- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4441,4442,4443

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydslesvigsk Forening ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sydslesvigsk Forening

sygeforening

understregede, at da. indblanding over
grænsen måtte ophøre. - Efter langvarig
partidebat udformedes da. svar af 19. 10.

1946 (Oktobernoten), der fastslog, at
Danm.s holdning ikke havde givet Engl.
anledn. til at fremsætte de 3 muligheder.
Danm. stod på den folkelige
selvbestemmelses grund; men kun tiden kunne vise,
om sindelagsskiftet i S var varigt; »under
disse omstændigheder agter den da. reg.
ikke at stille forslag om nogen ændring
i S-s statslige tilhørsforhold. Det må bero
på den sydslesvigske befolkning selv,
hvorvidt den ønsker at rejse spørgsmålet
om adgang til at udøve sin naturlige
selvbestemmelsesret.« Kravet om polit,
og kulturelle rettigheder for de da.-sindede
var »menneskerettigheder, der ikke kan
afvises af noget demokratisk styre«; S
burde skilles fra Holsten, flygtningene
fjernes. - Efter oprettelse af en særlig
sydslesvigsk vælgerforening aug. 1948
fulgte skarp ty. protest mod kravet om
S-s adskillelse fra Holsten.

Oktobernoten var et kompromis, der
næppe tilfredsstillede nogen af de
stridende opfattelser i Danm.; den bidrog
næppe til at øge eng. forståelse af de da.
synspunkter, og statsminister Knud
Kristensen hævdede sin ret til som
privatmand i offentl. taler at gå ind for en bet.
mere aktiv politik, end folketingsflertallet
ønskede. Den eng. politik ændredes ikke
m. h. t. de dansksindede,
flygtningemængden forblev i S, og en fælles
slesvigholst. reg. og landdag udbyggedes. I et
memorandum af 31. 1. 1947 fra da. reg.
til de allierede udenrigsministres
stedfortrædere (forberedelse af ty. fredstraktat)
fastholdtes Oktobernotens synspunkter,
præciseret derhen, at Sønderjyll. og
Holsten burde skilles admin. under
bibeholdt ty. overhøjhed. Fremtrædende
dansksindede sydslesvigere sendte 27. 1.
en udtalelse, der krævede Sydslesv. skilt
fra Tyskl. 7. 7. 1947 overraktes en da.
note, der gik ind for Sydslesvigsk
Forenings ønsker om anerkendelse som polit,
parti og ret til at udgive blad på tysk;
(foreningens ønsker var 11. 6. 1947 blevet
afslået af myndighederne). Sept. 1947
førte misfornøjelsen m. Knud
Kristensens holdning over for den i
Oktobernoten fastslåede politik til brud ml. de
radikale og reg., og valg 28. 10. medførte
det soc.dem. min. Hedtoft, hvor Gustav
Rasmussen som modstander af Knud
Kristensens holdning fortsatte som
uden-rigsmin. Hermed var en mere aktiv
politik fra da. side ikke at vente. 5. 12.

1947 sendte Engl. en note, der beklagede
ikke at kunne tilføje noget vedr.
flygtningene; ang. Sydslesvigsk Forenings
krav udtaltes, at foreningen ikke kunne
være parti i Tyskl. og tillige opretholde
særprivilegier (ret til at uddele varer, der
ikke kom alle i Slesvigholsten til gode) og
stå i nøje forbindelse m. Danm.; det
måtte anses for upassende under nuv.
forhold. Hvis foreningen opgav dette og
tillige sine ønsker om grænseflytning,
kunne den anerkendes som polit, parti og
få ret til at udgive blade på tysk. Febr.

1948 forelagdes i London ved den da.
stats formidling en henvendelse fra de da.
sydslesvigere for de 3 vestl. magters
konference om Tyskl. Den var mere jnoderat
end tidligere henvendelser og
understregede især flygtningeprobl. og adskillelse
fra Holsten, men nåede ikke til
behandling. Aug.-sept. 1948 gik Engl. ind på
oprettelse af »Sydslesvigsk
Vælgerforening« og udgivelse af blad på ty. Okt.
s. å. afholdtes rundbordskonference i
London ml. eng. embedsmænd og en
dfeputation af da. politikere, hvor da.
ønske om S-s adskillelse fra Holsten dog
ikke synes at have vundet terræn. Ønsket
om S-s adskillelse fra Holsten fik ikke
tilslutn.. (Bevin i Underhuset 2. 2. 1949:
»utilrådeligt og uigennemførligt«), og
tanken om selvbestemmelsesret for S-s
hjemmehørende befolkn. trådte i
baggrunden for diskussion om de
dansksindedes nationale rettigheder under ty.
styre. Under henvisn, til Nordslesvigs
forhold vendte Kiel-regeringen sig mod
systemet med offentl. dansksprogede

4441

skoler i S. 29. 6. 1949 udtaltes i
erklæring fra da. partier (soc.dem., Kons.,
Venstre, Rad., Retsforb.), at reg. og
partier ville anbefale internat,
anerkendelse af da. sydslesvigeres nat.
selvbestemmelsesret. - På nord.
udenrigsministermøde i Kbh. sept. 1949 erkendtes
det, at en lettelse af flygtningetrykket i
Sydslesvig var en fælles nordisk interesse.

