Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Justin McCarthy: Fremtidens mænd i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287-
I 1880 appellerede den konservative regjering pludselig til folket,
men led nederlag; Gladstone kom til roret. Da var det, at lord
Ran-dolph Curchill dannede sit berømte „fjerde parti". Det fjerde parti
bestod af fire mænd — lord Randolph selv, hans nære ven sir
Henry Drummond Wolff, sir John Gorst, en dygtig jurist og skarp
debattant, og Arthur Balfour. Dette partis hovedformaal var at pine
og plage lederne paa begge sider, men specielt lederne paa den side,
hvor de fire fribyttere selv hørte hjemme. Det maa have været en
sand fryd for lord Randolph, og alle fire syntes at nyde det i høieste
maal. Balfour var stadig paafærde og betalte sin skyldige tribut af’
taler. Det var i de dage, da der endnu ikke var vedtaget noget
reglement til forebyggelse af obstruktion, og vi holdt alle saamange taler,
som vi havde lyst til. Balfour overtog sin del af partiets
obstruktions-arbeide, men han stod ikke synderlig høit i anseelse, hverken hos sine
meningsfæller eller hos underhuset. I alle disse aar, da det fjerde
parti eksisterede, og ved alle de utallige ledigheder, som da gaves, til
at lægge store politiske evner for dagen, gjorde ikke Balfour en eneste
ting, der satte varigt merke.
I 1886 kom toryerne atter til magten, og de fandt det naturligvis
nødvendigt at kjøbe det fjerde parti. Saa blev sir Henry Wolff
sendt i en mission til Cairo, og de tre andre landsedragere gik ind i
regjeringen. Jeg undres paa, om der i den parlamentariske historie
findes noget andet eksempel paa, at et helt parlamentarisk parti er
bleven opslugt og bragt ud af tilværelsen paa en eneste dag. Balfour
blev udnævnt til president i kommissionen for lokalt selvstyre, men
forøgede ikke i mindste maade sin parlamentariske anseelse. Tory-regjeringen
havde ikke sin styrke i et talrigt parti i underhuset; dens skjæbne
beroede helt og holdent paa de irske medlemmers stemmer: de irske
medlemmer sluttede sig til de liberale ved voteringen over et vigtigt
forslag, og toryerne blev kastet. Saa kom Gladstone frem, og saa kom
home-rule forslaget og dets uederlag i underhuset og de almindelige
valg og lord Salisbuiy’s overtagelse af regjeringen — og snart begyndte
Balfours kariere for alvor. Jeg husker godt en vinteraften — det var
omkring juletider 1886, — da jeg fik besøg i et hotel i New York af’
en reporter, som bragte mig den nyhed, at Balfour var bleven første
sekretær hos vicekongen i Irland — med andre ord minister for Irland.
Den amerikanske bladmand ønskede at vide, hvad jeg mente om denne
udnævnelse.
Jeg maa tilstaa, at jeg syntes, det lignede et overgivent indfald i et.
af Gilberts mest fandenivoldske stykker. Balfour skulde altsaa nu staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
