Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mellemlange bølger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Memfis
Menderes
’Memfis, ægypt. oldtidsby i Nil-dalens
nordl. del, if. traditionen grl. af Menes,
Ægypt.s første farao. M er groet op omkr.
en fæstning, der beherskede adgangen
fra deltaet til Nil-dalen. M var Ægypt.s
kongesæde ved midten af 3. årtus. f.
Kr. og igen ved slutn. af 2. og beg. af
1. årtus. f. Kr.; efter Thebens
ødelæggelse voksede M op til en storby og
blev i gr. tid kun overgået af Alexandria.
Under Ægyptens alm. nedgang i
romertiden tabte M sin bet., men først efter
arabernes erobring af Ægypt. gik staden
helt til grunde. I kristen tid varM
bispesæde, men de hedenske kulter holdt længe
tappert stand i de gl. helligdomme.
’Memling, Hans (ca. 1433-94), nederl.’
maler. Rimeligvis elev af R. van der
Weyden. Virksom i Brugge. Hans kunst
vidner om en sjælden sindets renhed og
mildhed, og hans billeder er fint og
nænsomt gennemarbejdede. Nogle af de
Hans Memling: Maerten van
Nieuwen-hove. 1487. (Brugge).
smukkeste findes i St.
Johanneshospitalet i Brugge, bl. a. det berømte
Ursulaskrin (1489). I Mariekirken i Lübeck
fandtes et omfangsrigt fløjalter (reddet
under kirkens brand i 2. Verdenskrig).
Portrætter bl. a. af Maerten van
Nieuwen-hove (Brugge), Madonna med Barnet
(Firenze); kunstmus., Kbh., ejer Portræt
af en Ung Mand og Kristi Fødsel.
’Memnonstøtterne kaldte de gr. forf. to
ca. 20 m h. statuer af Amenhotep 3.,
rester af kongens minde tempel på
Thebens gravmark. I rom. tid hørte M til
Ægyptens seværdigheder, idet der fra
den nordl. af dem ved solopgangstid
udgik en klingende lyd, formentlig
hidrørende fra sprængningen i stenen, men
tolket som Memnons hilsen til sin moder
Eos i dagningen.
memoirer [memo’a:rjr] (fr. mémoire
erindring), opr. samtidshist. med forf.s
person sofn midtpunkt; grænsen til
selv-biogr. ofte flydende, og nu er m og
selv-biogr. ofte synonyme. Betegn, m stammer
fra Frankr. (16. årh.), men egl. er allerede
Xenofons »Anabasis« og Cæsars
»Galler-krig« m.
memo’ra’bel (lat. memo’rabilis, af
me-moria hukommelse), mindeværdig,
me-mora’bi’lier, mindeværdige
begivenheder.
memo’randum (lat: som bør huskes),
63*
2983
1) sammentrængt off. redegørelse f. en
sag; diplomatisk aktstykke i hvilket en
regering fremstiller sine synspunkter vedr.
en given sag; 2) erindringsbog, stambog.
memo’ra’t (lat. memorare fortælle),
individuelt udformet fortælling om et
menneskes personlige møde med et
overnaturligt væsen. Hvis et m er af almengyldig
karakter, kan det leve videre i
folketraditionen som sagn (fabulat), hvorved det
mister sit personlige præg.
memo’re’re (lat.), indprente i
hukommelsen.
memori’a’l (lat. memoria minde,
hukommelse), 1) mindeskrift, bønskrift; 2) i
bogholderi d. s. s. journal.
Memphis, lat. stavemåde for oldtidsbyen
Memfis i Ægypten.
Memphis [’mæmfis], største by i
Tennessee, USA; 293 000 indb. (1940), deraf
120 000 negre. M ligger ved Mississippi,
hvorover Haraman Bridge fører til
Arkansas. Stort bomuldsmarked.
Jernbanecentrum.
menage
’na:Jaj (fr.), husholdning; [-redelighed.
menage’ri’ [-Ja-] (fr.), samling af vilde
dyr, der føres omkring og forevises.
■Menahem, konge i Israels rige, betalte
tribut til assyrerkongen Tiglat-Pileser
738 f. Kr.
Menai Strait [’mænai ’stræit], farvandet
ml. Anglesey og halvøen Wales. To broer.
’Menam, 850 km 1. flod i Siam; munder
ved Bangkok; delta.
Me’nan’der (gr. ’Ménandros) (342-292 f.
Kr.), attisk komediedigter. Forf. t.
moderne prægede intrigekomedier, af hvilke
betydelige fragmenter kendes gnm.
papyrusfund: Voldgiften, Samierinden.
Me’nasseh ben Israel (1604-57), jød.
teolog og kabbalist. Atten år gl.
overrabbiner v. synagogen i Amsterdam.
1655 til Engl. for at anmode Cromwell
om at ophæve den eng. jødelov.
Mencetic [’mentletitj], Éisko Vlahovic
(1461-1501), grundlægger af den kroat,
lyrik i Dubrovniks blomstringstid
(troubadourstil).
’Mencius [-si-], latiniseret form for
Meng-tse.
Mencken [’mærçkin], Henry Louis (f.
1880), amer. kritiker, radikal aristokrat,
angriber halvdannelsen og puritanismen,
forsvarer den moderne litt., red. af
kritiske tidsskrifter. Essaysamlingerne
Pre-judices 1-6 (1919-27), The American
Language (1. udg. 1919), A New
Dicti-onary of Quotations (1942).
