- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3997,3998,3999

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - schlesiske krige ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schwartz

Schweiz

meget læste romaner, bl. a. Arbetet adler
mannen (1859) med adelsfjendtlig
tendens og den rummeligere
Dickens-på-virkede Positivspelarens son (1863).

Schwartz [svarts], Walter (f. 1889), da.
maler og forfatter. Søn af A. S. Udg.
1941 Malere ved Staffeliet-, medarb. v.
Politiken.

Schwarz [Jvflrts], Berthold, ty. munk,
nævnes som krudtets opfinder.
Tidspunktet herfor henlægges i alm. til beg.
af 14. årh. If. nogle antagelser skulle S
være identisk med franciskanermunken
»MesterBerthold« (egl. Konstantin
Anck-litzer) fra Freiburg (midten af 13. årh.).

Schwarzburg-Rudolstadt [-[Jvartsburk-’ru:dDlJtat],-] {+[Jvartsburk-
’ru:dDlJtat],+} tidl. ty. fyrstendømme (941
km2), bestående af de adskilte dele:
Rudolstadt og Frankenhausen; 1919
indlemmet i Thüringen.

Schwarzburg-Sondershausen [-[Ivorts-burk-zondars’hauzsn],-] {+[Ivorts-
burk-zondars’hauzsn],+} tidl. ty.
fyrstendømme (862 km2), på nordskråningen af
Thüringerwald. 1919 indlemmet i
Thüringen.

Schwarze Front [’Jvartsa ’front] (ty:
Sorte Front), ty. nationalsoc. gruppe,
ledet af Otto Strasser, udskilt fra NSDAP
1930, angreb Hitler heftigt.

Schwarzenberg [’Ivartsanbærk], Felix
von (1800-52), østr. general, fyrste.
Bidrog til at kue frihedsrejsningen 1848,
genrejste som førstemin. 1848-52 det
enevældige habsburgmonarki (m. russ.
hjælp), ydmygede nov. 1850 Preussen
ved Olmütz-aftalerne.

Schwarzenberg [’fvartsanbærk], Karl
Philipp, Fürst zu (1771-1820), østr.
general. Ledede de mod Napoleon kæmpende
hære i slaget ved Leipzig 1813.

Schwarzhorn [’Jvartshorn], navn på fl.
schweiziske bjergtoppe, kendtest er S i
Berner Oberland (2928 m).

Schwarzschild [’Jvartslilt], Karl
(1873-1916), ty. astronom; har udført
betydningsfulde arbejder inden for den fotogr.
astrofotometri. stellarastronomien,
teorien for stjernernes atmosfærer og den
celeste mekanik.

Schwarzschild-effekt(eft. Karl
Schwarzschild), universel fot. effekt; ytrer sig v.,
at sværtninger f. samme tilførte
energimængde er afhængig af belysningstiden.
Findes ikke v. røntgen-fot.

Schwarzwald [’Jvartsvalt] (ty: den sorte
skov), ty. bjerglandskab (160 km 1.,
22-60 km bredt) 0 f.Rhinen, dannende
den vestlige begrænsning af Den
Schwa-bisk-Bayerske Højslette. Går mod 0
jævnt over i højsletten, medens
vestsiden hæver sig stejlt op fra Rhinsletten.
Højeste punkt er Feldberg i det sydl.
S (1493 m). Mod S består bjergene
overvejende af granit og krystallinske skifre,
modN af trias og juradannelser. Bortset
fra de højeste partier er S dækket af
skov, overvejende nåleskov. De vigtigste
erhverv er kvægavl, skovhugst og
fabrikation af trævarer og ure.

Schweigaard [’lvæigå:r], Anton Martin
(1808-70), no. retslærd og liberal
statsmand. Fra 1840 prof. i Kristiania.
1842-69 medl. af Stortinget og en af de
bærende kræfter i lovgivn.arb. Hans
hovedværker: Commentar over den norske
Criminallov 1-2 (1844-46) og Den norske
Proces 1-3 (1849-58) har været
grundlæggende for no. retsvidenskab. Fra
1830erne ledende liberal, red. af »Den
Constitutionelle«, ivrig frihandelsmand;
1842-69 stortingsmand, men ikke i parti
ei. deltager i ministerier. Modstander af
bondedemokrati; norsknational, men
unionstilhænger og skandinav.

Schweigaard [’lvæigå:r], Christian (1838
-99), no. politiker. Søn af A. M. S.
Højesteretsadvokat. Medl. af min.
Selmer 1880-84, idømt bøde v. rigsretten
1884; ville apr. 1884 fortsætte
højrestyret, søgte maj s. å. afsked v. fornyet
rigsretstrusel fra stortingsflertallet.

Schweinfurt [’Ivainfurtl, ty. industriby

ved Main i Bayern; 49 000 indb. (1939).
Fabrikation af maskiner, kuglelejer,
farvestoffer m. v. - Rigsstad 1282-1802.
Ca. 30% ødelagt i 2. Verdenskrig.

schweinfurtergrønt (efter byen
Schwein-furt), giftigt dobbeltsalt af kupriarsenit

3997

og kupriacetat. Anv. tidl. som malerfarve,
nu som insekticid (tarmgift).

