Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mave-tarmbetændelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mediceiske Venus
megohm
»Natten«, »Morgen« og »Aften« og
statuerne af hertugerne. Desuden findes
en Madonna af Michelangelo, de to
helgener : »Damianus« af Raffaello de
Mon-telupo og »Kosmas« af Fra Giovanni da
Mon torsoli. Under disse fig. hviler siden
1895 Giuliano de’ Medicid. ældre (d. 1478).
mediceiske Venus [-’sæ’-], antik
marmorstatue, kom 1584 i slægten Medici’s
eje, nu i Uffizierne. Rom. variant af
Praxiteles’ Knidia.
Medici, de’ [’mæditji], florentinsk slægt,
herskede 1434-1737 i Firenze, fra 1532
som hertuger, fra 1569 som storhertuger.
- Paverne Leo 10. og Clemens 7. og de fr.
dronninger Katarina (g. m. Henrik 2.)
og Marie (g. m. Henrik 4.) tilhørte
slæg-gen M. - ’Cosimo M (1389-1464),
florentinsk bankmand; fra 1434 hersker i
Firenze, som han gjorde til d. tidl.
Renæssances kulturcentrum; byggede
Palazzo Medici. - Lo’renzo il Ma’gnifico
[-’njifiko] (1449-92), sønnesøn af Cosimo,
hersker fra 1469; skaffede Firenze en
mæglerrolle i Ital., støttede videnskab og
kunst og var selv en bet. digter. Slægtens
berømteste medl. - PieroM (1471-1503)
blev 1494 fordrevet af Savonarola.
-Cosimo 1. (1519-74), hertug fra 1537,
fik 1569 af paven titlen storhertug af
Toscana. (Portr. af Lorenzo M sp. 2960).
medicin [-’si’n] (lat. medicina ars,
lægekunst, af mederi helbrede), 1)
lægevidenskab og -kunst i alm. Også mere spec. om
den del af lægevidensk., der omfatter de
indre sygdomme, den interne medicin;
2) lægemiddel, navnlig til indtagelse i
flydende form; medici’na’l, vedr.
lægevidensk. ei. sundhedsvæsen.
Medici’nalco A/S (Det Danske
Medicinal-og Kemikalie-Kompagni), da. fabrik for
kemikaliet og medicin, oprettet 1919 ved
sammenslutning af en række gl. firmaer.
Aktiekapital 4,5 mill. kr. Ca. 600
beskæftigede.
medicinaldirektør, chefen for
Sundhedsstyrelsen i Danm., sorterer under
Indenrigsmin.
medicinalrevisor, statsansat farmaceut,
udregner apotekertaksten.
medicinalstatistik, anv. af numeriske
metoder til bedømmelse af befolkningens
sundhedstilstand, baseret på registrering
især af fødselshyppighed, dødelighed og
dødsårsager samt hyppigheden af visse,
navnlig epidemiske sygdomme, der af de
praktiserende læger anmeldes til
sundhedsmyndighederne. - I Danm.
udsender Sundhedsstyrelsen hvert år en
»Medicinalberetning for Kongeriget Danm.«
(som bl. a. angiver antallet af iagttagne
tilf. af de alvorligste sygdomme) og
»Dødsårsagerne i Kongeriget Danm.«.
Tuberkulose og kræfttilf. registreres af
landsforeningerne til bekæmpelse af disse
sygdomme.
medicinalvarer, stoffer, der anv. som ei.
til medicin.
medi’ci’ner, 1) person, der studerer
lægevidensk.; 2) læge, der er særlig kyndig i
indre sygdomme, intern m.
medicinmænd, i indianersamfund de
medlemmer, der har kendskab til
»medicinen«, d. v. s. genstande, som menes at
eje magisk kraft, m-s virke falder delvis
s. m. shamanens hos andre folk og kan
desuden parallelliseres med
troldmandens hos visse afr. stammer.
Medicinsk-Anatomiske Institut, Det,
ved Kbh.s Univ., opført 1939-42 i
Universitetsparken til afløsning af
instituttets lokaler i Kir. Akad. i Bredgade.
Bygn. rummer foruden M (med. og zool.
samling, dissektionssal, stalde til
forsøgsdyr), bl.a. Instituttet for Smlign.
Anatomi og Zool. Teknik samt Kirurgisk
In-strumentsamling. Bebygget areal: ca. 2350
m2, byggesum: ca. 3,5 mill. kr.
Medicinsk-Historisk Museum,
institution under Kbh.s Univ., grl. 1907, har til’
huse i det gl. Kirurgisk Akademi,
Bredgade 62; rummer samlinger af
medicinalhistorisk interesse samt bibliotek.
Medicinsk Selskab, Dansk, vidensk.
lægesammenslutning, stiftet 1919.
