Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hede« unge Piger, som tilses af pengekære Læger, er et
talende Vidnesbyrd om den sunde og friske Sanselighed, som
sætter sit Præg paa de unge Hollænderinders selvbevidste
Væsen. — Centralfiguren paa mange af Steen’s smukkeste
Billeder er hans prægtige Hustru Margrit van Qoyen, som
skænkede ham 3 Sønner og 2 Døtre. Hendes fyldige Figur
med det altid venligt smilende Ansigt møder man
gentagende Gange i Steen’s Livsværk: formodentlig i Begyndelsen
af deres lykkelige
Ægteskab er der
opstaaet den
bedaarende »Østersspiserske«
(Amsterdam,
Samling Six), i hvis Øjne
der spruder et
stadigt Skælmeri;
omtrent 8 Aar senere
genkender vi hende i
den unge, frodige
Kvinde, som helt
betaget lytter til
Præstens Formaning
(Haag,
Gemeente-museum); saa ser vi
hende igen 2—3 Aar
senere paa det store
Familiebillede i
Mau-ritshuis’et, hvor hun
sidder ved Siden af
sin mindst lige saa
kaade Mand og med
Moderglæde i Øjet
iagttager Sønnens
første Forsøg paa
Fløjten; en enkelt
Gang faar vi ogsaa
Lov til at kaste et
Blik ind i hendes
solbeskinnede Soveværelse, hvor hun
sidder paa Kanten af
Sengen i Færd med
at tage Strømper
paa, medens Hunden benytter Lejligheden til at sove paa
hendes endnu varme Pude (London, Buckingham Palace;
i lidt forandret Skikkelse i Privateje i Hamborg og i Spiez,
Schweiz) og omsider, et Aar før hendes tidlige Død, liar
Steen malet hende som Midtfigur paa et af sine
betydeligste Mesterværker, paa »Helligtrekongerfesten« eller
»Bønnekongen« i Museet i Cassel, hvor hun halvberuset med
et kærligt Smil opmuntrer sin yngste, der har vundet
Bønnen i Kagen og nu skal tømme sit Glas under de
tilstedeværendes almindelige Jubel. Selvom Margrit van Goyen
ikke indtager den næsten enevældende Plads i Steen’s
Virksomhed, som Helene Founnent i Rubens’, saa vidner
dog den omhyggelige og følsomme Behandling af hendes
Portrætter om Malerens dybe Kærlighed til sin Ægtefælle
og bedste Ven under de hyppigt skiftende Livsforhold.
En anden, mindst lige saa indtagende Side af Steen’s
inderste Væsen opdager man ved Betragtningen af hans Bør-
Det galante Tilbud (Bruxelles)
nebilleder, af hvilke der tillige tilkommer nogle en
Hædersplads indenfor hele hans Produktion. Med fuld Føje
skriver Karl Madsen, at »der næppe nogen Sinde er malet
et mere elskværdigt og hjertevindende Billede end hans
Fremstilling af Uddelingen af Gaver til Børnene paa St.
Nicolas’ Fest« (den 6. Dec.). Der findes i hvert Fald ikke
mange Kunstnere, som med lignende Hengivenhed og
Forstaaelse har fordybet sig i Børnenes Psykologi, for at
gengive deres Udtryk og
Bevægelser, deres
smaa Sorger og store
Glæder; det er for
Steen et
Hjerteanliggende at skildre
Børnenes Forhold til
Omverdenen, navnlig
til Husdyrene, og at
antyde den
vaagnende Erkendelse af
Pligternes Alvor hos
dem. En halv Times
nøje Gennemgang af
det bedaarende
Børnebillede i
Nivaa-gaard eller af
»Kattens Dansetime«
(Amsterdam,
Rijks-museum) burde give
enhver megen
Udbytte i den
Henseende. Medens vi paa
de nævnte Billeder
stifter Bekendtskab
med Steen’s egne
Børn, fremtræder paa
hans Mesterværk af
1660,
»Hønsegaar-den« (Haag,
Mau-ritshuis), en 10-aarig
hollandsk Pige fra
Aristokratiet, Jacoba
Maria van
Wasse-naer fra Warmond (i
Omegnen af Leiden), hvis kunstneriske Behandling
ligeledes røber Steen’s fremtrædende Egenskaber som
Børneven. Selv den moderne, til Følelsesreaktioner ikke meget
oplagte Tilskuer bliver betaget af dette Billedes solklare
Stemning, ligesom den lille Jacoba’s gamle Tjener og den
vanskabte Dværg, over hvis hæslige Ansigt der glider en
Solstraale ved Synet af dette uskyldige Barn, der omgivet
af al mulig Slags Fjerkræ giver sit Yndlingslam at drikke.
Havde Steen udelukkende været Genremaler og
Børneven, kunde han næppe have formaaet at tildele
»Hønse-gaarden« dens fine Stemning, som tillige vidner om et
andet, ofte upaaagtet Element i hans Kunst. Saavel den
individuelle Karakteristik af de forskellige Høns, Ænder,
Duer o. s. v., som den fint afstemte Behandling af Slottet
Oud-Teiüngen, som skimtes i Baggrunden, viser Steen’s
høje Kvalifikationer som Stillebens- og Landskabsmaler.
Medens de i og for sig fortrinligt udførte Stilllebens-
vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
