Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Fra Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
niænd liar foranstaltet i Kristiania theater for at tilkjendegive sin
vrede over, at tlieaterbestyrelsen liavde forkastet stykket.
Naar De modtager dette brev, har De forlængst læst „Kong
Midas". De vil da give mig ret i, at et større bevis paa
ukyndighed og vanrøgt af kunstens tarv end forkastelsen af dette
skuespil kan bestyrelsen af den norske hovedscene for tiden ikke
komme til at begaa. Det har siden Bjørnsons og Ibsens mægtige
opsving været stille i den norske dramatiske verden, forfatternes
store gjerninger er øvede paa andre omraader. Saa kommer
Gunnar Heiberg og beviser med ét slag, at det paany er norsk kunst,,
der ogsaa i dramaet gaar foran i norden. Men nei, det kommer
ikke theatret i Kristiania ved. Man ved ikke noget om den ting..
Der blir indleveret et stykke, og der forekommer deri en person,,
hvis optræden i visse henseender minder om en stor norsk digters
offentlige anstrengelser i bekjendelses- og sædelighedsfaget. Hvad
er der mere at spørge om? Stykket maa forkastes.
At dette fremkalder harme hos alle, der mener, at kunstnerisk
virksomhed og theatergjerning betyder noget for landets opkomst,
er ikke alene berettiget, men naturnødvendigt, thi forkastelsen
viser simpelthen, at lederne af Kristianiatheatret for smaaborgerlige
eller personlige hensyns skyld ikke vil tage i betænkning at
forsøge paa at slaa selve den kunst ned, som de er sat til at hjælpe
og om mulig fremkalde. De gjør det af uvidenhed. De aner ikke?
at i „Kong Midas" har det norske drama gjort skridtet forbi
Ibsen henimod et endnu virkeligere sjælemaleri. Men denne
uvidenhed gjør ikke sagen bedre.
Hvad vilde der være skeet, hvis Heibergs stykke ikke var
blevet opført paa det kongelige theater i Kjøbenhavn, og ikke
var blevet forlagt her nede?
Blot det, at den norske kunst ikke nu havde vundet en
betydningsfuld seier, og at en fremragende norsk forfatter rimeligvis
var bleven stum. Det kan en smaahandler i Bergen mulig tage
sig let, men det kan den norske ungdom, der lever ikke alene af
den fisk og det tømmer, der udskibes fra Norge, ikke tage
siglet, for det er at anfalde den bagfra. Det er at lægge en plet
af landet øde, hvorfra nye aandelige rigdomme skulde hentes.
Altsaa piber man i Kristiania theater, siden man ikke kan
gjøre andet. Det er ikke „saa forfærdelig storartet", for at bruge
et af Gerhard Hjelms udtryk i „Kong Midas", „men jeg synes,
det er svært menneskeligt".
Hvad nu vort forhold til stykket angaar, saa er et af de
første indtryk, det har fremkaldt, en ihærdig forbauselse over, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