Sydslesvigsk Forening, organisation af
dansksindede i Sydslesvig. Forår 1946
bestemte de brit. myndigheder i
Slesvig-Holsten, at da. organisationer skulle
samles i en S; det fastsloges, at kun de måtte
være medl., der havde været medl. af da.
foreninger før 1946 ei. hvis forældre havde
været det. Efter forestilling i da.
regerings memorandum 24. 7. 1946 ændredes
denne snævre begrænsning til, at adgang
desuden stod åben for alle, der havde
2 bedsteforældre født N f. Ejderen, ei.
som nedstammede fra
adgangsberetti-gede; disse forskrifter føltes af de
dansksindede som tilfredsstillende. Efter brit.
godkendelse af statut af 9. 9. 1946
konstitueredes S 15. 11. s. å. med grosserer
Cornelius Hansen som formand;
hovedbestyrelse på 14 mand fra forsk, egne af
Sydslesvig; i praksis en fortsættelse af den
1920 stiftede »Slesvigsk Forening«. 27.
11. 1946 ansøgte S om anerkendelse som
polit, parti og erklærede.som sine mål:
styrkelse af da. liv i Sydslesvig og levende
forbindelse m. Danm.; frigørelse af
Sydslesvig fra ty. overhøjhed og nøjest mulig
forbindelse m. Danm. og Norden, dersom
den hjemmehørende befolkn. udtaler sig
for det; fjernelse af flygtningene. —
Medlemstallet i da. sammenslutn. i Sydslesvig
var 1. 1. 1946 ca. 11 000; medlemstal i S
nytår 1949 ca. 69 000,-i Frisisk-Sydslesv.
Foren. ca. 5000. S-s ønske om
anerkendelse som polit, parti på lige fod med de
ty. partier i Slesvig-Holsten mødte til
stadighed modstand fra brit. side, uanset
at den da. regering støttede S-s ønske om
polit, ligeberettigelse og ret t. at udgive
blade på ty. I brit. note til da. reg. af
5. 12. 1947 fastsloges, at S, hvis den ville
anerkendes som polit, parti og have ret
til at udgive avis på ty., måtte opgive sit
program om grænseflytning og sin ret til
at modtage og fordele sendinger fra Danm.
S-s nære forbindelse m. embedsm. og
statsborgere uden for Tyskl.s grænser
måtte anses for upassende. Aug. 1948
tillod Engl. oprettelse af »Sydslesvigsk
Vælgerforening«, der sept. s. å. fik ret til at
udgive avis på tysk (Südschleswigsche
Heimat Zeitung).

Sydslesvigsk Udvalg af s-Ma j 1945, da.
sammenslutn., der 17. 5. 1945 og senere
har krævet Sydslesvig skilt fra Tyskl.,
så at danskheden kunne sikres og
flygtningene fjernes. Delvis i opposition til den i
Oktobernoten (1946) udformede da.
politik. Ledet af hovedudvalg på 30 medl.

Sydstaterne, navn på USAs sydøstl.
stater, S f. Ohio River og Delaware Bay. Opr.
økon., polit, og åndeligt ledende i USA.
Udmeldte sig 1860-61 af USA som
protest mod Republikanernes ønske om at
afskaffe slaveriet og bøje enkeltstaterne
under unionen. Den af S oprettede
konføderation blev slået i den nordamer,
borgerkrig 1861-65 af de nordl. og vestl.
stater; først fl. år efter genoptoges S
gradvis i unionen m. tilbagegiveise af
selvstyret. Har fastholdt tilknytn. t.
Demokraterne, overv. partiets kons. fløj.

Sydsvenska Dagbladet Snällposten
[’sy:d- -’da:gbla:dat-] (sv. snällpost
ilpost), sv. dagblad (kons.) grl. 1870 som
»Sydsv. Dgbl.«, sammensluttet med
»Snällposten« 1872. Oplag 1948:
hverdage 64 000, søndage 125 000.

Sydsvenska Kraftaktiebolaget [’sy :d-]
(sv. aktiebolag aktieselskab), Malmö, grl.
1906, forsyner næsten hele S-Sverige med
elektricitet, dels fra egne vand- og
damp-kraftanlæg i S-Sv., dels fra store N-sv.
vandkraftanlæg gnm. ledninger med
meget høj spænding. Har forbindelse med de
sjæll. elektricitetsværker ved
højspændingskabler under Øresund.

