Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irgens Hansen: Nogle maalbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
mere til at ærgre sig over det ufærdige. Bogens titel er det bedste
ved den, og den kunde bruges som hovedtitel for alle disse skildringer
af norsk bondeliv; thi de handler alle om det stygge, onde, leie,
forkuende og fortærende ved det indestængte liv.
„Arne" synger ikke længer Over de høie fjelde; han har givet
sig til at fortælle os, hvorledes det har sig med folket, som bor mellem
■dem. Og det er mest ikke lysteligt, ikke nær saa vakkert som i salig
bondenovellerne. Men saa kjedeligt det kan være at læse om de{;te
evige thema: Han og hun, som ikke faar hverandre formedelst onde
fædre og manglende jordstykker, saa faar vi dog underveis vide en hel
del om, hvordan dette indestængte liv arter sig i mange forhold. Og
.jo mere disse skolelærere tilegner sig af moderne fortællekunst, og jo
mindre bønder de blir selv, jo interessantere kan de gjøre for os disse
seige bygdeemner. Vinje og Garborg er gode foregangsmænd at have,
og det lader virkelig til, at én ialfald vil følge deres spor og naa frem
til frit og uhildet syn paa den nationale styggedom.
Før jeg omtaler Jens Tvedt’s bøger, skal jeg med et par ord først
nævne Vetle Vislie’s „Utan Hovding", drama i fire akter (Mons
Lit-leré, Bergen). Handlingen foregaar i Telemarken 1540; men det er bare et
paaskud; stykket er en historisk allegori og giver os det gamle lirumlarum
om friheden, som er flygtet til fjeldbygderne, hvorfra den ikke formaar at
trænge frem og gjøre sig gjældende paa grund af danskernes
voldsherredømme og mangelen paa høvding. Hver replik er uhistorisk, forfalsket
af nutidsidéer og nutidsvendinger. Vislie har villet tage saa meget med,
at det, reverenter talt, er blevet noget røre det hele. Naar derfor
Kristiania theater ikke tog dette stykke, saa var det for én gangs skyld
i sin ret, hvorfor det heller ikke var heldigt af Vislie og „Dagbladet"
paa denne forkastelse at bygge en særlig anklage mod kunstanstalten
for unorskhed. Dette var saa meget mere urimeligt, som det jo er
komplet umuligt for skuespillerne at tolke et alvorlig ment drama, naar
de ikke kan det sprog, det er skrevet i; det vilde jo bare blive knot.
Den er mislig nok, maalsplittelsen, saa det er til ingens gavn i
utrængs-maal at sætte den paa knivsodden.
Paa en langt rigtigere vei er Jens Tvedt fra Kvindherred. Han
er skolelærer i Stavanger og er en mand paa omkring de tredive. I
de sidste fem aar har han sendt ud fem bøger, to bind smaafortællinger:
„Inn i fjordarne" og „Skuggar og solgløtt", samt tre større
kompositioner: „Kjærleik", „Nybrot" og „Hamna-tj onet". Disse
; sidste er kommen ud hos den foretagsomme Mons Litleré i Bergen.
Der er en betydelig udvikling af forfatterens talent i disse bøger,
og man ser tillige, at han rask arbeider sig løs fra medfødt og
tillært sneversyn. Fra ham kan vi derfor vente at faa gode documents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
