- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4807,4808,4809

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wallin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vandranunkel

vandvædske

Vandranunkel.

vandranunkel ei. frøpeber (Ba’trachium),
slægt af ranunkelfam.
Vokser på sumpede
steder, både flyde- og
under-vandsblade forekommer.
Kronen hvid med gul
negl. Kun
tiggerranunkel (B. sceleratum) er
landplante med gul krone,
vandrearbejdere,
arbeidere, der en del af året
har arb. på andre steder
end deres hjemegn, i
Danm. tidl. særlig de
polske roearbejdere,
vandreblokke, geol., da.

navn for erratiske blokke,
vandrebogsamling, i alm. en samling
bøger, der fra et centralbibl. sendes ud til
opstilling i et sognebibl. Ved nogle
centralbibl. er v afløst af en fallesbogsamling.
vandrebrev, offentl. bevilling til at
om-føre visse varer til forhandling inden for
et amt.

vandrebølger, overspændingsbølger i

elektr. ledningsnet,
vandreceller, biol., selvbevægelige,
amø-boide, dyriske celler, der ikke danner
sammenhængende væv, f. eks. leucocyter
i blodet og lymfen,
vandredue (Ecto’pistes migra’torius), lille,
gråblå og rødbrun due, lang hale.
Optrådte tidl. i millionvis i N-Amer.
Udryddet 1914.
vandrefalk (’Falco pere’grinus), ret stor
falkeart. Undersiden hvidlig m. brune
pletter. Lever af større fugle, som gribes
i flugten. Sjælden ynglefugl i Danm., ret
alm. på træk. Strejffugl,
vandregræshopper, fællesbetegn. f. fl.
arter af markgræshopper, som under

visse forhold kan optræde i uhyre
vandrende sværme. Subtrop, og trop. Enkelte
individer fundet i Danm.
vandreklemme, kileanordning, som
påsættes jernbaneskinnerne for at modvirke
ei. hindre skinnevandring.
vandreklit, d.s.s. mile (ubevokset klit):
Vandrelaug, Dansk (fork. DVL), da.
forening stiftet 1930 på initiativ af
kommunelærer Stig Hansen (f. 1901) for at
skabe bedre kår for vandresporten, bl. a.
ved oprettelse af vandreherberger. 1949
havde V 154 herberger og ca. 65 000 medl.
vandrelever (hepar mobile), også kaldet
løs ei. nedsunken lever. Sås hyppigst i
korsetternes tidsalder (sammen med
snørelever). Giver som regel ingen symptomer,
vandremilt (lien mobilis), sjælden lidelse,
hvor milten på grund af sygdom bliver
større og tungere og kan synke nedad i
underlivet.

vandremusling (Dreis’sensia
poly’mor-pha), lille, trekantet ferskvandsmusling.
Stammer fra SØ-Eur. Har i 19. årh.
bredt sig over Mellemeur. Findes i
kbh.-ske søer og kanaler samt i N-Sjælland,
vandremyrer, d. s. s. rovmyrer,
vandrende blade (’Phyllium), insekter af
spøgelsernes gruppe. Vingerne bladlign.
S-Asien.

vandrende pinde, fællesbetegn. f. en del
langstrakte insekter af
spøgelsernes fam. Mange
forplanter sig uden
befrugtning. Subtrop, og
trop.

vandrensning, biol., kem.
ei. mek. behandling af
vand for at gøre det
velegnet til formålet
(drikkevand, kedelfødevand m.
m.). Uopløste bestanddele
fjernes ved filtrering i
sandfiltre, evt. tilsættes

først aluminiumsulfat, der

udskiller
aluminiumhy-droksyd, som river de
finere bestanddele med sig; jern udskilles
som hydroksyd ved luftning (iltning), på
samme måde fjernes evt. opløst metan.
Hårdhed fjernes ved kalk- og sodatilsæ