’Mendel, Gregor Johann (1822-84), østr.
augustinermunk, fra 1868 abbed i Brünn,
opdageren af egenskabernes lovmæssige
nedarvning. Foruden med meteor,
problemer arbejdede M med hybriders
forhold og egenskabers nedarvning. Herom
handler en lille, knap 40 sider lang
afhandling: Versuche
über
Pflanzenhybri-den (1865),
resultater af 8 års forsøg.
Samtiden var ikke
moden for de nye
tanker og først 1900
nåede andre
forskere frem til
samme klare anskuelser
og genoptrykte hans
banebrydende skrift.
M viste gnm. klart
anlagte krydsningsforsøg med
haveært, altså med hidtil upåagtede
varieteter inden for samme art, at der bag
hvert par af gensidigt afvigende
variete tsegenskaber findes et par forsk,
virkende arveelementer (gener), der er
enkelt til stede i kønscellerne og dobbelt i
det befrugtede æg og organismen. Disse
elementer symboliserede han ved store og
små bogstaver for at antyde deres
samhørighed og indbyrdes forskel. De simple
love, der syntes at gælde for deres
nedarvning, kaldtes senere de Mendel’ske.
Mende’lejev [-jef], Dimitrij (1834-1907),
russ. kemiker. Arb. med fys.-kem.
undersøgelser. Den første, som opstillede
grundstoffernes periodiske system. Forudsagde
grundstoffet germaniums egenskaber.
Endv. arbejder vedr. gas og jordolie.
2984
Moses
Mendelssohn.
F.
Mendelssohn-Bartholdy.
mende ’lisme, den af Mendel grundlagte og
især efter århundredskiftet udbyggede
arvelighedsforskning (jfr. Mendel’ske love).
Mendel’ske love, regler for egenskabers
nedarvning. I Gregor Mendels afhandling
fra 1865 er disse love ikke formuleret
direkte, men hans resultater er så klare, at
fl. regler har kunnet uddrages.
1. En bastard ligner sine forældre i alle
de træk, hvori disse selv stemmer overens
(alm. lighed).
2. Bastardgenerationen, Fj, består af
ensartede individer, når forældrene er
ensdobbelte (hver for sig konstante).
3. Reciproke, gensidige krydsninger
giver samme resultat (forældrene yder
samme arv).
4. Bastarden danner for hver
egen-skabsforskel en mellemform ml.
forældrene, men oftest med udtalt hældning
til den ene. Er der fuld overensstemmelse
ml. bastardens og den ene forældreparts
egenskab, kaldes denne for dominerende,
og den anden den recessive.
5. Den vigende egenskab vil atter vise
sig bl. bastardens afkom, F2, nemlig hos
ll, (enfaktor-spaltning i talforholdet 3 (med
den dominerende egenskab): 1 (med den
recessive egenskab)).
6. De gener, der ved befrugtningen
sammenbragtes i ægget, vil ved
kønscelledannelsen (reduktionsdelingen, som
Mendel ikke kendte) atter skilles, således
at hver celle får eet af to samhørende
elementer (denne regel om de »rene
kønsceller« er også blevet kaldt for Mendels
første spaltningslov).
7. Hvert genpar følger ovennævnte
spaltningslov uafh. af andre genpar
(denne regel, der kaldes for Mendels
anden lov, har nu ligesom den første
fået sin forklaring gnm. kromosomernes
forhold under reduktionsdelingen,
meio-sen). Undtaget herfra er koblede gener.
8. Ved befrugtningen kombineres de
forsk, kønscelletyper frit i forhold til
deres respektive antal. (Danner basis for
spaltningstallene og erkendes direkte
gnm. tilbagekrydsningsforsøg).
’Mendelsohn [-zo:n], Erich (f. 1887), ty.
arkitekt. En af funktionalismens mest
kendte bygmestre i Berlin; Einsteinturm
(1920). Udvandrede 1933 til Engl.
’Mendelssohn [-zo:n], Moses (1729-86),
ty.-jød. filosof ög købmand. Hævdede
sjælens udødelighed {Phädon oder über die
Unsterblichkeit der Seele (1767)) og Guds
eksistens (Morgenstunden oder über das
Dasein Gottes (1785)). Var en fremragende
forkæmper for tolerance og jødernes
ligeberettigelse. (Portræt).
’Mendelssohn-Bar’tholdy [-zo:ri [-bar-■toldi:],-] {+bar-
■toldi:],+} Felix (1809-47), ty. komponist.
Deb. 1818 som pianist og beg. 1819 at
komp. 1826 skrev han ouverturen til En
Skærsommernatsdrøm, den øvrige musik
blev skrevet 1842. 1835 dirigent ved
Ge-wandhaus, Leipzig. Oprettede 1843 et
konservatorium, hvortil han bl. a.
knyttede N. W. Gade som lærer. Hans værker
omfatter bl. a. scenemusik, symfonier
som den skotske, og den italienske,
ouverturerne Hebriderne (ei. Fingals Hule) og
Eventyret om den Skønne Melusine,
værker for klaver og orkester, violinkoncert,
oratorierne Paulus og Elias, korværker,
kammermusik, værker for orgel og
klaver, korsange og sange. (Portræt).
Mende’res, to floder i Lilleasien. 1)
Menderes Ca’yi, oldtidens
Ska’man-dros, lille flod nær det gl. Troja. 2)
Bü’yük Menderes, oldtidens
Mai-’andros, 450 km 1. flod i V-Lilleasien til
2985
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
