- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4975,4976,4977

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vogelweide ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Volpi

Vorarlberg

Medl. af Fase. Storråd, i Schweiz
1941-43, 1943 mod Mussolini, 1944 atter til
Schweiz. Frikendt af ital.
udrensnings-domstol; død i Rom.

Volpi, Lauri, se Lauri-Volpi.

Wolseley [’wulzli], Sir Garnet, Viscount
(1833-1913), brit. feltmarskal. Kæmpede
1879 mod zuluerne og 1882 i Ægypten.
Sendtes 1884 - for sent - til Gordons
undsætning.

Wolsey [’wulzi], Thomas (1471-1530),
kardinal, eng. statsmand. Ledede Engl.s
udenrigspolit. under Henrik 8., 1515
lordkansler, s. å. kardinal, 1518 pavelig
legat f. Engl. W udnyttede i beg.
modsætningen ml. Habsburg og Frankr., men
ønskede senere at mægle fred. Styrtet
1529 (Henrik 8.s skilsmissesag), anklaget
f. højforræderi; døde på vej til Tower.
(Portræt sp. 4967).

Vol’sinii, oldtidsby i Ml.-Ital., nu
Or-vieto, betydelig etruskisk b.y, ødelagt af
romerne 264 f. Kr.

’vol’sker (lat. volsci), oskisk stamme i
S-Latium, underlagt Rom fra 338 f. Kr.

Volsungerne, anden stavemåde for
Vøls-ungerne.

vol’t (fork. V), enhed for elektr.
spændingsforskel, opkaldt efter A. Volta. 1 V
er spændingsforskellen ml. enderne af en
ledning, hvis modstand er 1 ohm, og
hvori der går en strøm på 1 ampere.

’volta (ital.), vending, omdrejning, gang;
mus., ved repetition, når
slutningstak-terne er forsk: prima v, første gang,
secunda v, anden gang.

Volta (eng. [’vålta], fr. [vol’ta]), hovedflod
i Guldkystkolonien (Afrika).

’Volta, Alessandro (1745-1827), ital.
fysiker. Konstr. 1800 på grundlag af
Gal-vanis forsøg det første »galvaniske«
element, Volta-elementet, bestående af
en zinkplade og en kobberplade i
fortyndet svovlsyre.

Voltaire [vol’tæ :r], François de (egl.
Fran-çois-Marie Arouet) (1694-1778), fr.
forfatter, satiriserede tidligt over det
bestående; kom i Bastillen og blev forvist
for en tid (1726-29 i Engl.); imidlertid
steg hans berømmelse; 1750-53 opholdt
han sig i Berlin efter indbydelse fra Fred.
2. Fra 1758 opholdt han sig på sit gods
i Ferney-Voltaire, men blev kort før sin
død hyldet som triumfator i Paris. Hans
produktion er umådelig og omfatter alle
genrer: epos, La Henriade (1728, da.
1818, 1874), tragedie Zaire (1732),
hist.-skrivning Histoire de Charles 12. (1731),
filos. Lettres philosophiques (1734),
fortællinger Candide (1759; da. 1797),
Vinge nu (1767; da. Den Troskyldige
1943),-og giver udtryk for hans epikuræiske
livsanskuelse; han tror på fremskridtet,
hader fanatismen (som han mener alle
religioner er befængt med) og kæmper
ivrigt for tolerancen. Som kunstner
udmærker han sig især ved sin klare stil.
(Portræt).

volta’me’ter, ældre navn for coulometer.

voit-ampere-time bruges undertiden
som betegn, for watt-time, altså som mål
for arbejde; er kun rigtigt for
jævnstrøm og for vekselstrøm med eos <t> = 1.

’voltasøjle, det første galvaniske
batteri, opfundet af Volta, bestående af en
søjle af zink- og sølvskiver lagt skiftevis
oven på hinanden med fugtige papskiver
imellem.

’volte (fr. (fra ital.): vending); i fægtning
drejning for at undgå et stød; i kortkunst,
det at placere et kort på ønsket sted
under blandingen (heraf: slå en v); i
gymnastik sidevendt sidespring.

Ved volteridning forstås, at rytterne
rider inden for et begrænset rum og i
hovedsagen følger dettes omkreds. Alm.
øvelse i skoleridn., hvor v-s diameter
forlænges fra 5-10 m.

