Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Gogol: Under skvætlæderet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
kjører de ikke over broen!" raabte hun og slog hænderne sammen;
hun løb i en fart gjennem busker og blomster lige ind i soveværelset,
hvor hendes mand endnu laa og snorkede.
„Staa op! staa op og det i en fart!" raabte hun og rystede ham
i armene.
,,A-a-a?" hørtes der fra Tschertokucki, som strakte sig i sengen
uden at aabne øinene.
„Staa op, mand! Kan du ikke høre? Her kommer gjester!"
„Gjester! Hvem er det?" Derefter brølte Tschertokucki op som
<en kalv, der med sin snude søger efter moderensyver. „Hm!"
brummede han.
„Kom her, Mitzi, lad mig faa kysse dig paa halsen, — den er saa
frisk."–-
„For Guds skyld, søde dig, — skynd dig og staa op! Generalen
og officererne er her! Men Gud, hvorledes er det, du ser ud? der er
jo fuldt af tidselskjeg i skjegget dit."
„Generalen? Er han der allerede? Hvorfor i Herrens navn har
du ikke vækket mig? Er middagen færdig?"
„Hvad for en middag?"
„Har jeg ikke givet ordre?"
„Du? du? Du kom jo ikke hjem før kl. 4 imorges. Jeg talte til
■dig et par gange, men fik ikke svar. Jeg vækkede dig ikke, vennen
min, fordi jeg syntes synd paa dig–Du sov saa godt, og saa —"
— De sidste ord kom saa sagte og bedende.
Tschertokucki rev sine øine op og blev liggende stille en stund
som slagen af lynet; endelig sprang han ud af sengen i bare skjorten,
glemmende alle anstændighedens fordringer.
„Aa — for et æsel jeg har været", skreg han og slog sig for
panden. „Jeg har jo inviteret dem til middag allesammen. Hvad skal
vi gjøre? Er de langt borte endnu?"
„Jeg ved ikke; — nei, de er her vist straks." —
„Gjem dig, du, lille kone! — He! Er der ingen? — Petra!
kom her! — Naa, — ingenting at være bange for, du gaas! Her
kommer straks officerer til gaarden, forstaar du; du skal sige til dem,
at herren er ikke hjemme; han maatte reise bort i al hast og kommer
ikke tilbage, skal du sige; — forstaar du? Og den besked skal du
give til alle de andre tjenere ogsaa; saa — kom dig afsted i en fart!"
Dermed kastede Tschertokucki slobrokken paa sig og flygtede ud
i vognremissen, som han syntes maatte være det sikreste tilflugtssted.
Han* gjemte sig i en krog, men saa blev han ræd for, at de skulde
finde ham der alligevel.
„Her vil være sikrest," tænkte han og krøb ind i sin fineste
ekvipage, slog vogndøren igjen efter sig og gjemte sig under
skvætlæderet; han gjorde sig saa liden, som han kunde, i sin slobrok.
Imidlertid kjørte de fremmede vogne med sit indhold frem foran
verandaen. Generalen steg ud og glattede paa sin miiform; efter ham
kom obersten, der havde noget at ordne paa sin hjelmbusk, saa
arbeidede den tykke major sig ud af droschen med sabelen under armen;
efter ham fulgte de fire officerer med løitnanten paa fanget; tilslut steg
ogsaa rytterne af sine kjære heste.
„Herren er ikke hjemme," sagde en lakei, der kom ud paa
verandaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
