Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - I. Historisk udsigt indtil Parnells tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
bestemteste mod, at forslaget tilsigtede en skilsmisse mellem
Irland og England. Hvad han erklærede at ville, var en føderativ
forbindelse mellem landene. Sagen vilde — saa sagde O’Connel
dengang, og saa siger Parneil nu — saa langt fra at skille
tvertimod tjene til at knytte England og Irland nærmere til
hverandre. „Giv," sagde O’Connel — „giv Irland dets parlament
tilbage. Det britiske parlament har aldrig vist sig kompetent
i lovgivningssager for Irland. Unionen er kommen istand gjennem
en række af forbrydelser uden sidestykke i historien. De
finant-sielle og de lovgivende vilkaar for samme har været uretfærdige.
Irland liar været berøvet sin konstitution, dets folk berøvet sine
subsistens-midler. En endelig adskillelse vilde kunne blive
resultatet af en længere modstand fra Englands side. Mit land —
saa sluttede O’Connell — mit land har hidtil været styret ikke
ved konstitutionel lov, men ved despotismens aand. Det er granden,
hvorfor jeg beder England om at give Irland dets
lovgivningsmyndighed tilbage."
O’Connells veltalenhed var spildt, hans forslag faldt
fuldstændig til jorden. 525 medlemmer stemte mod; kun 40 for, og
af disse 40 var der kun en eneste engelsk repræsentant. Det var
første gang, og det blev den sidste gang, at O’Connell direkte
og i det engelske parlament førte spørgsmaalet om Irlands
selvstyre frem.
Men det blev ikke sidste gang, at han overhovedet bragte sagen
paa bane. Fra det engelske parlament forlagde O’Connel
behandlingen af den til irske folkemøder. I begyndelsen af
firti-aarene blev der afholdt en række folkemøder i Irland i dette
øiemed. Folkemøder, der i henseende til antallet af deltagere
maaske ikke liar havt sidestykke. De holdtes rundt om paa øen,
og flere af dem blev bivaanede af folkemasser, der anslaaes til
flere hundred-tusinder. Paa et folkemøde ved høiden af Tara —
et mindeværdigt punkt i Irlands historie — skal henved en lialv
million mennesker have mødt frem. Bønderne strømmede til fra
alle kanter under anførsel af sine prester. Først blev gudstjeneste
med alle den katholske kirkes ceremonier afholdt paa aaben mark,
— og saa gik man over til politik. En resolution, gaaende ud
paa gjenoprettelse af det irske parlament, blev enstemmig
vedtaget.
’O’Connel var sjælen paa alle disse folkemøder. Han drog fra
det ene til det andet — overalt udfoldende sin enestaaende
veltalenhed. I løbet af tre maaneder tiltalte han ikke mindre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
