Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Arne Garborgs: „Hjaa ho Mor“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276-
Arne Garborgs: „Hjaa ho Mor"
er ingen hæsblæsende interessant bog, som man maa sluge i et.
kjør; man kan godt lægge den fra sig uden altfor megen
selvbeherskelse ; men man kommer tilbage til den igjen, og naar man
har læst hundrede sider, er man fangen. — Fangen af sandheden,
af alvoret og af stemningen.
Den gik samme vei til min bevidsthed, som Zolas bøger pleier
at gjøre; med liam varer det ogsaa altid en stund, før han fanger,
han er i begyndelsen ofte bent ud næsten kjedelig; men
efterhaanden summerer detaljerne sig sammen, og man oplever
tilslut hans bøger med en virkelighedsfølelse, sterkere end nogen
anden forfatter kan frembringe den. Der er over „Hjaa ho Mor",
som over de bedste af Zolas bøger, livets hvide, klare upikante
dagslys, — intetsteds kunstig bengalsk ild til at lokke og smigre
og narre den ukyndige læser.
Der er en væsenforskjel mellem „Hjaa ho Mor" og Garborgs
„Mannfolk". Den sidste er, som titelen angiver, en
kollektivroman, en roman om en hel klasse; det ene billede flygter for
det andet i jagende fart, og hele bogen staar igjen i erindringen
som en broget, bølgende vrimmel af mennesker, levende i
aller-høieste grad, men for talrig og vekslende til, at man faar noget
dybere kjendskab til den enkelte. „Hjaa ho Mor", derimod, dreier
sig paa sine 370 sider i grunden udelukkende om et eneste
menneske: det er Fanny Holmsens legems og sjæls historie fra vuggen
til graven, eller egteskabet med tolderen („vadsækken"). De
øvrige personer har — med undtagelse af moderen — ingen
betydning i og for sig; de interesserer os kun, forsaavidt de har
indflydelse paa hovedpersonen; Fannys sødskende, hendes
smaa-byveninder, professoren, studentervennerne — de kommer og
forsvinder, — er allesammen kun til som udviklingsmomenter i
Fannys livshistorie (som hos I. P. Jakobsen).
Men „krøltoppen" lærer vi grundig at kjende, lige til hendes
halvbevidste tanker, hendes legemes anelser og hendes sjæls
drømme og ønsker. Stakkars krøltoppen, — hun kjæmper tappert
mod verden udenfor sig og mod verden inde i sig, men tilslut
— det kommer lidt braat forresten — maa hun overgive sig.
Det nye i Garborgs bog er paa den ene side den store plads,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