Schweinfurth [’Jvainfurt], Georg August
(1836-1925), ty. opdagelsesrejsende,
rejser i Sudan og S-Asien 1863-94. Fandt
pygmæerne. Skrev Im Herzen von Afrika
(1874).

Schweitzer [’Jvmtsar], Albert (f. 1875),
ty.-fr. teolog, læge og musiker; grundede
1913 som lægemissionær et hospital i
Lambaréné i Fransk Congo. Har skrevet
banebrydende værker om Jesus- og
Paulusforskningen (henh. 1906 og 1911).
S er en af Eur.s berømteste orgelspillere
og har udg. et grundlæggende værk om
Joh. Seb. Bach (1905). (Portræt sp. 3995).

Schweitzers reagens [’Jvaitsars] (efter
den ty. kemiker M. E. Schweitzer
(1818-1860)), ammoniakalsk opløsning af
ku-prihydroksyd, der opløser cellulose; fik
tekn. bet. ved fremst, af kobbersilke.

Schweiz (da. [s vai’ts]),off.ty. ScÅwrizemcAe
Eidgenossenschaft, fr. Suisse, ital. Svizzera
(oldtidens Helvetia), eur. forbundsstat
(rep.) bestående af 25 kantoner (Aargau,
Appenzell) 1) Ausser-Rhoden, 2)
Inner-Rhoden), Basel-Stadt, Basel-Land, Bern,
Fribourg, Geneve, Glarus, Graubünden,
Luzern, Neuchåtel, Nidwalden og
Ob-walden i Unterwalden, St. Gallen,
Schaff-hausen, Schwyz, Solothurn, Thurgau,
Ti-cino, Uri, Valais, Vaud, Zug, Zürich);
41 295 km2; 4 609 000 indb. (1948). S
grænser mod N til Tyskl., mod V til
Frankr., mod S til Frankr. og Ital.
og mod 0 til Ital., Liechtenstein og
Østr. Største byer: Zürich, Basel, Bern
(hovedstad), Geneve. — 7>rr<rnmæssigt
falder S i 3 naturlige regioner, mod N
Jura-bjergene, mod S Alperne og
derimellem det schw. bakkeland (Helvetiske
Højslette), som udgør ca. 20% af S-s
areal og befolkningsmæssigt danner
kernen i S. Alperne består i S i hovedsagen
af to parallelle kæder adskilt af
Rhöne-og Rhin-dalen. De to kæder deles igen af
tværdale i en række alpepartier, der i den
nordl. kæde fra V mod 0 falder i Berner-,
Vierwaldstätter-, Glarner- og
Thur-Al-perne, i den sydl. kæde: Walliser-,
Tes-siner-, Adula- og Rhætiske Alper. I
bjergmassivet St. Gotthard mødes den nordl.
og sydl. kæde. - Klimaet er temp.
fastlandsklima, i det nordl. S med varmere
somre og koldere vintre end i Danm.
I øvrigt er klimaet stærkt afhængigt af
lokale forhold. I dalene er sommeren
forholdsvis varmere og vinteren koldere end
på fritliggende bjergtoppe. I sydvendte
dale på Alpernes sydskråning er klimaet
meget mildt, og der kan dyrkes vin,
oranger og figen. I de nordlige Alpedale
er vinteren meget kold, medmindre der
optræder føhnvinde. Nedbøren kan blive
ret bet. på bjergene (over 200 cm). I det
schw. bakkeland er den naturlige
plantevækst helt fortrængt af kulturvækster. I
dalene træffes løvskov, fortrinsvis af bøg
og avnbøg, der højere oppe afløses af
nåleskov, overvejende rødgran, der i
Alperne når op til ca. 1800 m, hvorefter
den afløses af lærk og zirbelfyr op til ca.
2100 m. I denne højde ligger den egl.
skovgrænse, hvorover der kun træffes et
bælte af låve bjergfyrrekrat og alperoser
gående over i alpeurternes bælte og
nøgen fjeldmark. Dyrelivet er fattigt på
større arter, i Alperne træffes en række
alpine arter, der meget ofte er beslægtet
ei. identiske med den nuv. arkt. fauna og
er et levn fra istidens fauna. -
Befolkningen bor især i bakkelandet, der har en
befolkningstæthed på over 200 mod
gnstl. 103 (1939). S har (siden 1937) 4 off.
sprog: ty., der tales af 3 097000
(aleman-nisk m. højty. skriftsprog); fr. (885 000).
ital. (221 000) og rhæto-romansk (46 000)
(1941). Karakteristisk for S er endv. det
meget store antal udlændinge (1930:
356 000; 1941: 224 000), som er bosat i
landet. Fødselshyppighed 1948: 19,0 %„:
fødselsoverskud: 8,2%„ - Mønt: 1 franc
= 100 Rappen (ty.) ei. centimes (fr.)
Mål og vægt: Metersystemet. - Erhverv.
26% lever af land- og skovbrug, 44% af
industri og håndværk, 11 % af handel
og 5% af samfærdsel. - Landbrug. Af det

