Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - I. Historisk udsigt indtil Parnells tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
31 saadanne folkemasser. Men altid og overalt optraadte han
som den loyale borger, der kun vilde anvendelse af konstitutionelle
midler. „Ikke ved vold og magt — udtalte han ved en saadan
leilighed — er det, at jeg venter at vinde, hvad der er kjærere
for mig end alt i verden, nemlig Irlands gjenerobring af dets
rettigheder og dets parlament; — jeg vil seire ved lovlige, fredelige,
konstitutionelle midler og udelukkende ved dem; jeg vil seire ved
den offentlige menings magt, ved viljernes forening, ved fire
millioners samarbeide." Det er et talende vidnesbyrd om hans
personligheds indflydelse og hans veltalenheds magt, at lian
formaaede at holde det saa let fængelige, irske folk i ro under
saadanne umaadelige f pike-sammenstimlinger, hvor det ellers maatte
have været saa let at tænde gnisten til udbrud og udskeielser.
Anledningen til udbrud og udskeielser laa saa meget nærmere,
som det heller ikke dengang manglede paa mænd i Irland, der
vilde have været villige til at gaa andre veie end de slagne
eller konstitutionelle. Det var navnlig det „unge Irland", som
de kaldte sig, en gruppe af varmblodige, mestendels unge mænd,
hvis mest fremragende personligheder var Charles G-avan, Duffy,
John Dillon, fader til den nuværende irske politiker af samme
navn, og John Mitchell. Det „unge Irland"s mænd havde stillet
sig under O’Connells banner, men de fulgte ham ikke altid uden
knurren. Navnlig ved en leilighed var de af den mening, at
O’Connel ikke handlede, som han havde kunnet og skullet. Han
havde sammenkaldt et stort folkemøde til Clontarf, en liden by
lige i nærheden af Dublin. Mødet imødesaaes med store
forventninger, og der var al udsigt til, at det i størrelse vilde
komme til at overgaa alt, hvad man tidligere havde seet af den
slags. O’Connel stod da paa høiden af sin politiske indflydelse.
Regjeringen blev urolig. Den udstedte forbud mod mødets
afholdelse. Forbudet blev udstedt i sidste øieblik — dagen forud
for den til mødets afholdelse berammede dag. Landeveiene var
allerede paa alle kanter fulde af bønder, der strømmede til.
Regjeringen var bestemt paa at opretholde forbudet og havde i det
øiemed militær i beredskab. Hvis man afholdt folkemødet var
der megen udsigt til, at et blodigt sammenstød mellem bønderne
og militæret ikke var til at undgaa. Hvad var at gjøre? O’Connell
valgte følgende udvei: Han bøiede sig for autoriteterne —
afsendte selvsamme nat bud om i alle retninger paa landeveiene
for at melde bønderne, at mødet var indstillet — og at de havde
at vende om igjen.
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