Voltelen [’fal’talan], Mogens (f. 1908); da.
arkitekt, fra 1940 lærer i belysningslære
ved kunstakademiets bygningsskole,
1947 forskningsleder i Statens
Byggeforskningsinstitut.

Vol’terra, ital. by 50 km SV f. Firenze;
20 000 indb. (1936). Rom. og etruskiske
fortidsminder.

Vol’terra, Daniele da, egl. Ricciarelli [-[ri-tfa’ræl:i]-] {+[ri-
tfa’ræl:i]+} (1509-66), ital. maler. Elev af

François de Voltaire’. Joostvanden Vondel. William Wordsworth. Ole Worm.

Sodoma og Michelangelo. Bibelske
motiver. Også virksom som billedhugger.
Forsynede de nøgne figurer på
Michelangelos »Dommedag« med draperier;
deraf øgenavnet »buksemaleren«,
voltige [val’ti:ja] ei. voltigering [-’fe’-]
(fr., fra ital. volta), (dans på) slåp line,
spring- og balanceøvelse over hest;
voltigere [-’Je’ra], foretage
spring-øvelser (på hest o.a.); voltigeur [-’jø’r],
luftakrobat; voltigeurer, let fr. fodfolk
af små mænd, brugt 1804-68.
volti ’subito (fork. v. s.) (ital.), mus.,

vend hurtigt (bladet),
volt’me’ter, instrument t. måling af elektr.
spændingsforskel, bestående af et
følsomt amperemeter med stor modstand,
idet skalaen justeres til at vise
produktet af strømstyrken og modstanden,
hvilket if. Ohms lov er lig med
spændingen. Ved at forsynes med
formodstande kan v bygges til spændinger fra
få millivolt indtil 1 million voit.
Vol’turno, 175 km 1. ital. flod fra de sydl.
Abruzzer til Gaeta-bugten NV f. Napoli.
Stærkt omkæmpet under invasionen i
Ital. 1943; overskredet sydfra af De
Allierede 16. 10. s. å.
volumen (lat.), rumfang,
vo’lumenkontrol’, reguleringsmiddel for

lydstyrke ved radiomodtagere,
volumi’nø’s (af volumen), bindstærk;
omfangsrig, rummelig,
volunta’risme (lat. voluntas vilje),
opfattelse, at viljen er det væsentlige 1) i
sjælelivet, 2) i tilværelsen som helhed,
vo’lut (lat. volutus (op)rullet), arkit., spiral
som på det ioniske kapitæl, yndet slutled
i renæssance- og baroktid.
Wolverhampton [’wulvahäm(p)tan], by’
iMidt-Engl. NV f. Birmingham; 159 000
indb. (1948). Hovedby i Black Country.
Jernudsmeltning. Metalindustri (låse,
biler, cykler, værktøj, elektromotorer),
’volverlej ei. guldblomme (’Arnica), slægt
af kurvblomstfam. Urter
med mods. blade,
langstilkede kurve med gule
blomster. 18 arter, i Danm.
bjerg-guldblomme (A.
montana), alm. på bakker
og heder i Jylland.
Volvo, AB, sv. bilfabr. i
Göteborg, grl. 1915. V
samler en række af V
konstruerede, men af andre
fabrikker fremstillede
bildele til såvel person- som
last- og rute-biler,
’volvulus (lat. volvere dreje), en form for
tarmslyng, opstået ved, at et tarmparti
snor sig omkr. sig selv, hvorved karrene
afknækkes, og såvel ernæringen til
tarmen som tarmpassagen hindres.
Behandles operativt.
Wolyn [’volinj], po. navn på Volhynien,

landskab i V-Ukraine.
Wolzogen [’valtso:gan], Ernst Freiherr v.
(1855-1934), ty. forfatter. W, der 1901
forsøgte sig med en litt. varietéform:
überbrettl, skrev bl. a. populært humorist,
fortæll. Die Gloriahose (1897).
vom (rumen), zool., det store afsnit af
drøvtyggernes formave, hvor føden undergår
gæring, inden den gylpes op og tygges for
2. gang.

’vombat (australsk) (Pha’scolomys), slægt
af plumpe, korthalede pungdyr.
Gnaveragtige fortænder; gravende, lever af
rødder. Australien,
vo’me’re (lat.), kaste op.
’vomiti’v (af vomitus), brækmiddel,
’vomitus (lat.), brækning.

von [fan] (ty.), af.

