Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nordisk arkæologi ... - Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nordstjärneorden
Norge
nordstjärneorden [’no:dfæ(r)n3-], sv.
orden for embedsmænd for
vidensk. ei. kunstn.
fortjenester. Stiftet 1748. 5 klasser.
Nordstrand (ty. [-[’nort-Jtrant]),-] {+[’nort-
Jtrant]),+} en af De
Nordfrisiske Øer; 46 km2; 2600
indb. (1939). 1634 stærkt
ødelagt af stormflod.
Nordstrom (’no:dstrø:m],
Johan (/. 1891), sv. prof. i
idé- og lærdomshist. i
Uppsala siden 1933. Studier i
17. årh.s åndshistorie.
Nordstrom [’no:dstrø:m], Karl
(1855-1923), sv. landskabsmaler og tegner; bl. de
største inden for sv. naturalisme;
Mälar-landskaber og motiver fra Vestkysten,
bl. a. fra N-s fødeø Tjörn.
Nordstrom [’no:dstrø:m], Ludvig
(1882-1942), sv. forfatter. Skrev
lokalpatriotiske, tørt humoristiske noveller: Fiskare
(1907), Borgare (1909), Herrar (1910),
Historier (1926) om Norrlands forsk,
miljøer. Erhvervede i efterkrigsårene en
soc.-rel. tro på den industrielle udvikling,
hvorunder individet opgår i
samfunds-totaliteten, der omsattes til
kollektivromanerne : Döde världer i samhällsrymden
(1920, da. Den Lutherholmske Æra s. å.),
Världsstaden (1923).
Nordsøen ei. Vesterhavet, et randhav og
overskylningshav ml. Storbrit. og
NV-Eur. Kun mod N overstiger dybden 100
m; talr. banker: Dogger Banken (-4-13
m), Store og Lille Fiskebanke. Vandet
er varmt og salt (3,3%) og fryser derfor
aldrig til. Bunden består de fleste steder
af sand, i dybere render af ler. Ebbe og
flod stærkt varierende fra sted til sted,
da en Kanalbølge interfererer med en
flodbølge N om Skotland; ved Aberdeen
er springfloden 3,5 m, ved Esbjærg 1,6 m,
ved Tyborøn 0,6 m. N er det mest
trafikerede og det fiskerigeste hav i
verden. Der fiskes især sild, kuller, torsk og
rødspætte.
Nordsøfiskerikonventionen, traktat af
6. 5. 1882 ml. de til Nordsøen grænsende
lande, undt. Sv. og No., om fiskeripoliti
i Nordsøen.
Nordsøkanalen, holl. Noordzee Kanaal,
27 km 1., 10 m d. og 60-100 m br. kanal
fra Amsterdam til IJmuiden ved
Nordsøen. Trafik i 1938: 4,99 mill. NRT.
Nordsøkonventionen, traktat af 23. 4.
1908 ml. Nordsømagterne om bevaring
af status quo i Nordsøen. Bortfaldet ved
krigen 1914-18.
Nordterritoriet, d. s. s. Northern
Terri-tory (Austr.).
Nordtiroler Alperne ei. Bayerske Alper,
Alpeparti i Nordl. Kalkalper på begge
sider af Inn-dalen.
Nord-Trøndelag [’no:r ’trönd3la:g,
’trön:3-], no. fylke, N f.
Trondheims-fjorden; 22 427 km2; 105 000 indb. (1946).
Fra Trondheimsfjorden udgår i N de
store dalfører Stjørdalen, Verdalen og
Snåsavatndalen, nordligere ligger
Nam-dalen. I dalbundene og langs fjordene
findes ævne strækninger, der er dyrkede,
på dalsiderne bet. skovstrækninger og
langs den sv. grænse højfjeld. Vigtige
erhverv: fiskeri og landbrug.
Meråkerba-nen og Nordlandsbanen går gennem N.
Een købstad: Levanger.
Nordtyske Forbund, sammenslutning af
de ty. lande N f. Main, dannet under
preuss, ledelse 1866-67. 1871 omdannet
t. ty. rige v. de sydty. landes tilslutning.
Noröuroy(ggj)ar [’nosrådsar], da.
Nor-derøerne, den nordøstligste gruppe af
Færøerne; omfatter Fugloy, Svinoy,
Viöoy, Boröoy, Kunoy og Kallsoy;
240,8 km2; 3928 indb. (1945).
Nordwerk [’nortværk], under besættelsen
ty. betegn, f. General Motors’ fabrik,
Kbh. 29. 1. 1944 delvis ødelagt af
frihedskæmpere (transformator og kraftanlæg).
Nord’vestpassagen, søvejen N om
Arner, til Stillehavet; genpemsejlet
første gang af Roald Amundsen 1903-06
med »Gjøa«.
Nord’østersø’kana’l, andet navn på
Kielerkanalen.