IOI*

4807

ning ei. ved anv. af ionbyttere, hvoraf
de nyeste både fjerner metal- og
syrerest-ioner. Visse fosfater, f. eks.
natrium-heksametafosfat, binder kalcium og
magnium, så der ikke dannes sten. Kim
ødelægges ved tilsætning af klor, kloramin,
sølv osv. Jfr. iøvrigt aktiveret slamanlæg,
dråbefilteranlæg og selvrensning,
vandrenyre (ren mobilis) ei. løs nyre,
ned-synkning af nyren i oprejst stilling. Giver
sjældent anledning til symptomer, men
kan, hvis den fremkalder knæk på
urinlederen, give anledning til dannelse af
hydronefrose med smerter,
vandrepokal, pokal, der vundet som
sportspræmie kun kan besiddes et vist
tidsrum (som regel et år), hvorefter ny
kamp afgør, hvem den skal tilfalde,
vandrerotte (’Epimys nor’vegicus) ei.
almindelig rotte, brunl. rotte; halen
knap af kroppens længde. Opr. asiat.,
indvandret i Danm. i 18. årh. Nu over det
meste af Jorden. Knyttet til boliger, men
kan dog også leve på lossepladser, i
bolværker, på strandbredder osv. Meget
skadelig; overfører pest.
vandrest jerner, d. s. s. planeter,
vandret ei. horisontal, parallel med
horisonten, vinkelret på en lodsnor.
vandrikse (’Rallus a’quaticus), sumpfugl
af vandhønsenesorden. Langt,tyndt næb.
Hist og her i Danm. Oftest trækfugl,
vandringsstatistik, opgørelse af
befolkningens bevægelser såvel inden for landets
grænser som ud over disse. De
indenlandske vandringer omfatter i Danm. årligt
5-600 000 personer, der som regel flytter
i erhvervsøjemed ei. på grund af
ægteskab. Flytningerne fra land til by og
omv. opvejer nu nogenlunde hinanden, i
modsætning til tidl., da byerne fik et
overskud ved indvandring fra landet.
(Jfr. Danmark, sp. 868-69).
vandris (Zi’zania), indiansk ris, græsart,
lignende ris, fra N-Amer. og NØ-Asien.
Benyttet af indianerne som
næringsmiddel. Nu udplantet i N-Amer. og a. st. som
foder for vildænder o. 1.
vandrotte (Ar’vicola am’phibius) ei.
mosegris, mørk, ret stor studsmus. Halen ca.
halvdelen af kroppen. Ofte v. søer, moser
o. 1. Graver gange i jorden, kan
frembringe skud som muldvarpe. Lever af
plante-føde, kan gøre en del skade bl. a. ved at
tage kartofler,
vandrøllike (Hot’tonia), slægt af
kodriver-fam. Bladene
kamfor-migt delte, nedsænket
i vandet. Bladløs stæn
gel med blomster ovei
vandet.I Danm.
almindelig v (H. palustris)
i grøfter og tørvegrave,
vandrøvere
(Nau’cori-dae), små vandtæger.
Kan frembringe smer-.
tefulde stik. En art i
Danm.
vandsafir, smykkesten,

klar, lysblå cordierit.
vandsalamandre, zool.,

d. s. s. salamandre,
vandsanger, zool., d.

s. rørsanger.
Wandsbek [’vantsbæk, -be:k], tidl.
holstensk by, 1937 indlemmet i Hamburg,
vandseng, permanent karbad, tidl.
benyttet som beroligende middel v.
sindssygdomme og som lindringsmiddel v.
forbrændinger,
vandskade, det værditab, som en
ejendom inkl. indbo lider ved tilfældig
udstrømning af vand fra de installerede
vandrør, v-forsikr. omfatter også
frostsprængning af vandrør, men i alm. ikke
oversvømmelse p. gr. af kloakfors ty
rrel-ser ei. nedbør,
vandskel, geogr., grænse ml. floders af-

vandingsområde.
vandskimmelsvampe (Saprolegni’acea;),
algesvampe, hvis arter lever i vand på
døde insekter, krebsdyr osv. ei. snylter
på fisk. Kan anrette skade i
udklækningsanstalter for fiskeyngel,
vandskorpioner, d. s. s. skorpionstæger.
vands krue, tekn., d. s. s. vandsnegl,
vandskræk, med., da. navn for hydrofobi.
Vandslange, Den Lille ei. Den Sy dl.

