- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4225,4226,4227

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spanien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spanien

Spanien

Udarbejdelse: J. Humlum

Maalestok 1: 8000 000
Kort over Spanien og Portugal.

Hæren. Alm. værnepligt. Første
tjenestetid under fanerne 2 år.

Kirken. Den kat. kirke må under
Franco-styret opfattes som statskirke
med økon. støtte fra staten, men med
opdragelsesretten begrænset til rel. og
moralsk område. 9 ærkebisper (den
vigtigste i Toledo) og 61 bisper. Jesuitterne
atter tilladt fra 1938. De 7000
protestanter lever under vanskelige kår. -
Skolevæsen. Kun ca. 50% af børnene får
undervisn. 11 univ., hvoraf kun Madrids
er fuldstændigt.

Historie. Rig forhist. kultur
(Altamira-grottens malerier fra stenalderen).
Fønikerne knyttede tidligt forbindelser med
det metalrige Syd-S (sølv, kobber, tin),
hvor de grl. Cådiz og Malaga og
handlede med »sølvriget« Tartessos. S-s
befolkn. bestod overvejende af iberer
(fra N-Afrika), hvortil senere kom
ligurer og kelter N-fra. Fønikernes sp.
kolonier overtoges senere af Karthago, der
dog først efter nederlaget i 1. puniske
krig udbyggede koloniriget til Ebro og
grl. Cartagena (statholdere: Hamilkar
236-29, Hasdrubal -221, Hannibal -218
f. Kr.). Rom erobrede det karthagiske S
218-05, delte det i to provinser med

hovedstæderne Tarragona og Cordoba,

hver under en prætor (197), undertvang
indtil 19 f. Kr. resten af S og oprettede
en 3. provins Lusitania (Portugal). Det
rige land romaniseredes hurtigt og
leverede mange af kejsertidens mest frem-

stående romere (Seneca, Lucan, Martial
og kejserne Trajan, Hadrian og
Theodo-sius den Store). 408 brød sveber og
vandaler ind i S, sveberne dannede et rige
i NV-S (til 585), vandalerne i det efter
dem benævnte Andalusien, hvorfra de
429 gik over til N-Afrika. Fra 415
indvandrede vestgoterne, hvis konge Eurik
(466-84) erobrede det meste af S.
By-zans generobrede 554 Granada-området,
mens kong Liovigild 585 erobrede
sve-bernes rige. De arianske vestgoter antog
586 katolicismen og assimileredes snart
med den romanske befolkn. Syd-S
tilbageerobredes fra Byzans midt i 7. årh. Den
sidste vestgoter-konge Roderik faldt
711 i slaget ved Jerez mod araberne, som
erobrede hele S. på nær nogle kristne
småriger i Pyrenæerne. 755 grl.
Omajja-den Abd-ar-Rahmän 1. et selvstændigt
rige i S med Cordoba som hovedstad,
929 gjorde Abd-ar-Rahmän 3. det til
et eget kalifat. S fik under kalifatet en
økonomisk og kulturel blomstring. Fra
N søgte man uden særligt held at
tilbageerobre S Karl den Store erobrede
Ø-S ml. Pyrenæerne og Ebro (det sen.
markgrevskab Barcelona), men
kongerigerne Asturien (fra 925 Leon) og Na-

varra udrettede kun lidt, for Omajjaderne

uddøde 1031. Just da havde Sancho den
Store af Navarra forenet Leon og
Na-varra og erobret landet ned til Ebro.
Ved hans død 1035 blev hans 4 sønner
konger i henholdsvis Navarra, Leon,

4226

Castilien og Aragonien. Navarra mod N
stod ikke i direkte forbindelse med
maurerne og forblev derfor en dværgstat,
Leön forenedes snart med Castilien, og
Aragonien i 12. årh. med Barcelona,
mens Portugal 1143 endeligt løste sig
fra Castilien. Disse tre riger ledede i de
flg. årh. S-s befrielse fra maurerne, der
forgæves søgte at styrke deres stilling
ved i 11. årh. at indkalde almoraviderne
og i 12. almohaderne fra N-Afrika. 111.
årh. erobrede Alfons 6. af Castilien
landet til Tajo, da han standsedes ved
nederlaget ved Zalaca 1086. I 1. halvdel af
13. årh. fulgte den store erobrerperiode,
hvor Aragonien erobrede Balearerne og
Valencia, Castilien Cordoba, Sevilla,
Murcia og Cådiz og Portugal Algarve,
så maurerne kun havde Granada igen
(erobret 1492). Ved ægteskab ml.
Ferdinand 2. af Aragonien og Isabella af
Castilien forenedes de to lande 1479 til
kongeriget S. Under Ferdinand (d. 1516)
og Isabella (d. 1504) skabtes stærk
statsmagt i forståelse m. kirken, Syditalien
erobredes 1501-03. Opdagelsen af
Amerika førte især efter 1545 vældige
sølvmasser til S, gav S midler til stærk hær.
Ved Ferdinands datter Juanas
ægteskab m. Filip d. Smukke af Habsburg

(i Castilien: Filip 1., d. 1506) gik tronen
over til Habsburg. - Habsburgerne: Karl
»5.« 1516-56, Filip 2. -98, Filip 3. -1621,
Filip 4. -65, Karl 2. -1700. Ferdinands
dattersøn Karl 5. (i Span. Karl 1.) mød-

4227

Til tryk september 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free