Sydtirol.den del afTirol.der ligger S
f.Bren-nerpasset, omtrent d. s. s. den ital.
landsdel Venezia Tridentina; ca. 14 000 km2.

4442

1919 afstod Østrig S til Ital., der søgte at
italienisere de ca. 250 000 tysksprogede i
nordlige S. Efter indlemmelsen af Østrig
garanterede Hitler Brennergrænsen, og
gik 1939 ind på overflytning til Tyskl. af
de tyskere i S, der ikke ønskede at blive
under Ital. (1939-45 forlod ca. 75 000
tysksprogede S). 1945-46 arbejdede den
nye østr. republik forgæves for
grænseflytning, men opnåede 1946 kun aftale m.
Ital. om kulturel autonomi for ty. dele af
S. På grundlag heraf udstedte Ital. 1948
særlig statut for regionen Trentino-Alto
Adige (= S), hvor der 1948 fandtes
200 000 tysksprogede.

’Sydvaranger A/S, Norges største
bjerg-værksforetagende, udnytter jernmalm på
Sydvaranger halvøen. Malmen
eksporteredes tidl. især til Tyskland.

syd’vest, sømandshat med stort
nakkefald, syet af vandtæt oliedug; bruges i
storm og regnfuldt vejr (vind fra SV).

Sydvestafrika, eng. South IVest Africa,
[’sau/> ’wæst ’äfrika], mandatområde
under Den Sydafr. Union; 823 000 km’;
270 000 indfødte og 38 000 hvide (1946),
deraf 10 000 tysktalende (1936). Af de
indfødte er bantunegrene talrigst;
desuden hottentotter, blandinger ml. disse og
hollændere, samt buskmænd. Kystlandet
er ørkenagtigt, mens det indre tildels er
græsklædt og udnyttes til kvægavl. Ringe
økon. bet. Hovedstad: Windhoek.
-Historie. 1883-84 beg. ty. købmænd
kystkolonisation i S, fra 1889 ty.
militær-erobring, til dels under heftige kampe m.
Herero-stammen. 1915 erobret af sydafr.
tropper (Botha), fra 1920 mandatområde
under Sydafr. Union. Efter 2.
Verdenskrig modsatte unionen sig oprettelse af
formynderstyre for S med den
motivering, at befolkn. ønskede tilslutn. til
Sydafr. Union (FNs forsamling jan. 1946).
FN modsatte sig dec. 1946 indlemmelse og
opfordrede nov. 1947 Sydafr. Union til at
bøje sig for formynderskabssys ternet.

Syd-Vilhelms-kanal, holl.
Zuid-Wil-lemsvaart, kanal i sydl. Holl. fra
’s-Her-togenbosch til prov. Limburg (anlagt
1822-26).

Sy’ene, i oldtiden det gr. navn på den
ægypt. by Assuan.

sye’nit (efter Syene oldtidsby i Ægypt.),
grå ei. rødlig dybbjergart, overvejende
best. af ortoklas, desuden glimmer,
hornblende ei. augit. Forekommer i små
massiver (Oslo, Tirol, Nordamerika).

syeno’gabbro (syenit + gabbro), sjældent
forekommende type af basiske,
gabbro-lign. dybbjergarter med såvel ortoklas
som plagioklas.

’Syfax, numidisk konge; i 2. puniske krig
først på romernes side, senere, gnm.
ægteskab med Sofonisba, på Karthagos.

■syfilis (navnet efter en ital. læges digt,
hvori der forekommer en hyrde Syphilus,
der lider .af s (16. årh.)), smitsom
kønssygdom, der skyldes bakterien Spirochæte
pallida. Det første symptom, chanker,
fremkom, ca. 3 uger efter
smittetidspunktet, 2. stadium med hududslet, håraffald
og feber 5-8 uger senere, 3. stadium med
organforandringer, især i aorta og
centralnervesystemet, fl. år efter. Moderne
behandling er meget effektiv, og blodprøver
og lumbalpunktur muliggør tidlig
opdagelse af organforandringerne. Medfødt s
kan kun optræde hos børn, hvis moder har
s; den kan med sikkerhed forebygges, når
sygdommen erkendes og behandles under
graviditeten^ På enhver gravid kvinde
bør derfor foretages Wassermanns
reaktion.

syfi’litisk sindssygdom, d. s. s. dementia
paralytica.

sygeforening, forening af ikke
ubemidlede personer til gensidig hjælp i
sygdoms-tilf. Kan, hvis den virker i forb. med en
sammenslutn. af anerkendte sygekasser,
godkendes som statskontrolleret s
(fortsættelsessygekasse). s optager bemidlede
personer ml. 14—40 år under visse
liel-bredsbetingelser, samt alle, der p. gr. af
forbedrede økon. forhold må udtræde af
sygekasse. Medlemsskab af s er
tilstrækkeligt til opfyldelse af forsikringspligten
if. folkeforsikringsloven. s modtager ikke
statstilskud.

4443

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free