- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2770,2771,2772

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Llullaillaco ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Llullaillaco

loddetin

David Lloyd George. John Locke.

medlemmernes forsikringsvirksomhed,
spec. søforsikr.; til bedømmelse af
risikoen herved har L indført det kendte
klassifikationssystem for skibe: Lloyd’s
Register of Shipping og de hertil
knyttede: Lloyd’s Lists og Lloyd’s
ShippingGazette (skibs- og
positionsliste).

Llullaillaco [jujai’jako], 6620 m. h.
vulkan i Hovedcordilleren i N-Chile,
lm, fork. for lumen.

In, fork. af og betegn, for naturlig
logaritme (andre betegn. /., log).
LO, fork. for Landsorganisationen i Sv. og
for Arbeidernes faglige /andsorganisasjon
(i No.).

lo, en bred køregang på langs ei. (og) på

tværs gnm. en ladebygning,
’loa (sp., vistnok af loar lovprise), lille
teaterstykke på vers, som i 16.-17. årh.
plejede at indlede de sp.
skuespilforestillinger.

Loanda, Säo Paulo de [sreü ’paulu ds
■lwÆndå], hovedstad og havn i Angola;
62 000 indb. (1940). Grl. 1576.
Lobatjevskij [läba’tjæfskij], Nikolaj
Iva-novitj (1793-1856), russ. matematiker, en
af grundlæggerne af den ikke-euklidiske
geometri.

lobbe (eng. lob), i tennis sende bolden med

et blødt slag over modspilleren!
lobby [’låbi] (eng.), forværelse, foyer
(således i Underhuset); heraf (amer.)
’lobby ism [’labiizm], korridorpolitik
(privatpersoners indflydelse på
kongresmedlemmerne).

’Lobedanz [-dan’s], Max (f. 1888), da.
biblioteksmand og forfatter. Siden 1925
leder af Landbohøjskolens bibl.
lobekto’mi’ (lobus + -ektomi), operativ
fjernelse af en lungelap (lobus) p. gr. af
destruktion og sammenfald (efter
lungebetændelse) ei. svulster. Også betegn, for
hjerneoperation, hvorved en del af
pandelappen fjernes,
lo’be’lie (Lo’belia), (efter flamsk
botaniker M. de Lobel (d. 1616)), slægt afl-fam.,
især urter, blomster med 2-delt
under-og 3-delt overlæbe (tilsyneladende
omvendt). Mange er prydplanter. En art
findes hist og her i Jyllands klit- og
hedesøer.

’lobelinier (af lobus), hos ammonitterne
betegn, for de siksakformede ei. krusede
linier, hvormed kammerskillevæggene
støder op til ydervæggen af skallen,
’lobhudle (ty., af loben rose + hudeln

kludre med), skamrose,
loblollypine [’lablalipain], amer. navn for
Pinus tceda, en let, bredringet amer.
nåletræsort.
loboto’mi’ (lobus + -tomi), operation,
hvorved visse baner i hjernen stumpt
gennemskæres, anv. over for visse
sindssygdomme,
’lobus (nylat., af gr. lobös ørelap, leverlap),
lap; anat., en større afdeling af et organ,
f. eks. lunge ei. hjerne; ’lobulus, lille lap.
lo’bæ’r (af lobus), af form som en lap;

lobu’læ’r, som en lille lap.
Lo’carno, by i kanton Ticino, Schw., på
N-siden af Lago Maggiore; 6800 indb.
(1941). Søgt turiststed p. gr. af sin skønne
beliggenhed og milde klima.
Locarno-aftalerne, traktatsystem,
afsluttet på konference i Locarnookt. 1925.
Tyskl., Belg. og Frankr. forpligtede sig
til at respektere Versaillesfredens ordn.
ved Rhinen (herunder Rhinlandets
demilitarisering), hvilket Engl. og Ital.
yderligere garanterede. L var et led i den
fr.-ty. afspænding, Stresemann og Briand
arbejdede på, sås siden som et gunstigt

resultat af forsonings- og fredspolitikken.
Brudt af Hitler 7. 3. 1936, da. ty. tropper
besatte Rhinlandet under abessinske
krig, hvor et aktivt samarb. ml.
Engl.-Frankr.-Ital. var udelukket.

loch [lå ] (gælisk), sø, fjord.