Vondel [’vondal], Joost van den
(1587-1679), holl. forfatter, f. i Köln. Det 17.
årh.s mest betydelige holl. digter. Hans
værk spænder fra det satir.-polit. drama
Palamedes (1625) over det lokalpatriot.
Gijsbrecht van Aemstel (1637) til bibelske
dramer som Lucifer (1654). (Portræt).

Wood [wud], Robert Williams (f. 1868),
amer. fysiker. Optiske og spektroskopiske
arbejder. Har genoptaget og forbedret
Rowlands metode til fremstilling af
kon-kavgitre.

Wood [wud], Sam (1883-1949), amer.
filminstruktør. Deb. omkr. 1920, iscenesatte
senere en lang række dygtigt opsatte,
folkelige film: »Farvel, Mr. Chips« (1939),
»Kitty Foyle« (1940), »Hvem Ringer
Klokkerne For« (1943) og »Højt Spil i
Saratoga« (1943).

Wood Green [’wud ’gri:n], nordl. forstad
til London; 53 000 indb. (1948).

Woods metal [wuds], legering af 4 dele
vismut, 2 dele bly, 1 del tin og 1 del
cadmium, der smelter allerede ved 70° C.

Woodville [’wudvil], Elizabeth (d. 1492),
eng. dronning af lavadel, hemmeligt gift
med Edvard 4. af Engl. 1464, kronet som
dronning 1465, fængslet 1484 af Rikard
3., klostergivet 1487 af Henrik 7.

Woolf [wulf], Virginia (1882-1941), eng.
forfatterinde. Eksperimenterende
romaner, i hvilke den stadige strøm af indtryk,,
der går gennem bevidstheden, træder i
forgrunden, mens handlingen er mindre
væsentlig (sml. James Joyce). Romaner:
Mrs. Dalloway (1925, da. 1945), To the
Lighthouse (1927), The Years (1937, da.
Årene gar 1941) o. a.

Woolley [’wuli], Leonard (f. 1880), eng.
arkæolog. Foretog 1922-34 udgravn. i
Ur og skrev om fundene Ur ofthe Chaldees
(1934, da. Ur i Kaldæa 1942).

woolsack [’wu:lsäk] (eng: uldsæk), en
sæk, stoppet med uld og dækket med
rødt klæde, hvorpå lordkansleren sidder i
Overhuset. Siges at være anbragt her i 14.
årh. for at symbolisere et forbud mod
uldeksport.

Woolton [’wultn], Frederick, (1939) 1.
Baron of Liverpool (f. 1883), brit.
politiker, 1939-40 generaldir. i
Forsynings-min., apr. 1940-43 levnedsmiddelmin.,
1943-45 min. f. genopbygn. Medl. af
Krigskabinettet. Maj-juli 1945 Lord
President, juli 1946 formand f. kons.
parti.

Woolwich [’wulid3], bydel i London ØSØ
f. City; 143 000 indb. (1948).
Militær-værksteder og arsenal.

Woolworth [’wulwar/>], Frank Winfield
(1852-1919), amer. forretningsmand;
grl. 1879 i Utica (New York) en butik,
hvor alle varer solgtes til enhedspriser på
5 og 10 cents. Trods modgang i beg.
kunne han 1911 samle en række
enheds-prisforretn. i koncernen F. W.
Woolworth Co., der også fik talr. butikker i
Engl. og Tyskl. W efterlod sig en stor
formue.

woo’rari [wu-], d. s. s. curare, sydamer.
pilegift.

Voorne [’fo:rna], ø i Rhinens delta, Holl.,
N f. Haringvliet.

Woo-sung [wu sui], Shang-hais udhavn
for oceanskibe.

Vopnafjöröur [’vohbnafjöröør], fjord og
handelsplads i NØ-Island.

-’vo’r (lat. vorare æde), -æder, -spiser.

Vorarlberg [’fo:r’arlbærk], østr.
for-bundsland omfattende V-Østr. ml. Tyskl.
og Schw.; 2602 km2; 147 000 indb.
(1946). Hovedstad: Bregenz. - Historie

4975

4976

4977

[-Bjergguldblomme.-]

{+Bjerg-
guldblomme.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free