Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verner von Heidenstam: Hagdahls kogebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273-
— og derimellem sorte benklæder og lidt hængehoderi — eller
ogsaa et dumpt bølgeslag fra fremtiden, en streik. Og aldrig
morer vi os nu, du og jeg. Yi vilde bogstavelig komme til at
genere os for „folkene" og for hinanden, om vi satte ild paa et
par tjæretønder eller fik en maskerade i stand. I dette øieblik
sidder vi her beggeto, dyrvenner som vi er, og synes synd i de
stakkers smaafiske, naar de faar krogen i kjæften. Jeg ser det
paa dig, hvordan det piner dig at sætte makken paa.
— Ja vist — svarede jeg. — Vor tanke klæder sig hvert,
øieblik i gammelkjærringskjørter og blir til en klynkende
barmhjertig søster. Yi tør ikke foretage os noget, der kan komme i
konflikt med medlidenhedens asketisme. Uagtet det skjønne, det
ideale (udtrykkene lyder saa underligt forældede) ikke er andet
end en drøm om den fuldkommenhed, som vi stræber henimod,
en vision af fremtiden, afsværger vi saadanne djevelens blendverk,,
som sande kristne, opfjddte af forsagelseslyst. En Tolstoj vender
tilsidst hele livet ryggen, og Emile Zola manifesterer sin asketisme
ved „elie Freude zu stinken" — (Nietzsches vits). Vore romaner
om, hvordan vi lykkeligt er blevne omvendte fra en syndefuld
verdensanskuelse til medlidenhedens asketisme, har en vis lighed
med missionærernes beretninger om den lille sorte Saras
omvendelse til kristendommen. Hvor komiske vil vi ikke i mangt
og meget komme til at staa for en fremtid, der har sigtet vore
døgndoktriner! PI vis viden i hovedsagen kun er et bevis for noget,
som man uvitterligt mere eller mindre dunkelt anede allerede for
tusener af aar siden, saa har denne viden paa en forfærdelig
maade malet graat, og forvandlet til en mare den
sammenlig-nelsesvis rolige medlidenhed, der blev prædiket i Athen allerede.
Vor moderne medlidenhed gjør os tilsidst uduelige til alt,
endogsaa til at udvikle samfundet. Jeg skulde ikke liave talt saa ondt
om medlidenheden, hvis jeg ikke selv, dag og nat, var saa besat
af den. Tidligt ihøst lod jeg kline til de dobbelte vinduer i mit
arbeidsværelse. En stund efter opdagede jeg en myre, der var
bleven stængt inde mellem vinduerne. Jeg gjorde mig lystig over
mit føleri, men jeg fik ingen ro, førend jeg havde ladet khningen
rive op og faaet myren befriet. — Slig er vi nutidsmennesker..
Og til medlidenheden kommer saa vore egne lidelser og gjør
fordring paa andres medlidenhed. Der er en pusten og stønnen
fra alle kanter, vi gaar omkring akkurat som skulde vi gjøre bod,
og vi skryder af vore skjælvende knær og vor bleghed. Men
liar du aldrig følt et pust af hin salig romernes lyst til at skryde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