Nord’østpassagen, søvejen N om
Eur.-Asien til Stillehavet; gennemsejlet første
gang af A. E. Nordenskiöld med »Vega«
1878-79. (Jfr. nordpolar-ekspeditioner).
Noreen f-’re:n], Adolf (1854-1925), sv.
sprogforsker. Hører til de førende
skikkelser inden for nord. filologi.
Altschwe-dische Grammatik (1904), Altisländische
Grammatik (4. udg. 1923), Geschichte der
nordischen Sprachen (3. udg. 1913).
Hovedværket er det ikke afsluttede Vart
språk 1-5 (1903-24).
Noreen [-’re:n], Erik (1890-1946), sv.
sprogforsker. Har især beskæftiget sig
med sv. dialekter, ordhist. og oldn. sprog
og litt.hist. (Eddadigte). Fra 1926 er
den udmærkede fremstilling Den
norsk-isländska poesien.
’Norefallene, no. vandfald, Buskerud,
dannes af Numedalslågen og udnyttes i
Nore kraftverk (144 000 HK).
Noreg [’nå:reg], det nyno. off. navn på
Norge.
No’reia, hovedstad i Noricum, hvor
cimbrerne 113 f. Kr. slog romerne under
Carbo.
Norfolk f’nå:f3k], grevskab i Ø-Engl.;
5322 km2; 518 000 indb. (1948).
Landbrugsdistrikt. Hovedstad: Norwich
Norfolk [’nårfak], industri- og havneby i
Virginia, USA, ved indløbet til
Chesapeake Bay; sammenbygget med
Portsmouth; 144000 indb. (1940). Flådestation.
Norfolk [’nå:fok], austr. ø (territorium) i
Stillehavet ml. New Zealand og Ny
Cale-donien; 34»/, km2; 733 indb. (1944),
delvis overført fra Pitcairn. Kaldet
Stillehavets Madeira p. gr. af klimaet.
Norge (no. [’nårge]), kongerige i N.-Eur.,
omfatter den vestl. del af den skand. halvø
Svalbard (d. v. s. Spitsbergen og
Bjørn-øya), Jan Mayen, Peter I’s øy og
Atlan-terhavssektoren i Antarktis. I det flg.
behandles kun den skand. del, som
begrænses af Skagerrak, Vesterhavet, Nordhavet
Barents Hav, Sovj. Finland og Sverige;
324 250 km2; 3198 000 indb. (1948).
Største byer: Oslo (hovedstad), Bergen,
Trondheim, Stavanger. Beliggenhed og
Udstrækning. Det nordligste punkt er
Knivskjelodden på Magerøy, 71° 11’ 8"
n. br., det sydligste øen Kråga nær
Mandal, 57° 57’ 31" n. br., det østligste
Horn-øy nær Vardø, 31° 10’ 4" ø. lgd., det
vestligste Steinsøy ved Utvær uden for
Sognefjordens munding, 4° 30’ 13" ø. lgd.
Det nordligste og sydligste punkt på
fastlandet er Nordkyn, 71° 8’ 1" n. br. og
Lindesnes, 57° 58’ 43" n. br.; ml. disse
er luftlinien 1752 km. Fastlandets
kystlinie er uden hensyn til bugter og fjorde
3400 km; med indskæringerne ca. 20 000
km. Af øer ved kysten findes ca. 150 000,
heraf 2256 beboede (1930: 407 000 indb.).
Landgrænsens længde er 2570 km.
Kyster. Langs V-kysten findes ml. havet
og det høje fjeldland et lavland,
strandfladen, der for det meste ikke overstiger
30-40 m. Ved Vesterhavet og Skagerrak
sænker havbunden sig fra ca. 100 m
dybde bråt ned i Den Norske Rende, der
er en gravsænkning i fladsøen. Lange,
smalle, stærkt forgrenede fjorde skærer
sig fra fladsøen ind gnm. strandfladen og
dybt ind i fjeldplateauet. Flertallet af
fjordene er tertiære floddale, uddybede
af istidens gletschere, og hvis bund nu
ligger lavere end havfladen. De har et
karakteristisk vinklet forløb, stejle sider,
hvorover der ofte styrter sig vandfald,
og er meget dybe, Sognefjorden således
1244 m. N-s kyster er rige på fortrinlige
ankerpladser, men havnene savner de
fleste steder opland.
Kort: 1) hosstående farvekort
Nordeuropa; 2) kortet Sydskandinavien
under Sverige.
Geologi. N hører til det fennoskandiske
resi&tensområde. Grundfjeldet træder
frem 0 f. Oslofjorden, ved
Bergen-Trondheim og i S-Finnmark. I de nordlige
dele af Østerdalen og Gudbrandsdalen
samt i Øst-Finnmark består dybgrunden
af sparagmit-sandsten. I kambrium
trængte havet ind over det meste af
landet, og grundfjeldet dækkedes af en
række marine, kambro-siluriske
sedimenter. I slutn. af silur og beg. af devon
blev ved den kaledoniske foldning kam-
bro-siluriske dannelser lagt i vældige
folder. Eruptiver med malm trængte op
gennem de nedfoldede partier; hertil
hører bl. a. N-s store
svovlkisforekomster: f.eks. Sulitjelma.Grong, Løkken m.fl.