3998

samlede areal er ca. 22% uproduktivt
land, 24% skov, 13% agerland og 41 %
vedvarende græs. De vigtigste afgrøder
er hvede, rug, havre, kartofler,
sukkerroer, grøntsager, tobak og vin.
Hektar-udbyttet er meget stort. Desuden
frugtavl (æbler og pærer). Husdyrholdet er
stort; 1946 fandtes 1 472 000 stk. kvæg,
152 000 heste, 195 000 får, 207 000
geder og 654 000 svin. I Alperne drives
sæterdrift. Skovbruget er veludv., men
S er ikke selvforsynende med træ.
-Minedriften er ringe; ved Bex og
Rhein-felden brydes stensalt, i St. Gallen jern
og mangan. Vandkraften er stor; af et
samlet forråd på 2,5 mill. HK udnyttedes
1935 2,35 mill. Højt udviklet industri:
forædling af mejeriprodukter til ost og
kondenseret mælk, stor tekstilindustri,
maskiner, optiske instrumenter, ure,
papir, chokolade, aluminium, kemikalier,
m. v. Stor udenrigshandel: eksport af
ure, tekstiler, mælkeprodukter,
chokolade, kemikalier m. v., import af korn og
råstoffer til industrien. Handelsbalancen
er negativ, men opvejes bl. a. af det store
antal turister, der besøger S (1947: 1,5
mill. gæster). Vigtig transithandel.

Forfatning. Øverste myndighed er
For-bundsforsamlingen, bestående af
Nationalrådet, valgt v. alm. stemmeret for
mænd, der er fyldt 20 år, og af
stænderrådet, hvortil hver af de 25 kantoner
sender 1 å 2 repræsentanter. Kamrene er
ligestillet, har vidtgående indflydelse over den
udøvende magt, vedtager lovene og
budgettet og vælger S-s regering,
Forbundsrådet (7 medl.), der sidder 4 år.
Forbundsrådet vælges under hensyntagen til
de forskellige kantoner og m. repr. fot
de forskellige partier; dets formand, S-s
præsident, skifter hvert år. Vedtagne
love skal godkendes v. folkeafstemning,
hvis 30 000 vælgere ei. 8 kantoner kræver
det. Forfatningen kan kun ændres efter
folkeafstemning. 50 000 vælgere kan
kræve forfatningen taget op til revision.
Kantonerne styrer deres særanliggender
ved særlige lovgivende forsamlinger; i
enkelte af de mindste kantoner ordnes
lovvedtagelser og valg af embedsmænd
ved sammentræden af hele den voksne
mandl. befolkning til folkeforsamling.
-Hær. Alm. værnepligt og udpræget
militssystem, hvor den enkeltes pligt som
borger og soldat er snævert samhørende.
Tjenestepligten omfatter en forberedende
mil. udd. fra 16. til 20. leveår og fordeles
derefter på linien (20.-32. år),
landeværnet (33.-40. år), landstormen
(41.-48. år) og hjælpetjenesten (49.-60. år).
Første udd. ved de fl. våben varer 116
dage. Hertil kommer 10 genindkaldelser
i linien og 2 i landeværnet, alle å 20 dage,
tilligemed pligtige, årlige skydeøvelser
til 49. leveår. Sammenlagt mindste
tjenestetid under fanerne er 365 dage.
Under 2. Verdenskrig talte hæren ialt
850 000 mand. - Kirken. 1941 var der
57,6% protestanter, 41,1% kat., 0,5%
jøder og 0,8% uden konfession. - Efter
Tyskl.s sammenbrud 1945 har S været
førende i d. protest, teol. (Karl Barth, E.
Brunner, K. L. Schmidt). - Skolevæsenet
sorterer under de enkelte kantoner.
Folkeskolen er dog overalt obligatorisk og
gratis. Skolealder: 6.-7. til 14.-15. år. 7. univ.

Historie: S var i oldtiden beboet af
rhæ-ter og de keltiske helvetier. Kejser
Augustus gjorde det til den rom. provins
Rhæ-tien, hvor forsk, germanske folk i 5. årh.
trængte ind, især alemanner. S kom med
Chlodowech under frankerne 497, ved
delingen i Verdun 843 under tyskerne.
Det meste af S stod til 1218 under
Zäh-ringerne, og blev ved denne slægts uddøen
rigsumiddelbart. Da habsburgerne
imidlertid forsøgte at indlemme S, mødte de
kraftig modstand hos kantonerne Uri,
Schwyz og Unterwalden, der 1291
sluttede et edsforbund og 1315 slog hertug
Leopold af Østrig ved Morgarten,
hvorefter edsforbundet fornyedes og i den flg.
tid udvidedes med en række andre
kantoner. Habsburgernes nye forsøg på at
kue S endte med deres nederlag ved
Sempach 1386 og Näfels (i Glarus) 1388,

3999

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free