Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Hanna Winsnes’s kogebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219-
vil folkene ikke spise den uden med sauce til. „Da laver man
begge dele uden fedt, og laver siden en sauce (duppe) af
madfedt, melk og sødprim."
For tjenestefolkene skal da ikke ha baade sauce og fedt paa
engang.
Ikke at tale om, at man her istedetfor „sauce" kan bruge det
norske ord „duppe"; selve ordet smager billigere.
„Paa enkelte steder," siger fru Winsnes, „faar man saa mange
smaagrise, at man er i forlegenhed med at benytte dem. Man kan
da bruge dem til sylte. De skoldes, renses og oplemmes . . .
Lægges i lind syltelage. Laar og bover kunne godt bruges inde.
Hoved og sider tages til tjenestefolkene."
„Naar man skjærer spegeflesk, falder der altid skrællinger
af; dog menes her ikke sværen; der skrælles ogsaa ofte et og
andet af baade kogt og raat saltet flesk og kjød, hvilket alt bør
gjemmes. Naar man har en dyb tallerken fuld af saadanne
skrællinger, udblødes en pot halvegryn i vand; deri kommes
skrællingerne, skaarne i terninger. De stoppes ogsaa i poser og
koges i tjenestefolkenes kjødmad. Man kan give dem dette med
noget af madfedtet til eftermad den første dag, og gjemme kjødet
til at have koldt den næste, naar man blot koger paa knokler."
„Paa mange steder spiser tjenestefolkene ikke kallun; man
kan da tage de fede stykker raa, lægge dem lagvis imellem
senede kjødstykker, der er for seige til at hakkes, strø salt og
peber derimellem og sy dem ind i tynde skind som flade
rullepølser . . . Disse rullepølser lægges da i saltebaljen, og man
koger dem siden blandt kjød til tjenestefolkenes suppe; de pleier
at vinde bifald."
Stilistisk klar er den gode frue ikke altid. Men man
forstaar meningen og blir saa glad for, at man ikke hører med til
folkene.
Det er det samme fodringsprincip, som ogsaa kommer i
anvendelse overfor husdyrene. Der kan ior almindelige
nutidsmennesker ikke være noget forarg :igt i denne sammenstilling,
formoder jeg. Hvorfor holder vi i det hele taget husdyr og
tjenestefolk? Fordi vi har fordel af dem. Tjenestefolkene gjør
vort arbeide og hønsene lægger eg. For at de nu skal kunne
udføre dette tilfredsstillende, maa de ha mad; men for at det
udbytte, vi har af dem, kan bli saa stort som muligt, maa
bekostningen ved deres underhold bli saa liden som muligt; flk de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