Hovedafdelinger: det københavnske (stiftet
1872), det fynske og det jyske selskab.
Udg. »Hospitalstidende«.
medico- (lat. medicus læge), vedr.
lægevidenskaben,
’me’dico-le’ga’l (lat.), retsmedicinsk, f.
eks. m ligsyn,
’me’dicus (lat.), læge; før 1838, da den
forenede med.-kir. eksamen indførtes,
betegn, for en univ.-uddannet læge, mods.
de læger, der uddannedes på kir. akademi.
’Me’dien, kongerige i NV-Iran om
Ekba-tana ca. 625-550 f. Kr. Nåede sin største
magt under Kyaxares, hvis søn Astyages
ca. 550 blev styrtet af perserkongen Kyros.
medika’men’t (lat.), lægemiddel.
Me’dina, arab. Al Madina [älmä’di:nä],
by i Hedjaz i Saudi-Arabien, 350 km N f.
Mekka; ca. 30 000 indb. Hellig by med
Muhameds grav. Endepunkt for
Hed-jaz-banen; handel; oaseområde. Univ.
622 modtog M Muhamed ved hans flugt
fra Mekka, derpå centrum for Islams
udbredelse over Arabien.
Medi’na’l, natriumsalt af veronal, et alm.
sovemiddel.
Me’dinet ’Habu, ruiner af Ramses 3.s
vældige mindetempel på den sydl. del af
Thebens gravmark, bygget som en kopi
af Ramses 2.s mindetempel (Råmmeseet)
og omgivet af en ringmur, hvis
portbygning vistnok er en efterligning af en
syrisk borg.
’medio (lat.), i midten af, midt i.
Medio’lanum, rom. navn på Milano.
medio(tvist), bomuldsgarn med en
sno-ningsgrad (drej), der ligger ml. mule (svagt
snoet) og water (stærkt snoet),
me’dister (mnt. metworst kødpølse; sidste
led omdannet efter ister), m-pø Ise, ret
af hakket svinekød, stoppet til pølse,
meditation (lat. meditatio eftertanke,
overvejelse), inden for rel. en, ofte
opøvet, selvfordybelse, hvis hensigt er at
ophæve sammenhængen ml. omverdenen
og individet, så dette kan forløses i en
universal oplevelse; spiller en stor rolle
i Østens religioner,
mediter’ra’n (lat. medius midt i + terra
land), Middelhavs-,
mediterran race, race under den
europide, omfatter størstedelen af
befolkningen i Spanien, S-Frankr. og Ital.; lille,
mørkhåret, mørk i løden, brunøjet og
langskallet,
’me’dium (lat. medius midterst), 1)
middelvej, mellemting, middeltal, middel,
mellemled, (formidlende) element; 2) person,
som under trance er (formentl.) redskab
for ånder; 3) gramm., en bl. a. på gr. og
sanskrit forekommende diathese; 4)
tekstil, lærredsvævet bomuldsstof, lettere
end dowlas, sværere end shirting (til
hvidevarer, og (farvet) til børnetøj); 5) i
kem. sprogbrug omgivelserne (flydende,
luftformigt, surt, alkalisk etc. m) hvori en
kem. proces forløber,
mediæ’va’l (nylat.), middelalderlig. I
bogtryk en gruppe skriftarter inden for de
lat. skriftformer. Karakteristisk ved
brede bogstaver, ringe forskel ml. hår- og
grundstreger og afrundede skrafferinger.
med lov skal land bygges,
indledningsordene til Jyske Lov af 1241.
medlyd, d. s. s. konsonant.
Médoc [me’dok], fr. landskab ml. Gironde
og Atlanterhavet; berømt for sin vinavl.
Medtner [’mæt-], Nikolaj (f. 1880), russ.
komponist og pianist. Siden 1936 i Engl.
me’dulla (lat.), marv.
me’dulla oblon’gata (lat.), den
forlængede marv, hjernens bageste afsnit,
medulla spi’nalis (lat.), rygmarven,
medul’læ’r (lat.), hvad der vedrører
rygmarven.
Me’dusa (gr. ’Medusa), i gr. rel. et
kvindeligt uhyre, fremstillet med slanger som
hår, d. s. s. Gorgo.
me’dusahoved (efter Medusa)
(Gorgono-’cephalus), slægt af store slangestjerner
m. grenede arme. På dybere vand.
me’duser (efter Medusa), d. s. s. gopler;
d. v. s. stor- og smågoplernes
fritsvømmende, kønnede stadier (vandmænd).
