- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
5

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For eksempel: „Jeg spiser aldrig," — pleier en at sige, „jeg
spiser aldrig grønkaal, uden at jeg tænker paa Eidsvolds
preste-gaard; for der smagte jeg det første gang i mit liv og syntes,
det var det værste, jeg havde kjendt."

Nuvel! — denne mand har ikke i aarevis seet Eidsvold eller
tænkt paa det, og hellerikke smagt grønkaal paa lange tider; men
en dag kjører han forbi en have, hvor der staar lidt grønkaal,
som han ikke ser — anderledes end han ser huset og haven og
det andet, de passerer, mens han taler med sin sidemand i vognen.

Men næste morgen siger han til sin kone: „Det er dog høist
forunderligt, Amalie! nu er det 25 aar siden, at jeg var paa
Eidsvolds prestegaard, og inat har jeg bare drømt om Eidsvold, saa
livagtigt har jeg gjenseet det hele, som om jeg havde været
der igaar."

Enten blir der nu ikke mere af dette end en forunderlig
drøm; men hvis der nu paa samme tid foregaar et eller andet
merkeligt paa Eidsvold, saa „forklares" drømmen, og et af disse
„beviser" for det overnaturlige dannes og opbevares og fremstilles
paa følgende maade:

„Hør nu De, som ikke vil tro paa andet end det, De kan
forstaa med Deres smule forstand. Samme nat som De ved det
forfærdelige hændte paa Eidsvold, drømte min far, som ikke havde
været der paa 25 aar, — han drømte, at lian gik omkring i
stuerne netop paa det klokkeslet, da det skete. Hvad siger De
saa til det?"

Grønkaal — frøken! jeg siger grønkaal af min inderste
overbevisning.

Det flygtige glimt, hin mand saa af grønkaalen, var nok til
;gjennem ideassociationen at bringe hans minder fra Eidsvold til
at vibrere; og da saa drømmene begyndte at væve sine fantastiske
historier af alle de ufærdige begyndelser til tanker, som laa efter
i hjernen fra dagens liv, saa fandt de skuepladsen beredt i de
længe henlagte minder fra Eidsvold, som gjennem synet af
grønkaalen havde faaet en liden irritation, og saa friskede minderne
sig op paa egen haand og blev til en livagtig drøm.

Dette eksempel paa, hvor fint og følsomt nervelivet er, liar
naturligvis den feil, at det som opfundet i en vaagen hjerne er
saa meget grovere og enklere end drømmenes fantastiske spind.
Men det forekommer rnig dog, at denne vei til drømmenes
forklaring er rimelig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free