Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dyr og et Par Hundrede udstoppede Fugle, en nogenlunde
komplet Samling danske Fugleæg, samlet af Pastor Dahl
i Tønder, et Hundrede Fisk, Krybdyr og Bløddyr i
Spiritus, en righoldig Samling indenlandske og udenlandske
Insekter, en Mængde Konkylier, Søstjerner, Koraller m. m.
og en Suite Mineralier. Med Undtagelse af Fugleæggene,
der var skænket af Brygger Schiøtz, Odense, og enkelte
andre Ting var det hele købt for Lotzes Penge. Af Th.
Jeansson, der lige havde taget sin Afsked som Inspektør
ved Roskilde Amts Syge- og Arbejdshus, havde Lotze for
2000 Kr. købt saa mange naturhistoriske Genstande, at han
lejede en Dampbaad til at sejle Sagerne fra Roskilde til
Odense. Fuglene, hvoriblandt der var mange prægtige
Rovfugle, havde dog tilhørt Frederik VII og var solgt til Lotze
af Bestyrelsen for Frederik VII’s Stiftelse paa Jægerspris.
Kunstsamlingen bestod
nærmest af Statuer og
Relieffer i Gips. En hel
Sal var fyldt med
Afstøbninger af antike
Kunstværker, som Brødrene
Delcomyn i London
havde sendt som Gave.
Desuden var der ca. 30
danske Skulpturarbejder, for
hvis Tilvejebringelse
Museet navnlig kunde takke
Billedhugger Malthe. De
var dels købt, dels Gaver
fra det kgl. Billedgalleri,
Vilh. Bissen og Brygget
Carl Jacobsen. Særlig
Fynboen J. A. Jerichau
var fyldig repræsenteret i Samlingen. Af Malerier ejede
Museet foreløbig kun et eneste, et Maleri af Fr. Schwartz,
men ved Museets Indvielse saas der alligevel en Mængde
Billeder paa Væggene, idet der var arrangeret en
Maleriudstilling.
Lotzes Rundhaandethed var ogsaa kommen Mønt- og
Medaillesamlingen til gode. Til den danske Møntsamling
havde han købt ca. 300 af de bedste Stykker i Ludvig
Bramsens Samling, deriblandt mange Guldmønter.
Fremdeles var en Samling svenske Mønter (ca. 600 Stk.) og
Medailler (ca. 400 Stk.) og et Hundrede slesvigske og
holstenske Mønter og Medailler Vidnesbyrd om hans levende
numismatiske Interesse.
Skønt Museet nu tilhørte Odense Kommune, og skønt
Borgmester Koch var Medlem af dets Bestyrelse, vedblev
Lotze baade af Navn og af Gavn at være Lederen.
Bestandig var Samlingen i Vækst. Staten ydede Tilskud til
Kunstafdelingen og den historiske Afdeling; Lotze var ikke
bange for at tage Penge af sin egen Lomme, naar der
tilbødes gode Mønter eller andre attraaværdige
Museumsgenstande, og Museet modtog Gaver i stort Antal, ikke
blot fra Folk i Odense og Omegn, men ogsaa fra
Fynboer, der havde nedsat sig i fremmede Verdensdele
(Konsul Bang i Lorenzo Marques, Civilingeniør Ove Gedde
i Caracas, Plantageejer Møller i Himalaya).
Efter Lotzes Død (17. December 1893) blev det en fast
Regel, at Byens kongevalgte Borgmester skulde være Mu-
seumsbestyrelsens Formand. Selvom de forskellige
Borgmestre ikke kunde bringe Museet saa store Ofre som
Lotze, har dette ingenlunde været standset i sin Udvikling.
Til Opretholdelsen af de gode Traditioner har det i høj
Grad bidraget, at nogle museumsinteresserede Mænd, der
ikke hører til Byraadet, har haft Sæde i Bestyrelsen i en
lang Aarrække. Af de nuværende Medlemmer indtraadte
Lotzes Svigersøn, Apoteker P. de Neergaard, i Bestyrelsen
allerede 1894 og Kgl. Bygningsinspektør J. Vilh. Petersen
1897. I mange Aar har Apotekeren staaet for Indkøbene
til Oldsagssamlingen, Bygningsinspektøren har bl. a. vist
den zoologiske Samling stor Interesse.
Medens Borgmester Koch var Formand (1894—1897),
paabegyndtes en betydelig Udvidelse af
Museumsbygningen. Udvidelsen kom til at koste ca. 54,000 Kr. Af disse
kom 21,500 Kr. fra
Staten og 16,500 fra Odense
Kommune, og
Etatsraad-inde Lotze, f. Boeck, der
gerne gik i sin afdøde
Mands Fodspor,
skænkede 15,000 Kr. tilligemed
Grunden. Ved
Udvidelsen fik Museet til den
oprindelige 3 Etages
Bygning føjet tre 2 Etages
Fløje, og imellem de fire
Fløje dannedes der en
overdækket Gaard,
Skulpturhallen. 1897—99
var Borgmester F.
Simo-ny Bestyrelsens
Formand; men i hans Tid
fungerede Medlem af Byraadet, Skolebestyrer H.
Rasmussen, som Museets administrerende Direktør. Denne kom
saaledes til at forestaa Indflytningen i de ny Lokaler 1898.
Blandt Borgmestrene var L. Dithmer den, der længst
stod for Styret (1900—1911). Efter hans Forslag antog
Museet i 1902 Navnet Fy ens Stiftsmuseum. Han havde den
Glæde at faa oprettet to nye offentlige Samlinger i Odense.
Den 2. April 1908 aabnedes H. C. Andersens Hus, den
1. November 1910 Fyens Folkemuseum i Eiler Rønnovs
Gaard, en gammel Bindingsværksbygning fra 1547. Inden
Museumsbestyrelsen saaledes udvidede sit Virkefelt, havde
Byraadet i 1906 givet den en fast Medhjælper i Inspektøren
ved Odense Bys offentlige Samlinger. Helt uden Medhjælp
havde den ikke været indtil da. I en Snes Aar havde
Forfatteren Sophus Michaelis, der var født i Odense og nøje
knyttet til Gustav Lotze, protokolleret Nyerhvervelserne og
forestaaet forskellige Omordninger.
Den raske Vækst, der kendetegnede Odense
Museums-væsen i Dithmers »Regeringstid«, fik paa selve
Stiftsmuseet Udtryk i en iøjnefaldende Udvidelse af en ældre
Afdeling. Folkemuseet i Eiler Rønnows Gaard var en
Aflægger fra Stiftsmuseet, og dets Samlinger — gamle
Bygningsdele, Møbler, Brugsgenstande, Laugssager, Dragter
og Vaaben fra den nyere Tid •— havde for største Delen
været anbragte i Stiftsmuseets Stueetage. Da de var
overført til Eiler Rønnovs Gaard i Efteraaret 1907, indtoges
deres Plads af en forholdsvis omfattende Samling Afstøb-
45
Knud E. Larsen: Kunstnerens Familie. 1908
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