Medway [’mædwæi], 110 km 1. flod i Kent,
SØ-Engl.; udmunder i Themsbugten ved
Rochester; sejlbar til Maidstone.
medvider, den, der ved, at en forbrydelse
af en i straffeloven nærmere bestemt grov
karakter tilsigtes begået, er pligtig at
forebygge den ei. dens følger, evt. ved
anmeldelse til politiet. Undladelse heraf
er strafbar if. straffelovens § 141.
medvirken til en forbrydelse straffes
principielt lige så strengt som
hovedmandens virksomhed, men under visse
betingelser kan straffen for m gå ned under
minimumsstraffen for den påg.
forbrydelse, og, ved småforbrydelser, helt
bortfalde.
Meerssen [’me:rs3], by i Limburg, Holl.;
5000 indb. Ved forliget i M 870 deltes
Lothringen ml. Det Østfrankiske og Det
Vestfrankiske Rige.
Meerut (eng. [’mi:rät]), ind. Merath,
handelsby i United Provinces, Hindustän,
NØ f. Delhi; 169 000 indb. (1942).
Sepoy-oprøret udbrød i M 10. 5. 1857.
Meer van Delft, Jan van der, se Vermeer.
Meester t’me:-], Johan de (1860-1931),
holl. forfatter og redaktør. Skrev
naturalist. romaner, betydeligst er
kvinderomanen Geertje (1906).
meeting [’miitirj] (eng.), møde.
Mefi’sto’feles, djævlenavn af usikker opr.
Fra 16. årh. isæt om dr. Fausts frister;
mefisto’fe’lisk, djævelsk-kløgtig.
’mega- (gr. mégas stor), stor-; i fys.
forstavelse foran måleenheder; m = 1 mill.
mega’fo’n (mega- + -fon), lydforstærker,
opfundet af Edison.
Mega’laspis (megal(o)- -f- gr. aspis skjold),
trilobitslægt med store næsten glatte
haleskjolde, der bl. a. træffes i
ortocera-titkalk.
mega’lit-kultur (mega- + gr. lithos sten),
den kultur, der er knyttet til de store
stengrave, dysser og jættestuer.
megal(o)- (gr.), stor-,
megalo’biaster (megalo- + -blast), store,
kerneholdige forstadier til røde
blodlegemer; forekommer normalt hos yngre
fostre. Senere ses m i blodet kun under
sygelige tilstande, især ved perniciøs
anæmi.
Megalökastron [mæya’bkastro(n)], i gr.
folkesprog navn på Héråkleion på Kreta,
megaloma’ni’ (megalo- + -mani),
til-standsbillede ved dementia paralytica
kendetegnet ved storhedsforestillinger.
Mega’lopolis (gr: storbyen), gr. by i
Arkadien; 2400 indb. (1932). Anlagt 371
f. Kr. af Epaminondas som hovedstad f.
Arkadien; forfaldt snart. Eng.
udgravninger 1890-93 har frilagt bi. a. teatret
(Grækenl.s største m. 20 000 pladser) og
forbundsforsamlingens hal.
’megalops (megal- + gr. öps øje), andet
udviklingsstadium hos krabberne; ligner
en krabbe men har veludviklet hale og
svømmeben.
Mégara [’mæyara], gr. by på jernbanen
ml. Athen og Korinth; ca. 12 000 indb.
Hovedstad i landskabet Mega’ris.
-I oldtiden bl. Spartas forbundsfæller,
me’ga’risk skole, gr. filos. skole, grl. af
Euklid fra Mégara (ca. 400 f. Kr.),
’megaron (gr. mégas stor), 1) husets
hovedrum (mandssalen) i Grækenl.s oldtid;
2) det gr. tempels inderste rum, d. s. s.
adyton.
Mega’the’rium (mega- + gr. thérion
pattedyr), slægt af til 8 m 1., meget plumpe
kæmpedovendyr fra ældre kvartær i
Argentina.
megger, apparat, med hvilket man kan
måle isolationsmodstand, der i reglen
angives i megohm (mill. ohm).
Megha’düta [-ga-] (sanskrit: skybudet),
lyrisk digt af Kälidäsa over motivet
kær-lighedslængsel.
Megid’dö (nu Tell el-Mutesellim), by ved
S-randen af Jizreel-sletten ved den ene af
hovedvejene fra Ægypt. til Syrien. Her
slog Thotmes 3. de syriske fyrster 1479
f. Kr.; ved M faldt kong Josias af Juda
609 f. Kr., da han ville standse
ægypterkongen Nekos fremrykning mod
kaldæ-erne.
me’gillot (hebr., flertal af me’gilläh
bogrulle), betegn, for de 5 skrifter:
Højsangen, Ruth, Klagesangene, Prædikeren og
Ester, der var skrevet på hver sin
bogrulle og læstes ved bestemte fester,
’megin (oldn: kraft), kraft som liv, sjæl,
legemlig styrke,
’mego’hm (mega- + ohm), enhed for elektr.
ledningsmodstand lig med 10® ohm. (Fork.
Mcu).
2965
2966
2967
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