Locher [’bkar], Axel (1879-1941), da.
billedhugger; søn af Carl L; medl. af
»Den Frie Udst.« 1906-22; talr.
statuetter samt figurerne på Chr.borg Slots tårn.

Locher, Carl (1851-1915), da. maler og
raderer; elev af Bonnat; enkelte hist.
motiver; ellers udelukkende marinemaler.

Locher, Jens (f. 1889), da. forfatter og
journalist. 1937-40 red. af »B.T.«, fra
1940 ved »Berl. Tid.«. Succesrig
dramatiker, af hvis lystspil kan nævnes Den
Sørgmuntre Barber (1924), De Gamles
Oprør (1930), Over Alt På Jorden (1931).
Hørespil-serien Familien Hansen (beg.
1929) nyder stor popularitet.

Loch Leven [låt ’li:vn], skotsk sø N f.
Firth of Forth.

Loch Lomond [låf ’loumand], Skotl.s
s-tørste sø (71 km2), beligg. i skøn egn N f.
Clydes munding.

Lochner [’b’nar], Stephan (d. 1451), ty.
maler. Virksom i Köln, hvor han til dom-

Stephan Lochner: Madonnabillede.

kirken malede sit hovedværk: altertavle
med midterstykket De Hellige Tre
Kongers Tilbedelse. Madonnabilleder.

Loch Ness [låf ’næs], langsø i
Glenmore-dalen, N-Skotl. If. folketroen tilholdssted
for en søslange.

loci com’munes [lo:ki] (lat: almindelige
steder), 1) indlysende tanker, især i
dogmatikken; 2) titel på værk af Melanchthon.

loci theo’logici [’lo:ki- -ki] (lat. loci
steder, punkter), teol. hovedpunkter;
titlen på Melanchthons troslære fra 1521
og anv. i de flg. to årh. om fremstillinger
af dogmatikken.

Locke [låk], John (1632-1704), eng. filosof.
Grl. den eng. empirisme. 1 hovedværket
An Essay concerning Human
Under-standing (1690) hævdede L, at der ikke
gives medfødte ideer, men at alt
bevidsthedsindhold stammer fra ydre ei. indre
erfaring (sensation ei. reflexion). Kun de
primære sansekvaliteter er egenskaber
ved tingene, medens de sekundære er
subjektive. Om der eksisterer substanser og
kræfter er dunkelt, og al
virkelighedserkendelse er blot sandsynlig med
undtagelse af den intuitive erkendelse af vor
egen eksistens og den demonstrative
erkendelse af Guds eksistens. - I Two
Treatises on Government (1689) kritiserer
han enevoldsprincippetog i Some Thoughts
on Education (1693) foregriber han
oplysningstidens pædagogiske ideer. L var
forkæmper for rel. tolerance og udøvede
en mægtig indflydelse i Engl. og Frankr.
(Portræt).

Locke [låk], William John (1863-1930),
eng. forfatter. Skrev charmerende
fr.-på-virkede underholdningsromaner, hvoraf
fl. er overs, til da., f. eks. The Beloved
Vagabond (1906, da. Den Elskelige
Landstryger 1916).

