Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Den theologiske roman i England - Emile de Layeleye: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199-
somt bærer præg af en førsterangs litterær begavelse, saagodtsom ikke
været nævnt hos os. Intet viser bedre den tilfældige og ufuldkomne
art af vore litterære kommunikationer med verden udenfor os. Straks
en bog, der gjør nogen opsigt, er kommen ud i Paris, bringer
hæse-blæsende korrespondenter os med næste post besked om alle dens
sensationelle detailler, medens et saa merkeligt bud som „Robert Elsmere"
fra et kultursamfund, der lever sit eget sterke aandelige liv, og som
staar os saa overordentlig meget nærmere, — ikke efter aars forløb
er naaet over til os1). Og mange flere eksempler kunde nævnes.
Tænkere og digtere som Matthew Arnold, Ruskin, Tennyson og
Browning, der alle har øvet en stor indflydelse i vore dages England, —
for ikke at nævne endnu mer slaaende eksempler — har væsentlig
bare været navne for vor dannede almenhed. Dette har vi neppe
raad til. En aandelig Englandsrute, med fastere og regelmæssigere
forbindelse med et kultursamfund, hvortil vi saa naturligt er knyttet, er,
synes mig, et paatrængende tidens krav.
Vilhelm Troye.
Kommunisme.2)
Siden renaissancens og reformationens store vækkelse liar hvert
aarhundrede havt sin særskilte opgave og en særskilt videnskab
for at kunne løse den. I det sekstende aarhundrede var denne
videnskab theologien, og opgaven religiøse reformer. I det syttende var
videnskaben filosofi og opgaven den kartesiske3) gjenfødelse af
tænkningen. Det attende aarhundrede var optaget af politiske studier og
fandt sin opgave i at forkynde udover Europa de naturlige
menneskerettigheder, der allerede var indførte af puritanerne i Ny-England. Det
nittende aarhundrede endelig er ofret til statsøkonomien og liar opstillet
som sit maal at forbedre den store mængdes vilkaar.
Det sekstende aarhundrede siger til mennesket: „Du skal ikke
længere underkaste dig pavens afgjørelse, men selv undersøge
sandhedens bøger." Det syttende aarhundrede siger: „Du’ skal ikke læn-
*) Jeg har senere sét, at R. E. vil komme ud i oversættelse paa dansk
forlag.
2) Laveleye i martsheftet af Contemporary Bevieiv.
3) Cartesius (ei. Descartes), epokegjørende fransk tænker, f. 1594 † 1650.
— Afløste den skolastiske filosofi, der — med givne resultater — var gaaet
op i formalistiske spidsfindigheder og tog et nyt, frugtbart udgangspunkt
i den menneskelige fornuft („man skal begynde med at tvile om alt").
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