4808

Vandrøllike.

Vandslange (’Hydrus), stjernebillede på
den sydl. stjernehimmel.
Vandslangen (’Hydra), stjernebillede

omkr. himlens ækvator,
vandsnegl, tekn., vandskrue, et
vandløft-ningsapparat m. en skrueflade, der
roterer i en cylindrisk kappe,
vandsnoge, fællesbetegn. for forsk, snoge-

arter, der lever i og ved vand.
vandspidsmus (’Neomys ’fodiens),
svøm-mebræmme langs føddernes rande.
Knyttet til ferskvand. Ikke sjælden i Danm.
vandspir (Hip’puris), slægt af v-fam.;
almindelig v (H. vulgaris) er temmelig
alm. i Danm. i grøfter og damme. Opret
stængel med linieformede, kransstillede
blade.

vandstandsglas, tekn., glasrør, der v. hj.
af haner kan sættes i forb. m. en
vandbeholder, f. eks. en dampkedel, så
vandstanden i denne kan aflæses,
vandstandsmåling kan foregå ved at man
iagttager vandfladens stilling på en fast
målestok, men kan også gøres
selvregistrerende.

vandstandssignal, flag, kugle ei. lign.,
der hejses på en mast for at angive særl.
vandstandsforhold i et farvand,
vandstjerne (Cal’litriche), slægt af små
vandplanter med mods. blade, de
øverste er ofte rosetstillede flydeblade.-To
arter er alm. i Danm. i grøfter og
smådamme.

vandstær (’Cinclus ’cinclus), mørk,
hvid-strubet fugl. Lille opadrettet hale. Ved

vandfald og ’ stærkt strømmende elve.
Lever af vandinsekter. Dykker. Reden
under broer, i klippespalter o. 1. Sjælden
vintergæst i Danm.
Wandsworth [’wån(d)zw3/>], bydel i SV-

London; 333 000 indb. (1948).
vandsvulst, med., stor ovariecyste med

vandigt indhold,
vandsæk, tekn., i en konstruktion hulrum,
hvori regnvand kan samle sig og angribe
konstruktionen, f. eks. så den ruster, v
bør derfor undgås,
vandtrædere, zool., d. s. s.
svømme-snepper.

vandturbine, fr. girande, roterende,
ombøjet strålespids på vandledning, brugt
til springvand og til vanding af plæner,
vandtæger (Hydroco’risae), gruppe af
tæger. Korte følehorn, ofte svømmeben.
Hertil bugsvømmere,rygsvømmere,
vandrøvere, skorpionstæger og savtæger,
vandtårn, tårn, hvor der øverst findes en
vandbeholder til opsamling af den
overskydende vandmængde i den tid af
døgnet, hvor forbruget er ringe, for at bevare
dens beliggenhedsenergi, således at den
kan løbe ud til forbrugerne på den tid
af døgnet, hvor forbruget overstiger
pumpernes kapacitet ei. hvor pumperne
er standsede. I v findes desuden en
brand-reserve.

vandudlader, (automatisk) bruges til
at fjerne kondens- ,
vand i
dampledninger o. 1., uden at der
undslipper damp. v
kan styres v. hj. af
en svømmer (ill.) ei.
en termostatisk ven- |
tilanordning.
vandur ei.klep’sydra i
(gr: vand tyv),
primitivt ur, i sin
simpleste form en beholder, som fyldes m.
vand (ei. tømmes) i et bestemt tidsrum,
vandvædder, d. s. s. stødhævert,
vandvædske, betegn, for den klare
vædske, der findes ml. hornhinden og regn-

4809

Vandrende
pind.

Vandudlader.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free