Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Fra Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
det er vort kongelige theater, der ved denne leilighed har stillet
.sig i spidsen for de unges fylking. Gud tilgive mig min slemme
synd, men jeg skulde tro, at man ikke har vidst, hvad man gjorde.
Naturligvis har stykket været forkastet — hr. Erik Bøgh er jo
censor ved theatret, og naar der ikke træffes særegne
foranstaltninger, henholder chefen sig til hans indstillinger —, men efter den
obligate forkastelse sørgede forfatteren for, at stykket blev kjendt
af folk ved theatret, der forstod sig paa kunst. Derpaa gik den
mening igjennem ved det kongelige theater i Danmark, at det
vilde være uforsvarligt at skyde dette norske stykke fra sig, om
end man ikke kunde være blind for, at det paa grund af den
pinlige virkning, det vilde gjøre paa publikum, ikke vilde opleve
mange forestillinger. Og nu er theatret udsolgt til forhøiet pris
hver aften, „Kong Midas" opføres.
Det siges, at det er for det udmerkede spils skyld. Fru
Hennings har overhovedet aldrig gjort en saadan lykke, som i
fru Anna Hjelms rolle. Og der er det sande i angivelsen, at
uden det gode spil i to af hovedrollerne vilde en vigtig del af
stykkets virkning være gaaet tabt. Men der er det urigtige deri,
at spillets hunstneriske værdi i sin helhed staar under stykkets.
Fru Hennings kan ikke spille den person, som digteren har
tænkt sig, og som rollens ord giver, hun spiller et meget mere
civiliseret menneske, en tæmmet fugl, der befinder sig vel i buret,
medens opgaven var at vise den indre, aldrig helt kuede uvilje
mod „selskabets" love, som gjærer i fru Annas sind, og hendes
delvise mangel paa evne til at anslaa den rette tone. Og hvad
Ramseth angaar, lider hr. Emil Poulsens spil under hans mangel
paa tillid til at kunne føre figuren igjennem som den sterke
mand, han i stykket er. Ialfald ser det ud, som om kunstneren
paa forhaand har ofret ham til latterliggj øreise, medens aanden i
stykket netop fordrer, at tilskuerne til sidste stund skal være
belavet paa, at trods alt blir det dog ham, der bærer den
moralske seier hjem. Den hjertefine Finn Hals er betroet til en
overordentlig dygtig kunstner ved theatret, hr. Poul Nielsen;
men han passer ikke til rollen. Hans stille og rigtige spil gjør
kun den halve virkning af, hvad der skulde være naaet, fordi
man ikke modtager det umiddelbare indtryk af her at staa over
for en uahnindelig sund og smuk erotisk magt. Strengt taget
er det kun hr. Olaf Poulsen som Gerhard Hjelm, der slaar til,
og han er heller ikke fuldkommen. Jeg tror, det ligger i, at
han er for tyk. De mindre roller er med én undtagelse i gode
hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
