Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
lille omraade af hjernen, hvor kortkundskaben ligger, i et saadant
oprør, at hvilen først indtræder efter en lang afkjøling.
Og tilslut spiller uden tvil selve øinene en stor rolle ved
drømmene om kort. Man har i flere timer ved sterkt lys stirret ivrigt,
paa disse blade — saa ivrigt, at naar man umiddelbart efter
spillet lægger sig til at sove, — saaledes som det i almindelighed
gaar efter en kortaften, saa vil der foran det lukkede øie
uvilkaarlig vise sig billeder af kort, som ledsager overgangen fra vaagen
til søvn og lokker drømmen til den kant. Der er saaledes saa
meget unormalt ved kortdrømmene, at jeg ikke regner dem som
nogen farlig undtagelse.
Hellerikke de drømme, som man kunde kalde de fagmæssige,
er virkelige undtagelser. Naar saaledes en skolegut drømmer om
lekser, han ikke kan, og anden nød paa skolen, saa kan man ikke
sige, at dette er et eksempel paa, at en drømmer om det, han
tænker paa om dagen. Thi en skolegut tænker ikke hele dagen
paa, at lian er skolegut; men hans drøm falder ind i den
forestillingskreds, hvori han lever; naar sømanden drømmer ondt, saa
er formen forlis og havsnød; naar bogtrykkeren plages af onde
drømme, saa falder hele verden i fisk.
Men forsaavidt som det er vort vaagne tankeliv om dagen,
som blir stoffet for vore drømme om natten, fastholder jeg den
regel, at drømmen fortrinsvis opsøger udkanterne, men holder sig
borte fra de egne, som er fuldt bearbeidede af dagens
hjernevirksomhed.
Men udkanterne er mangfoldige, thi selv en almindelig dag
af vort liv har paa saa utallige punkter rørt ved hjernen, at en
streng paavisning af drømmens udspring snart viser sig umulig.
Det er nemlig ikke nok med at kontrollere — om man kunde
det — alle de sanseindtryk, man modtager i dagens løb; et navn
kan røre et minde, et billede, en lugt, en lyd er nok til at bringe
en celle i hjernen til at vibrere. Og dernæst staar cellerne i
rapport til hinanden — ikké blot ved indbyrdes lighed som hørende
til samme art af kundskab o. lign.; men i selve hjernen gaar
ideassociationerne som traade, vilkaarligt fra celle til celle
forbindende ligt og uligt ved et fint spind, af hvilket mennesket selv
kun er sig bevidst de groveste traade. Derfor kan en celle, som
i dagens løb løsligt er bleven berørt, have overført vibreringen
ved hjælp af en ideassociation til en ganske anden og uligeartet
celle, som da til natten kommer og overrasker med en aldeles
uforklarlig drøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
