.
debat, leder for Nat.-lib. i Landstinget
efter 1853. Indenrigsmin. 1861-63, søgte
at drive Hall til Ejderpolitik, arb. f.
skandinav, union. Efter afgang dec.
1863 og nederlaget 1864 modarbejdede
L bondevennerne; hårdt skuffet, da
revanchehåb brast ved Frankrigs
nederlag 1870. (Portræt sp. 2699).
Lehmann [’fæiman], Rosamond (f. 1903),
eng. forfatterinde. Giver i sine romaner
fint poet. og psyk. kvindeportrætter, f.
eks. i debutbogen Dusty Answer (1927,
da. Svævende Svar 1943).
Lehmbruck [’le:m-], Wilhelm
(1881-1919), ty. billedhugger. Tilstræbte i sine
arb. at legemliggøre sjælelige tilstande;
særlig påfaldende v. hans
ekspressionistiske fig. er deres langstrakthed.
Kvindelig Torso (1910 og 14), Siddende Yngling
(1916-18), Mor og Barn (1917).
Lehnskov, hovedgård SV f. Svendborg,
nævnt fra 1412, fra 1727 under
Hvidkilde, 1781 del af baroniet Lehn, ved hvis
afløsning 1925 L bortsolgtes.
Lehtonen [’læftonæn], Aleksi (f. 1891),
fi. teolog, docent, pastoralteologisk forf.
1934 biskop i Tampere, 1945 ærkebiskop
i Turku.
Lehtonen [’læftonæn], Joel (1881-1934),
fi. forfatter. Fortrolighed med vesteur.
kulturliv er forudsætningen for L-s rigt
facetterede, intellektuelle forf.skab.
Hovedværk: smuglerromanen Ödemarkens
barn 1-2 (1919-20, sv. 1935).
lei [Ie:(i)J, flertal af leu, rum. mønt.
Leibl [’laibal], Wilhelm (1844-1900), ty.
maler. Lærte i München Courbet at kende
og fulgte med denne til Paris 1869.
Har malet fint gennemarbejdede og
sikkert tegnede folkelivsbilleder af ty.
og tirolske bønder. Portrætter.
’Leibniz [-nits], Gottfried Wilhelm
(1646-1716), ty. filosof. Grl. i talr. fragmenter
logistikken og udviklede i Systéme
nou-veaudela nature (1695), Théodicee (1710),
La Monadologie (1714) og Nouveaux
Essais sur VEntendement humain (udg.
1765) en idealistisk metafysik, if. hvilken
verden er dannet af åndelige
enhedsvæsener (monader), hvis væsen er kraft og
som forekommer med alle mulige grader
af bevidsthed fra de materielle legemers
rent øjeblikkelige fornemmelser til Guds
altomfattende bevidsthed. Lagde stor
vægt på de kontinuerlige overgange, bl. a.
fra ubevidste til bevidste tilstande.
Opstillede teorien om den præstabilerede
harmoni og søgte at vise, at denne verden
er den bedst mulige (mod hvilken
opfattelse Voltaire polemiserede i Candide).
(Portræt sp. 2699).
’Leica (efter firmanavnet Leitz + camera),
fot. småbilledkamera. L anv. kinofilm.
2703
Legion of Merit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