Den dannede foldekæde blev i den flg.
tid nedbrudt til peneplan. I devon var
N land. Fra perm findes i Oslofeltet
sandsten og lerskifer med planterester
og store mængder eruptiver, bl. a.
rombeporfyr og larvikit, fl. steder med mindre
malmmængder, bl. a. sølv i Kongsberg.
Fra trias og det meste af jura findes
ingen aflejringer; N har i disse tider
sandsynligvis været land. I tertiærtiden
foregik betydelige jordskorpebevægelser,
hvorved hovedtrækkene i de nuv.
terræn-forhold dannedes. I istiden dækkede
indlandsisen landet. Plantedele i
tørvemoserne viser lign. ændringer i klimaet efter
istiden som i Danmark. Granen
indvandrede sent, til Osloegnen sål. først i
sub-atlantisk tid.
Terræn. Som følge af den geol. udv.
fremtræder N som et fjeldplateau, hvis
højeste dele ligger i den kaledoniske
fold-ningszone fra Ryfylke i SV til
V-Finn-mark i N; fjeldpartierne er praktisk talt
over hele denne strækning over 1000 m.
Elvene har ofte eroderet sig så langt
bagud, at vandskellet ligger et godt stykke
0 f. fjeldplateauets højdeakse.-På
Lofo-ten når fjeldplateauet ud på øerne, der
1 istiden ikke var helt isdækkede og
derfor mange steder har alpekarakter. I
Finnmark er fjeldplateauet 500-1000 mh.,
i Kjølen ret ujævnt med adsk. høje toppe
og i Trøndelagen, S f. Trondheimsfjorden,
ligger Trollheimen, Dovrefjell og
Ron-dane. Længere mod S sammenfattes
fjeldplateauets enkelte dele under navnet
Langfjellene, med Galdhøpiggen (2468 m,
N-s højeste punkt). Østsiden er furet af
dybe dale: Østerdalen, Gudbrandsdalen,
Valdres, Hallingdal og Numedal. Egnene
omkr. Oslo og Sørlandets kystegne har
det meste og bedste af landets dyrkelige
jord og er tættest befolket. Største søer
er Mjøsa, Femund og Røsvatn. De
største firnplateauer er Jostedalsbreen,
Svart-isen, Folgefonnen og Hardangerjøkulen.
Klima. Klimaet er tempereret. Langs
V-kysten løber den varme Golfstrøm,
og vinde herfra påvirker derfor klimaet,
så vinteren bliver overordentlig mild og
havet langs hele kysten åbent. Den årlige
nedbør er størst ved V-kysten. Ved
fjeldplateauets højdeakse er den omkr. 100
cm, stedvis i Østerdalen og omliggende
egne under 40 cm og i S-Finnmark det
samme. Snegrænsen ligger ved den sydl.
del af V-kysten ved 800 m, ved den nordl.
del ved 600 og i indlandet, som følge af
mindre nedbør og større sommervarme,
ved 1400-1800 m.
Vegetation. Næsten 3/4 af N-s areal
ligger over skovgrænsen og er dækket af
pilekrat, mose, fjeldhede og øverst oppe
fjeldmark. Skovgrænsen ligger ved 60°
n br. i en højde af 600 m mod V og 1100
m mod 0, ved 70° ved hhv. 300 m og
600 m. Nåleskovsbæltet har sin største
udbredelse i det østenfjelske N. I det
sydlige lavland og de nedre dele af
dal-førene findes en del løvtræer iblandet
nåleskoven ei. dannende mindre skove.
Store strækninger, især i skovene, er
mose.
Dyreverden. Alm. udbredt er ræv,
lækat, brud, snehare, markmus, husmus,
brun rotte, spidsmus og mange fugle.
I skovene elsdyr, egern, skovmår
(sjældnere er los og bjørn), mejser, dompap,
sisken, korsnæb, tjur, hjerpe m. fl. På
højfjeldet lemming, fjeldræv (sjældnere
vildren, jærv), fjeldrype, snespurv, hjejle,
fjeldlærke m. fl. Ved kysterne, især mod
N, er fuglelivet og havfaunaen meget rig.
Befolkning. Nordmændene hører til
den nordiske race. I det sydvestl. N
findes dog et kortskallet element, der måske
hidrører fra landets ældste befolkning,
og i det nordligste N findes lapper (no.
samer) og et i 17.-19. årh. indvandret,
sandsynligvis finsk folkeelement kvæner.
Folketætheden var 1946 9,7 indb. pr.
km2, og N er efter Island og Finland det
3274
3275
3276
[-Nordstjärneorden.-]
{+Nord-
stjärne-
orden.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
