- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
277

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Arne Garborgs: „Hjaa ho Mor“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277-

han indrømmer det fysiologiske liv i sin heltindes
udviklingshistorie; dernæst er det, at han med Fanny fører os ind i en i
vor litteratur hidtil ganske ukjendt verden.

Yi indbilder os her i landet paa grund af de smaa og
tilsyneladende jevne forhold gjerne, at vi er et ganske exceptionelt
demokratisk samfund; dette er visselig kun en illusion; afgrunden
mellem „simpel" og „fin" er mindst ligesaa stor her som
andetsteds i Europa, og midt i afgrunden ligger en ø, med afgrund
paa begge sider — de halvfines ø, hvor bl. a. butiksjomfruer og
bondestudenter holder til. Det er i denne, de „halvfines" verden,
Grarborg indfører os i „Iljaa ho Mor", og han fortæller den for
mange overraskende, men indlysende sandhed, at butiksj omfruer
har en sjæl og en sjælshistorie. Fanny Holmsens liv er
væsentlig bestemt ved denne hendes svævende stilling mellem simpel
og fin, heraf rinder paa den ene side hendes sjæls hjemløse
usikkerhed, hendes selvplagende ængstelser for ikke at være „dame",
og paa den anden samfundets ubarmhjertighed, der ondskabsfuldt
fortolker enhver liden tvilsom omstændighed med et frivolt smil,
som ikke vil forstaa, at en butiksj omfru er baade fattig og
dydig, naar hun ikke er hæslig. Stakkars Fanny! Kampen er
ulige, haabløs; hun aner selv tidlig sin skjæbne; det ender med,
at jeg gifter mig med vadsækken. Hver gang hun træt falder
sammen under kampen, den fortvilede kamp for 40 kroner
maaneden, melder den hæslige gamle tolder sig med brød og rigeligt
udkomme som en nødhavn, hvor hun kan lægge sig til ro bort
fra den dræbende kamp for tilværelsen. Ilun begynder med at
afvise denne udvei med ungdommens tankeløse, overmodige latter
over alderdommen og hæsligheden; senere, da hun begynder at
samle sig paa de halvfines aandelige tumleplads,
arbeidersam-funclet, og da kvinde-emancipationsideerne giver hende løse
forestillinger om hendes menneskeværd, væmmes hun harmfuldt over
at skulle sælges; saa blir hun forelsket for alvor, og den jublende
elskov driver tanken paa salget langt ud af hendes bevidsthed;
men da tilslut ogsaa han — Gi-ram — hvem hun elsker med hele
sin varme sjæls stormende glæde, svigter hende, saa falder hun
plat sammen, overgiver sig paa naade og unaade, lader dem gjøre
med sig, hvad de vil og underskriver kjøbekontrakten; og hendes
aandelige vækkelse faar kun sit udtryk deri, at hun gjør en
Italia-reise til betingelse. — Slaget er tabt, overmagten var for stor;
— Krøltoppens skjæbne er fuldbyrdet. Det kommer lidt braat i
bogen, synes jeg; jeg har indtryk af, at den sidste del er altfor

18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free