Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Hanna Winsnes’s kogebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218-
til kaffeen, og tilsidst kommer punschen. Maa jeg lia den
for-nøielse at by Dem et glas kardinal —:
„Baade den gule og den livide skal tages vel af 4
pomme-rantser, hvorpaa de overskjæres og sættes tilligemed en smule
tyndt gult skal i en flaske hvidvin og staar til iiæste dag.
„iy3 pund raffinade koges i V2 pot vand, og naar dette er
afskummet, klart og ganske koldt, kommes det i vinen tilligemed
2 flasker hvidvin og 1 flaske madeira. Dette kan gjemmes vel
tilproppet paa flasker; men naar det skal bruges, kommes 1 flaske
champagne, der er bragt i god brusning, deri, og da serveres det
saa snart som muligt ..."
— Ja lad gaa; lad os faa det saa snart som muligt.
* s
Naa, kardinal drak man ikke til hverdags paa de gamle
prestegaarde; heller ikke havde man altid diamantbudding eller
torsk paa fad. Imidlertid har man levet ganske godt, og
nutidslæseren siger uvilkaarlig til sig selv: dette her maa til syvende
og sidst ha kostet penge.
Men Hanna "Winsnes er med al sin gode mad en
sparsommelig husmoder.
Hun forstaar saa udmerket godt at udnytte alting. Hvad der
ikke duer til førsterangsmad, kan bruges til hverdagsmad, og livad
der ikke duer til hverdagsmad engang . . . „bruges til folkene".
„Vallen af sur melk kan ikke bruges til primost . . . Paa
oplandene bruges den til tjenestefolkenes velling, og somme
steder kan den bruges som haard ost til eftermad til disse," det vil
sige til tjenestefolkene. Hanna "Winsnes tilføier, at paa steder,
hvor heller ikke tjenestefolkene vil nyde dette næringsmiddel,
„kan det blot bruges til kalve og svin".
Hun har „finere persesylte" til huset; ved siden deraf har
hun „simplere persesylte". Denne laves af „alt det kraftkjød,
som man ikke vil benytte til hakkepølse eller lungemos". „Har
man kogt flæskesvær, da lægges den derimellem og bevirker, at
det hele klæber sig mere sammen. Heri strøes salt, peber og
allehaande." Lavningen koges, presses og lægges i syltelagen,
„hvor den kan holde sig hele vinteren, og bruges til
tjenestefolkene".
Saltepølser og klub laves i almindelighed med fedt. Det er
tarvelig kost; den bruges til folkene. Men paa somme steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