Lockhart [’låkat], John Gibson
(1794-1854), eng. forfatter og redaktør. W.
Scotts svigersøn. Hovedværk: Life of Sir
Walter Scott 1-7 (1837-38).
Lockhart [’låkatl, Robert Hamilton Bruce
(f. 1887), eng. diplomat og journalist.’Har
skildret sine oplevelser i Rusl. under
Verdenskrigen og Revolutionen som eng.
generalkonsul og dipl. repræsentant i
Memoirs of a British Agent (1932, da.
Åbenhjertige Erindringer 1933).
Lockheed Aircraft Corporation
[’lak-hi:d ’ærkräft kårpa’ræ:Jan], amer.
flyvemaskinefabrik, der har konstr. mange
fremragende mil. og civile typer, bl. a.
passagermaskinen »Constellation«.
lockout [bkbut] (eng., egl: låse ude),
arbejdsgiveres udelukkelse af arbejdere
fra deres arbejde som led i faglig kamp,
hvorved arbejderne unddrages deres løn.
1 er ofte anv. som modvåben over for
strejker fra andre arbejdergrupper, men
også mod arbejdernes
organisationsbe-stræbelser ei. mod lønkrav. 1 alm. skal
en lovlig 1 (ligesom strejker) være varslet.
Lockoutede arbejdere må ikke antages
af andre organis. arbejdsgivere. 1 af større
omfang har især fundet sted fra omkr.
1900, i Danm. er særlig storlockouterne
1899 og 1936 bekendt,
’loco (lat. locus sted), på stedet, i stedet
for; i mus. betegn, for, at noderne skal
spilles i den tonehøjde, i hvilken de står
skrevet (ikke en oktav højere). 1 ei’ta to,
på det anførte sted; 1 si’gilli, i seglets
sted.

’locohandel (lat. locus sted), d. s. s.

pladshandel,
’locus ’regit ’actum (lat: stedet er
afgørende for handlingen), princip i
internat. privatret der udsiger at gyldigheden
af en retslig handling skal bedømmes efter
lovgivningen på det sted, hvor den
foretages.

lod, jur., andel, portion,
lod (mnty. lot bly, kugle, vægt), 1) søv.,
blylod på line, hvormed havdybden
måles; 2) gl. da., no. og sv. handelsvægt
= V32 pund; da. = 15,625 g; da.
sølvvægt "= 14,706 g.
lod, metal, hvormed der loddes (snellod,
slaglod).

lodafvigelse, betegn, for den lille vinkel
ml. lodlinien (tyngdekraftens retning) og
normalen til den internat, ellipsoide. 1
fremkommer ved astron.-geod.
udjævning af geod. net under
gradmålings-arbejde, men kan kun bestemmes
relativt i forh. til andre steders 1, idet 1
afhænger af valg og placering af den
internat, ellipsoide,
lodbøsse (gl. da. lod kugle, af mnty. lot
bly), de første luntebøsser fra 13.-14.
årh., kun få ekspl. bevaret, heraf et på
Tøjhusmuseet i Kbh.: Vedelspang 1.
lodde, søi’., måle havdybden v. hj. af lod,

stage ei. dybdemåler,
lodde (no: låddenhed)(Mal’lotus vil’lotus),
lille, arktisk laksefisk, hannen m.
forlængede skæl langs siden. Optræder i
store stimer, bl. a. ved Grønl.s kyst.
loddebolt, loddekolbe, redskab m. et
hoved af kobber, hvormed varmen v.
lodning tilføres loddestedet.
loddelampe, blæselampe, der anv. ved
lodning.

loddemaskine, søv., mek. apparat til

dybdemåling,
loddemetal, legeringer til lodning;
inddeles i snellod (letsmelteligt), hvortil
fortrinsvis anv. loddetin og slaglod
(tungt-smelteligt), hvortil anv. forsk, legeringer
af kobber og zink. Sølv- og guldslaglod
indeh. udover de ædle metaller kobber,
zink, tin, kadmium m. fl.
loddemiddel, middel til opløsning af
metalilter v. lodning, f. eks. boraks,
harpiks ei. zinkklorid (loddevand),
loddetin, tinlegeringer som benyttes til
sammenlodning af to metalstykker. 1
består i alm. af tin og bly i forsk, forhold
efter formålet: tinindholdet bør til
flammelodning være 25%, til grove
blikkenslagerarbejder 30%, til finere lodning
i elektro- og radioindustrien 60% og til
lodninger, der kommer i berøring med
næringsmidler ved alm. temp., 90% tin;
fortinning i kobberkogekar må ikke inde-

2770

2771

2772

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free