Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Laveleye: To nye utopier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Nu kommer spørgsmaalet om fordelingen og lønningerne. Ingen
lønninger betales, fordi der ingen penge er. Enhver, med særligt
gjøre-maal saavelsom uden — baade arbeidere, kvinder og syge — faar lige
del af nationens fælles frembringelse; et kredit-brev gives ham, hvorpaa
han i de offentlige vare-hus forsyner sig med, hvad han ønsker.
Værdien af, hvad han bruger, trækkes fra af en betjent. Det forlanges af
enhver, at han skal gjøre samme anstrengelse og yde den bedste tjeneste,
han formaar. Nu da arbeide ikke længer er en selvtjeneste, men
nationens tjeneste, er det fædrelandskærlighed og følelse for menneskeheden,
som driver arbeideren. Arbeidets hær danner en armé, ikke blot ved
den gjennemførte orden, men ogsaa paa grund af den selvopofrelsens
begeistring, som besjæler dens lemmer. Ære og ikke pengebegjær
driver til de høieste kraftanstrengelser. Flid i nationens tjeneste er den
eneste og sikre vei til offentlig anseelse, social værdighed og
administrativ magt.
Den fælles produktion er betydelig øget af mange grunde. Der
er ingen dovninger eller rige og fattige, ligesaa lidt som nogen
ledig-gjængere. Varerne gaar lige til magasinerne, hvor de hentes af
kunderne, saa der ingen brug er for kjøbmænd, agenter eller nogen slags
mellemmænd. Attendeparten istedetfor ottendeparten af arbeiderne er
nok til at besørge hele fordelingen. Der findes ingen sløsing med
arbeide og kapital paa grund af daarlig ledet arbeide eller
konkurrance-kamp; der er ingen overproduktions-kriser, eftersom bare de varer
produceres, som der er spørgsmaal efter, ifølge skjøn af oversynet
over-hele arbeidsmarken. Og hvad forskjel er der ikke i frembringende evne
mellem utallige barbariske horder, som altid ligger i strid med hverandre,,
og en disciplineret hær, hvis soldater gaar sammen i samme retning:
under en stor fører!
Men hvorledes skaffes der ligevegt mellem efterspørgsel og
forsyning? Fuldstændig som det nu sker. Naar en vare er meget
efterspurgt, stiger prisen. I almindelighed er arbeidet, som kræves til en
vares frembringelse, anseet som det lovlige grundlag for prisen. Det.
er ikke længere forskjellen i lønninger, som gjør forskjel i arbeidets
kostende, det er det forholdsmæssige antal af timer, som i de
forskjel-lige gjøremaal danner et dagverk, der lægges til grund, eftersom
arbeiderens underhold i alle tilfælde er hge. En mands arbeide i et
gjøremaal, som er saa vanskeligt, at dagverket er sat til fire timer,,
vurderes dobbelt mod den mands arbeide, hvis dagverk er otte timer.
Man kan indvende, at siden forældrene efter det nye system ikke
behøver at sørge for familjens fremtid, saa er der ingenting som
opmuntrer borgerne til sparsommelighed. Det er sandt, men personlig;
opsparing er ikke længere nødvendig og heller ikke tilladt uden i
særegne tilfælde. Nationen sikrer ernæringen, opdragelsen og det
behagelige underhold af hver borger, og da den fælles frembringelse er større
end forbruget af rigdom, saa benyttes nettoudbyttet af staten til at øge
den produktive kapital, d. v. s. til bygning af nye jernbaner, broerr
fabriker, nye maskiner, samt til offentlige arbeider og fornøielser, som
alle har del i, saasom offentlige baller, og bj^gninger, klubber,
kunstsamlinger, musikalske og theatralske forestillinger, kort sagt alle slags
underholdning for folket. Der er flere musikhaller i hver by, akustisk
afpasset efter hvert slags musik. Disse haller er forbundne ved telefon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
